23.03.23 DI Transport Nyheder

Investeringer - ikke brandbeskatning

Transportsektoren står for 29 % af Danmarks co2 udledning. 3 mio biler, 375.000 varebiler og 40.000 lastbiler. Politikerne i EU, regeringen og Folketinget vil have vores branche omstillet. Det er en kæmpe udfordring, men også en mulighed.

Rich Text

McKinsey & co’s nye rapport Danmark i morgen – ti temaer for velstand i en ny verden, her peger de på mulighederne i, at vi har et stærkt ståsted i den globale omstilling af transportbranchen. Danmark har en høj koncentration af globale virksomheder inden for logistik og transport, der sætter barren højt for bæredygtighed. McKinsey vurderer, at der kan være 27.000 nye jobs og 55 mia. i BNP vækst. Læs mere i rapporten Danmark-i-morgen.pdf (mckinsey.com).

Vi har fået en ny flertals regering. Den kalder sig erhvervsvenlig, vil lave reformer og fremtidssikre Danmark. Nærlæsning af regeringsgrundet afslører dog, at erhvervsvenligheden desværre ikke rækker til transportbranchen.

Flertalsregeringen har et skattestop, men på uforklarligvis omfatter det ikke vores erhverv, der i denne valgperiode skal rammes af en kilometerafgift på lastbiler og en passagerafgift til luftfarten. I alt en erhvervsbelastning af transporterhvervet på ca. 4 mia. kr.

Regeringsgrundlaget fastslår, at erhvervsbeskatning skal føres tilbage krone for krone til erhvervene.  

Provenuet fra KM-afgiften på 1,5 mia som de vil indfører går ikke tilbage til geøn omstilling af branchen. Indtægterne fra passagerafgiften føres kun delvist tilbage til grøn omstillingen af branchen, men den anden halvdel skal gå til forhøjet ældrecheck.

Undskyld mig, men det er ikke erhvervsvenligt, og det giver ikke branchen muligheder for at gribe de arbejdsplads- og vækst muligheder som McKinsey beskriver.

På den korte bane er regeringen jo udfordret af, at pengene skal passe, og samtidig ønsker de at nedbringe transportsektorens CO2 aftryk. Begge synspunkter forstår jeg, og har respekt for. Men sandheden er, at den grønne bæredygtige omstilling af transportbranchen, kræver investeringer, ikke brandbeskatning. 

Grundlæggende er der brug for en ny tilgang fra regeringen og Folketinget. Dygtige embedsfolk og folkevalgtepolitikere må vælge mellem at fylde statsskatten med afgifter på transport eller at skabe rammerne for, at der investeres i omstillingen af branchen. 

Hvis man vil bringe CO2 udledningen fra transporten ned, er det bestemt muligt, men det betyder, at man skal afgiftsfritage de grønne bæredygtige brændstoffer, give tilskud eller skatteincitamenter til indkøb af grønne lastbiler og ladeinfrastruktur. Men det kræver som minimum at grønne afgifter føres tilbage til branchen. 

Relateret indhold