Mindre silotænkning og mere samarbejde

Alt for længe har transportpolitik været domineret af silotænkning. Det gælder både blandt politikerne, myndighederne og vores egen branche, der er for dårlige til at arbejde sammen om vores fælles politiske og strategiske udfordringer:

• stor erhvervsskadelig km-afgift, passagerafgift mv.
• Et virkelighedsfjernt brancheimage, som udfordrer rekruttering af nødvendig arbejdskraft.
• Trængselsproblemer der koster samfundet 28 mia. om året.
• En politisering af driften i offentlig ejede selskaber, og statslige myndigheder der regulere vores branche.
• En unødvendig ideologisk kamp mellem transportformerne.
• En sektor som udleder 30% af Danmarks CO2

Der er nok udfordringer at tage fat i, men det skaber også unikke muligheder. Vi har i disse år en kæmpe branchemæssige chance for at både samfundet, politikere og befolkningen til at se anderledes på os.

Det forudsætter dog, at vi som branche ændrer vores eget syn på en række ting, hvis vi skal kunne løse nutidens udfordringer og komme fremtidens behov i møde. For samfundet og vores branche.

Vi skal derfor:

• Fremme samarbejde på tværs af brancheorganisationerne
• Turde tro på fremtidens teknologiske udvikling, som bliver en essentiel fremdrift for den grønne omstilling og forretningsmuligheder for både fly, tog, gummihjul og havne.
• Tale vores branche op og lave en samlet strategisk satsning, der ved fælles hjælp og finansiering sikrer, at vi får den respekt og anerkendelse, som branchen fortjener.
• Gennem analyse og forskning konkretisere transportens vigtighed for forsyningssikkerheden og produktions Danmarks værdkæde.
• Fokusere på samlet mobilitet frem for at polarisere transportformer. Vi skal udvikle ny infrastruktur, men samtidig bruge den vi har meget mere effektiv. Man bør derfor etablere en ny mobilitetsplan.

Det der kendetegner transportbranchen uanset om det er til lands, vands eller i luften er, den store kærligheder ejere, ledere og medarbejdere har for deres erhverv. Den energi og engagement skal i fokus og bruges til at vende vores fælles udfordringer til fælles muligheder.