13.04.23 DI Transport Nyheder

Nye miljøzonekrav for personbiler og varebiler

Folketinget vedtog i marts 2022, at det fra 1. oktober 2023 er muligt for den enkelte kommune at skærpe miljøzonekravene.

Den mulighed har København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg valgt at benytte sig af. Der vil derfor være skærpede krav for ældre køretøjer med en dieselmotor i disse områder.

De nye regler for miljøzonekravene rammer primært dieseldrevet personbiler samt varebiler.

For personbiler skal man være opmærksom på, at det fra 1. oktober 2023 ikke længere er lovligt at anvende dieseldrevne personbiler uden partikelfilter i miljøzonerne i de fem førnævnte byer.

Man kan derved kun benytte sin dieseldrevne personbil såfremt lever op til Euronorm 5 eller har et eftermonteret partikelfilter. Man kan finde oplysninger om sit køretøj, og hvilken Euronorm det går indenunder her: Forside - DMR Kerne (skat.dk)
 
For varebiler bliver de eksisterende krav strammet pr. 1. juli 2023, hvor det kun er  varebiler der er indregistreret efter 1. september 2016 kan anvendes lovligt i miljøzonerne. Er køretøjet af ældre dato, skal der været eftermonteret partikelfilter eller leve op til Euronorm 5, hvis det skal kunne anvendes i miljøzonerne

Kilde: https://miljoezoner.dk/

Caroline Møller
Skrevet af:

Caroline Møller

Relateret indhold