29.04.26 DI Transport Nyheder

Ny fælles EU-metode for beregning af emissioner i vejgodstransport – hvad betyder det for danske godsvognmænd?

Den 24. april 2026 vedtog Europa-Parlamentet aftalen om den såkaldte CountEmissionsEU-forordning.

Det betyder, at Danmark – sammen med resten af EU – får en fælles, standardiseret metode til at beregne og rapportere drivhusgasudledninger fra vejtransport.  

Hovedpunkter

  • Forordningen indfører én fælles metode til beregning af emissioner, baseret på den internationale standard EN ISO 14083:2023. Metoden dækker hele kæden fra brændstofproduktion (well-to-wheel) til brugen i køretøjer.
  • Kun de virksomheder, der allerede rapporterer emissioner, eller som har en lovpligtig rapporteringspligt, bliver direkte underlagt de nye regler. For majoriteten af danske godsvognmænd – i særdeleshed små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – er der altså ikke tale om et generelt krav om rapportering.
  • SMV’er slipper for at få deres emissionsdata verificeret, medmindre de ønsker dokumentation for, at de overholder reglerne.
  • Emissionsdata, der allerede er rapporteret efter anden EU-lovgivning, kan genbruges uden yderligere kontrol.
  • EU udvikler et gratis beregningsværktøj og en vejledning, især med henblik på at støtte SMV’er.
  • Der etableres to fælles EU-databaser for standardværdier og emissionsfaktorer, som alle virksomheder kan bruge i deres beregninger.

Opfølgning

Der er planlagt en gennemgang af forordningen fire år efter ikrafttræden, hvor administrative byrder og mulige udvidelser af reglerne bliver vurderet. Det kan på sigt få betydning, hvis størrelsen for, hvornår kravene gælder, ændres, eller hvis reglerne også kommer til at omfatte andre miljøpåvirkninger.

Se nyhedslink: Just one way to calculate transport emissions | News | European Parliament

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Relateret indhold