EU’s havnestrategi: Kurs mod bæredygtighed og vækst

Aktiviteterne i og omkring havnene har lagt grunden til de levende havnebyer, vi kender i dag, hvor havnenes rækkevidde har gjort både regional og global handel mulig.

EU’s industrielle styrke og eksportkapacitet er afhængig af evnen til at være tæt forbundet med globale handelsstrømme, hvilket EU’s transportkommissær Tzitzikostas nu understreger med den nye havnestrategi. Transportkommissæren understreger hermed, at havne er det vigtige bindeled mellem Europas økonomi og internationale markeder, samtidig med, at de er livliner for øer, kyst- og yderområder.

Havnestrategien er udarbejdet på et bagtæppe af uforudsigelige geopolitiske forhold, der direkte påvirker vores forsyningskæder, og i en anerkendelse af, at havnene er afgørende for Europas strategiske autonomi. Havne skal samtidig – og i stor skala – udbygge deres kapacitet, omstille til en mere bæredygtig drift, digitalisere og styrke deres sikkerhed. De har potentiale til at blive centrum for ny industri, grøn energi, innovationsklynger og kan få en central rolle i EU’s energiforsyning, forsvar og den såkaldte blå økonomi.

Hvis strategien lykkes skaber vi nye muligheder for både havne og EU’s økonomi. Men en så stor transformation medfører også nye risici og ansvar. Det gælder især bekæmpelse af organiseret kriminalitet, cyber- og dronetrusler og bekymringer om udenlandsk ejerskab og en stigende konkurrence fra tredjelande. I en verden, hvor stormagter kæmper for indflydelse, risikerer havne at blive konfliktzoner. Det er derfor nødvendigt at styrke havnenes rolle som konkurrencedygtige handelsknudepunkter og som kritisk infrastruktur for EU’s økonomiske sikkerhed.

EU’s havne håndterer årligt mere end 3,4 milliarder tons gods (74 % af al import og eksport) og omkring 395 millioner passagerer. Med næsten 3 millioner anløb om året står EU for 23 % af verdens havneanløb. I 2022 udgjorde havnenes økonomiske aftryk en omsætning på omkring 90 mia. EUR og cirka 423.000 direkte job. Det transeuropæiske transportnetværk består af 283 søhavne, 223 indlandshavne og 44 kombinerede havne. Små og mellemstore havne leverer vigtige ydelser i fjerntliggende regioner, på øer og i specialiserede markeder.

En omfattende konsultation blandt industri, medlemsstater og andre interessenter ligger bag arbejdet og har bekræftet behovet for at styrke konkurrenceevnen, fremme energitransition og grøn omstilling, forbedre sikkerhed og robusthed, sikre finansiering samt gøre havne til mere sikre arbejdspladser.

Det danske perspektiv

Danske Shipping- og Havnevirksomheder byder EU's havnestrategi velkommen og anerkender rettigheden henset til de globale forandringer, der sker lige nu samt de europæiske udfordringer, som strategien peger på, og som vi også genkender i Danmark.

Strategien peger på helt centrale udfordringer, som vi også kender til i Danmark, hvor nødvendigheden af investeringer i infrastruktur og grøn omstilling, hvor havnene med deres kapacitet og adgang til søvejen har en helt central rolle.  Strategien understreger også behovet for konkurrencedygtige rammevilkår for de europæiske havne i både en europæisk og global sammenhæng, hvor bl.a. vertikal integration og nødvendigheden af lange koncessionsaftaler og lejekontrakter er helt centralt. Samtidig er der fokuseret på sikkerhed for både havn og dens medarbejdere, digitalisering og styrket samarbejde med både myndigheder og erhvervsliv.

Herhjemme var regeringen nået langt med strategien for de danske havne, der var en del af regeringsgrundlaget. Strategien havde blandt andet fokus på den grønne omstilling og miljøtilladelser. Så blev der udskrevet valg, og strategien skudt til hjørne - men forhåbentlig er den ikke makuleret. Sikkerheden i havne har af gode grunde også fyldt fra lovgivers side, men må nu afvente det kommende Folketing.

Når vi taler størrelsesforhold, håndterede de større danske havne i alt 89 mio. tons gods i 2022, som udgjorde lige knap 70 % af al dansk im- og eksport. Med knap 70.000 anløb i 2022, udgjorde danske anløb knap 2,5 % af de samlede europæiske anløb. Til sammeligning havde Grækenland i 2022 flest anløb - knap 500.000 – hvilket udgjorde godt 16 % af det samlede antal anløb i Europa.