09.09.22 DI Transport Nyheder

DI høringssvar vedr. Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven

(Nulemissionszoner i afgrænsede byområder)

DI takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til ændring miljøbeskyttelsesloven. DI deler de sundhedsmæssige hensyn bag lovforslaget, men kan ikke støtte forslaget, da det er et alt for dyrt virkemiddel til at opnå en yderst begrænset klimaeffekt. Lovforslaget tager desuden ikke hensyn til, at det potentielt vil have væsentlige økonomiske meromkostninger for erhvervslivet, herunder især for små- og mellemstore virksomheder. DI skal endvidere bemærke, at nulemissionszoner blev drøftet af landtransportens klimapartnerskab, men ikke var en del af anbefalingerne, og DI finder det ærgerligt at regeringen ikke vælger at lytte til sit eget klimapartnerskab. DI peger i dette høringssvar på en række væsentlige udfordringer, som kan være med til at sikre rimelige vilkår for erhvervslivet i forbindelse med etablering af nulemissionszonerne. Blandt andet bør der tages højde for udfordringer relateret til anskaffelsestid for køretøjer og tilgængelighed til drivmidler. I dag er der ca. 370.000 varebiler i Danmark, hvoraf kun 1 procent kører på alternative drivmidler (el og brint). Nulemissionszoner kan med andre ord betyde en væsentlig udfordring i forhold til anskaffelse af grønne køretøjer, hvis varebilerne skal have mulighed for at betjene byerne. Samtidig bør tages særlige hensyn til specialkøretøjer og de uhensigtsmæssigheder zonerne vil have i forhold til konkurrence relateret til erhvervsliv i og udenfor zonerne.

DI opfordrer samtidig til, at man overvejer andre klimatiltag, der kan fremme emissionsreduktioner, herunder øget tilladt totalvægt og ændret dimensionering af lastbiler, samt ændring af støjregler, der kan fremme levering uden for myldretiden. Dyrt tiltag med lille klimaeffekt. Grundlæggende er nulemissionszoner et dyrt reguleringsmæssigt værktøj. Det skyldes blandt andet fire ting: forslaget giver ikke væsentlige klimaeffekter, der er billigere alternativer til at adressere luftforureningen, der er høje omkostninger forbundet med anskaffelse af nulemissionskøretøjer, samt at forslaget ikke er teknologineutralt. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at forslaget ikke vil have væsentlige klimamæssige effekter. Forslaget antages derfor primært indført af hensyn til luftforureningen, hvilket ellers er håndteret i lov for miljøzoner, der allerede giver kommuner, der kan dokumentere udfordringer med luftforurening, mulighed for at indføre miljøzoner. Forslaget synes derfor overflødigt og unødvendigt dyrt for erhvervslivet. De foreslåede nulemissionszoner adskiller sig væsentligt fra de nuværende miljøzoner ved at tvinge virksomheder og private til at udskifte hele køretøjer for at få adgang til at køre ind i zonerne, hvorimod det i dag er muligt at købe og eftermontere et partikelfilter for at få adgang til at køre ind i miljøzonerne. Dermed er nulemissionszoner væsentlig dyrere for virksomhederne end miljøzonerne. På grund af den store prisforskel på køretøjerne kan det i nogle tilfælde bedre betale sig, at køre udenom nulemissionszonen end at køre den korteste rute mellem a og b. Det kan føre til øget energiforbrug, hvilket er en ulempe for klimaet, ligesom det kan have uheldige effekter for de områder, som trafikken flyttes til. Forslaget er ikke teknologineutralt, da det kun inkluderer el- og brintkøretøjer og ikke køretøjer der kører på 100% biogas eller 100% biobrændstoffer. Disse udleder også 0 gram CO2 i forhold til den danske regerings mål om 70% CO2-reduktion i 2030. Uden teknologineutralitet er forslaget uforholdsmæssigt dyrt. Lastbiler, varebiler og taxikørsel bør ikke omfattes DI er enige i, at lastbiler ikke bør omfattes af lovforslaget. Lovforslaget bør ændres så lastbiler under 12 tons heller ikke omfattes, da en el- eller brintlastbil koster ca. tre gange så meget som en tilsvarende lastbil, og det vil være uforholdsmæssigt dyrt for erhvervslivet og forbrugerne hvis lastbiler blev omfattet af forslaget. Prisdifferencen reduceres med tiden, men samtidig ser vi problematikker relateret til forsyning af køretøjer, hvilket bør afspejles i implementeringstiden af zonerne. Lovforslaget vil især ramme virksomheder med varebiler, hvilket især vil sige håndværkere, vare- og pakkelevering og madudbringning. Det er vurderingen, at det kan blive sværere at få håndværkere, der kan køre ind i nulemissionszonerne, samt at omkostningerne vil stige. Dette er et problem for både privatpersoner og virksomheder, der kommer til at ligge inden for zonerne. Der lægges med lovforslaget op til, at varebiler til privatkørsel vil blive omfattet af nulemissionszone for persontrafik. DI skal henlede opmærksomheden på, at det i dag er muligt at købe afgiftsmæssige dagsbeviser mv. til enkelte privatture i varebiler, og det fremgår ikke af lovforslaget hvordan dette vil blive omfattet og håndhævet. For så vidt angår taxikørsel, så er kravene til taxaer omfattet af Bekendtgørelse om miljøkrav til taxaer.

