30.09.21 DI Transport Nyheder

DI Transport: Behov for en intelligent grøn omstilling

Regeringen præsenterede i går sit klimaprogram og en grøn handlingsplan, der indeholder 24 initiativer til at nå 70 % målsætningen. Regeringen har desuden meldt ud, at alle beslutninger skal være truffet senest i 2025. Det meldte statsministeren ud på DI’s topmøde i tirsdags.

På transportområdet peger regeringen bl.a. på, at man til næste år vil se på flytransporten og den tunge transport. I 2025 vil man genbesøge aftalen om grønne biler fra december 2020, der sikrede 750.000 grønne biler (el+plug-in-hybrid) i 2030.

Regeringen har lavet et bruttokatalog over forslag, der ikke er truffet politisk beslutning om, men som kan bidrage til at nå 70%-målet. Derudover kommer en grøn skattereform og EU’s klimapakke Fit for 55. Regeringen peger i bruttokataloget bl.a. på øget elektrificering af vejtransporten, øget anvendelse af VE-brændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer og PtX-brændstoffer, der er brændstoffer lavet på vindmøllekraft til lastbiler, skibe og fly. Derudover peger regeringen på højere CO2-afgifter på benzin og diesel, samt en passagerafgift til luftfarten.

DI Transport støtter en intelligent langsigtet grøn omstilling, der tager hensyn til erhvervslivets behov for mobilitet, samtidigt med at vi bevarer transportsektorens konkurrencekraft. DI Transport peger bl.a. på et forslag fra DI Transport om højere totalvægt for lastbiler, som ifølge regeringen har en positiv samfundsøkonomisk effekt, samtidigt med at det reducerer CO2-udledningen.

Branchedirektør Michael Svane har følgende kommentarer til udspillet:

 

  • Hvis vi skal have flere lastbiler på el- og brint, så kommer vi ikke uden om at etablere en langsigtet tilskudsordning for at dække de store ekstra omkostninger til køb af lastbiler og etablering af lade- og tankningsinfrastruktur hos virksomhederne. Den omkostning kan transportsektoren ikke selv bære uden at tabe konkurrencekraft.

  • Vi hilser velkommen, at man vil satse på øget anvendelse af biobrændstoffer og VE-drivmidler, som e-diesel, da det har en stor klimaeffekt og kan anvendes direkte i de eksisterende køretøjer, men vi have gerne set at biogas også var nævnt. VE-drivmidler er dyrere og det kommer med en merpris, som ikke må føre til øget grænsehandel, hvor vi blot eksportere vores CO2-udledning til diesel. På sammen måde må en grøn skattereform ikke fører til CO2-lækage, hvor vi skubber danske logistikvirksomheder ud af landet.

  • Vi er meget glade for at regeringen også lægger op til at øge vægt og dimensioner på lastbiler, så de kan blive mere energieffektive. Det fremgår oven i købet af rapporten at vi som samfund kan blive rigere, når vi gennemføre projektet, og vi skal derfor kraftigt opfordre til at processen speedes op, så vi kan høste både de økonomiske og klimamæssige gevinster.  Vi savner et mere aktivt udspil på bl.a. at styrke banegodstransporten i, gennem og til og fra Danmark. Lande, som Tyskland og Sverige har en transportpolitisk strategi, som også har fokus på at styrke multimodale transporter, herunder overflytning af gods til bane og skib.  Den kollektive transport, herunder tog og busser skal elektrificeres 100 %, hvilket vi er helt enige med regeringen i.

  • Det er positivt, at regeringen lægger op til en proces om effektive virkemidler for luftfarten i 2022. VI står klar til at bidrage til en konstruktiv proces i fællesskab. Men vi håber, at regeringen vil lytte til os med afsæt i de konkrete anbefalinger fra Luftfartens Klimapartnerskab. Anbefalinger, som vi afleverede til regeringen i juni 2020 og vedvarende har holdt fast i trods luftfartens meget vanskelige situation under og efter pandemien.

  • Når det er sagt, er vi ganske bekymrede over, at regeringen i kataloget over virkemidler nævner en passagerafgift på 80 kr. og et dansk iblandingskrav. Vi har hele tiden afvist en sådan national passagerafgift, fordi den ikke vil fremme den grønne omstilling i luftfarten og heller ikke direkte tilbagefører midler til branchens omstilling.

  • Regeringen bør bakke op om den mekanisme, som er indeholdt i luftfartens klimafond og klimapartnerskabets samlede anbefalinger, herunder ikke mindst behovet for finansiering. Det er i den forbindelse positivt, at regeringen anfører, at der skal tages hensyn til Kommissionens Fit for 55-forslag. Det er vi enige i. Det helt afgørende er, at der sikres et direkte og fuldt tilbageløb af afgifter m.v. til branchens

Regeringens udspil på klimaområdet

Det samlede udspil kan findes her:

Find udspillet her

Relateret indhold