18.11.21 DI Transport Nyheder

Webinar om nye udstationeringsregler den 8. december 2021

Til februar 2022 træder de nye regler om udstationering af chauffører i EU’s vejpakke i kraft.

Rich Text

Reglerne vil få betydning for transportvirksomheder, der sender lastbiler og chauffører til udlandet samt for de internationale transportvirksomheder med datterselskaber i udlandet. Der gælder bl.a. nye regler for udstationering i forbindelse med cabotagekørsel og international transport.

DI Transport sidder med i den ekspertgruppe, der er nedsat i EU til at rådgive om implementeringen af de nye regler.

På webinaret vil DI Transport og ATL give en status for arbejdet og de nye regler:

  • Hvornår er en chauffør udstationeret, når han kører i Danmark eller i udlandet? 
  • Hvilke dokumenter skal fremvises ved en vejsidekontrol?
  • Hvordan bliver det nye fælles europæiske IMI-system for udstationeringserklæringer?
  • Hvilken betydning får det for de danske regler for udstationering af chauffører i Danmark?
  • Der vil på webinaret være mulighed for at stille spørgsmål i chatten.

Deltagelse er gratis for medlemmer af DI Transport og ATL: Nye udstationeringsregler i Danmark og Europa (danskindustri.dk)

Relateret indhold