Derfor virker det overflødigt, at lade taxier været omfattet af nulemissionszonerne. Implementeringstiden bør forlænges og væsentlige undtagelser indføres. Der lægges i lovforslaget op til, at der skal gå seks måneder fra en kommune beslutter at oprette en nulemissionszone til den træder i kraft. Dette er alt for lidt tid til at udskiftekøretøjerne til nye el- eller brintkøretøjer, bl.a. på grund af afskrivninger eller leasingkontrakters varighed. Det kan derfor også få betydning for de kontrakter, som
virksomhederne har indgået med kunderne, og DI vil derfor foreslå at der skal gå minimum 2 år. Det skal endvidere være et krav om, at kommunerne foretager grundige analyser af de trafikale, miljømæssige og klimamæssige effekter af nulemissionszonen, herunder også effekterne på erhvervslivet.
Der bør desuden sikres en ensartethed i behandlingen af dispensationsansøgningerne således, at ansvaret for behandlingen af disse pålægges én statslig myndighed og ikke 98 forskellige kommuner. I dette arbejde skal der undgås væsentlige uhensigtsmæssigheder.

I forhold til undtagelser, så vil DI påpege at:
- Transport udført i køretøjer, hvor teknologien endnu ikke er til stede i
konkurrencedygtig form til at udføre kørslen emissionsfrit, bør undtages. Det
gælder en række varebiler og lastbiler til værditransporter, pengetransport mv., der er specialopbygget og særligt sikre, og derfor er svære at elektrificere. Det gælder ligeledes for virksomheder der har transport af særlig tung karakter f.eks. i forbindelse med byggeri som byggelementer og jordkørsel; kranopgaver f.eks. i forbindelse med renovation af nedbrudt tag ved høje bygninger og køretøjer.

- Virksomheder med egne køretøjer der ligger inde i en nulemissionszone bør
undtages på samme vis som privatpersoner. Dette gælder f.eks. mindre
håndværksmestre mv. som vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis der bliver indført en nulemissionszone.

- Transport i køretøjer, der udfører hasteopgaver fx ifm. nedbrud i bygninger,
køretøjer eller ledningsnet, herunder håndværkere, der skal betjene borgere og virksomheder i byerne.

- Flere elektriske varebiler har en kortere rækkevidde end det fossile alternativ, hvorfor det kan være en fordel med en mindre dieselmotor i form af en plug-inhybrid. Dette bør være muligt også i perioden efter 2025, såfremt den teknologiske udvikling tilser dette, f.eks. ved at disse tillades i zonen med et evt. krav om elektrisk kørsel i selve zonen.

- På de danske havne kører en række specialkøretøjer. Derudover er havnene en væsentlig del af vores trafikale infrastruktur, og en væsentlig forudsætning for at begrænse trængsel ved at få gods med skibe. Havnearealer som defineret i havneloven samt adgangsveje bør derfor undtages fra nul-emissionszoner.Adgangsveje til færger bør ligeledes undtages.

- For at undgå konkurrenceforvridning mellem private og offentlige virksomheder, samt at nulemissionszoner ikke fører til øget hjemtagning af udbudte opgaver, bør det ikke være muligt for kommunerne at give dispensation til egne køretøjer uden tilsvarende dispensation til private virksomheder.

- Det bør være muligt for ejere af køretøjer, som udleder mere end 0 g CO2/km at køre ind i nulemissionszonen med henblik på at bringe køretøjet på værksted eller sælge køretøjet.Såfremt virksomheder beliggende i en nulemissionszone afskæres fra at modtage køretøjer på værkstedet eller som led i køb og salg af motorkøretøjer, forringes virksomhedens indtjeningsgrundlag, ligesom muligheden for at konkurrere med virksomheder uden for nulemissionszonen væsentligt begrænses. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at også virksomheder beliggende i en nulemissionszone jf. købeloven har pligt til i op til 24 måneder at foretage afhjælpning af mangler på køretøjer solgt af virksomheden. Såfremt køretøjerne afskæres fra at køre til sælgers virksomhed beliggende i en nulemissionszone, afskæres den sælgende virksomhed fra at opfylde sine
køberetlige forpligtelser.

DI er bekymret for, at det ved indførelse af nulemissionszoner kan være svært forDI er bekymret for, at det ved indførelse af nulemissionszoner kan være svært for virksomhederne at anskaffe tilstrækkelige køretøjer til at kunne betjene kunder inde i nulemissionszonerne, f.eks. hvis der er meget lange leveringstider, som vi har set det seneste år. I lighed med miljøzonerne så bør det være muligt at få dispensation til det eksisterende køretøj, mens man afventer levering af et nyt el- eller brintkøretøj. Understøttende tiltag: drivmiddelinfrastruktur og omlastningsmuligheder. Ved implementering af nulemissionszoner skal der tages højde for, at kommunerne i god tid sørger for tilstrækkelig drivmiddelinfrastruktur til nulemissionskøretøjerne, samt understøtter omlastning af varer udenfor zonerne. I lovforslaget bør der derfor stilles krav om dette. Nulemissionszonerne kan med fordel suppleres med tiltag som f.eks. tilladelser til distribution i ydertimerne for støjsvage køretøjer. Der bør desuden indføres støttepuljer og opgradering af eksisterende puljer til dækning af meromkostningen ved indkøb af grønne busser og lastbiler samt investering i den nødvendige ladeinfrastruktur, såvel offentligt som på virksomhedernes egne matrikler.

 

Med venlig hilsen

Karsten Lauritzen

Relateret indhold