Vær opmærksom på lukningen af Storebæltsbroen og de tilsluttende motorveje den 2. juli fra kl. 12.30 – 18.00. Det vil få konsekvenser for trafikken både før, under og efter lukningen. Togene forventes at køre normalt over broen.

21.06.22 DI Transport Nyheder

Trafikken under Tour de France

Når Tour de France kommer til Danmark i næste uge, så bliver mange veje og områder spærret af, og trafikkanterne må forvente lange køer rundt om i landet.

Vi glæder os til Tour de France besøger Danmark, men det vil også give udfordringer for trafikken. 

Overvej derfor hvor og hvornår du kører. Det gælder både, hvis du skal fragte varer ind og ud af København og de øvrige tour-kommuner, men det er bestemt også relevant for dem, som skal på sommerferie i netop de dage.

I København etableres afspærringerne løbende. Dele af af H.C. Andersens Boulevard afspærres allerede fra mandag den 27. juni. Derefter bliver mere og mere af Indre København afspærret for køretøjer frem til 2. juli. Busforbindelser vil være omlagt, men det er fortsat muligt at komme rundt med cykel og tog herunder metro.  

Vær også opmærksom på lukningen af Storebæltsbroen og de tilsluttende motorveje den 2. juli fra kl. 12.30 – 18.00. Det vil få konsekvenser for trafikken både før, under og efter lukningen. Togene forventes at køre normalt over broen.

Det er en god idé at orientere sig om afspærringer i alle de berørte kommuner på disse interaktive kort Trafik | Tour de France Grand Départ København Danmark 2022 (letourcph.dk) og på Vejdirektoratets hjemmeside  Tour de France i Danmark 2022 | Vejdirektoratet På Rejseplanen kan du læse mere om hvordan busruterne er påvirket Rejseplanen

Selvom vi kan risikere, at vores mobilitet bliver mere besværlig i de dage, så er det også spændende, når store internationale events vender op og ned på det hele.  

Relateret indhold