Chaufførmangel – den årlige rapport fra IRU
IRU’s nye rapport bekræfter, at chaufførmangel ikke længere kun er et rekrutteringsproblem, men en direkte begrænsning for vækst, kapacitet og kundebetjening i vejtransporten.
Når 63 % af vognmændene må afvise kunder, er manglen blevet et strategisk forretningsvilkår snarere end et midlertidigt udsving.
Rapporten viser, at manglen fortsatte i 2025: globalt mangler der lastbilchauffører svarende til 11 % eller cirka 2,9 millioner ubesatte stillinger, mens Europa ligger på 13 % mod 12 % året før. Det peger på en strukturel ubalance, hvor efterspørgslen vokser hurtigere end arbejdsstyrken kan følge med.
Godsvolumen på de europæiske veje steg med 2-3 % vækst i 2025. Der er tre regionale dynamikker inden for chaufførmangel:
- øst: Rumænien, Estland, Tjekkiet og Polen under det mest akutte pres
- vest: Tyskland, Holland og Spanien, hvor manglen er mere afdæmpet
- syd og nordiske periferi: Portugal og Norge rapporterer om mere rolige forhold
Italien oplevede en bemærkelsesværdig omvendt tendens (15% ned til 9% i 2025)
Chaufførmangel i Europa 13%

Europa står over for en dobbelt udfordring: akut mangel på talenter og en mindre pipeline af potentielle chauffører, hvilket begrænser fornyelsen af arbejdsstyrken. Australien og Europa står over for den mest presserende demografiske ubalance med en andel på kun 5-6% af de unge og 43-45% af den ældre arbejdsstyrke. Endvidere er der høj risiko for mange pensioneringer på kort sigt. Pensionsprognoser peger på, at 2,86 millioner chauffører forlader arbejdsstyrken inden 2030, hvilket cementerer mangel som en strukturel krise. Europa har en andel på 20% af den nuværende chaufførstyrke, som forventes at gå på pension om 5 år. Andelen af kvindelige chauffører er på 4% i Europa mod det højeste, 9%, i Australien.
Tendensen for den nye generation er, at de vælger work-life balance. Interviewtrends i Europa og Australien viser en stigende præference for balance mellem arbejde og privatliv frem for høj løn. Hollandsk interview viser, at når en ældre chauffør går på pension efter at have arbejdet 60 timer om ugen, og virksomheden erstatter chaufføren med yngre chauffører, der arbejder 30 timer om ugen, har de brug for to yngre chauffører til at dække de samme timer.
Ifølge interviews kan effektive veje ind i professionen være:
- Bedre arbejdsvilkår, fx førerfeedback-app, parkeringsområde
- Uddannelser af kvindelige lastbilchauffører, fx kvindelig lastbilakademi
- Kampagne for at forbedre lastbilchaufførens image, fx kommunikationskampagner