Rådsmøde den 8. juni 2026 – status på aktuelle EU-sager

For vejtransportbranchen er pointen, at flere centrale sager nu nærmer sig politiske beslutninger med direkte betydning for investeringer og rammevilkår.

Forslag om grønne firmabiler (Clean Corporate Vehicles Regulation)

Formålet med EU-Kommissionens forslag er at sætte fart på den grønne omstilling ved at indføre nationale mål for, hvor stor en andel af store virksomheders nye bilindkøb, der skal være nul- eller lavemissionskøretøjer.

Transportministrene drøftede forslaget, som skal fastsætte nationale mål for minimumsandelen af nul- og lavemissionspersonbiler og lette varevogne blandt nye virksomhedsregistreringer af køretøjer, der foretages af store virksomheder i hver medlemsstat. Det fastsætter også en metode til beregning af overholdelsen af målene. Tunge lastbiler er ikke omfattet af det nuværende forslag. 

På mødet støttede medlemsstaterne bredt målet om dekarbonisering af erhvervskøretøjsflåder og anerkendte også deres rolle med hensyn til at fremskynde udbredelsen af renere køretøjer og øge udbuddet af brugte nul- og lavemissionskøretøjer. Nogle medlemsstater var bekymrede over flere spørgsmål i forslaget, f.eks. de bindende mål. De bad om, at medlemsstaterne får tilstrækkelig fleksibilitet, når de fastlægger incitamenter til at fremskynde virksomhedernes udbredelse af elektriske køretøjer. Flere medlemsstater udtrykte også bekymring over de planlagte bindende mål for SMV'er og den administrative byrde, der er forbundet med rapporterings- og dataindsamlingskravene. Et betydeligt antal medlemsstater foretrækker incitamentsbaserede tiltag som nationale skatteincitamenter frem for obligatoriske forpligtelser.

Danmark valgte en balanceret tilgang under rådsmødet. Danmark støttede således målet om at fremme elbiler på erhvervsmarkedet for at drive den grønne omstilling og sikre brugte elbiler til private, men understregede samtidig, at medlemsstaterne skal bevare nok fleksibilitet til selv at definere de mest effektive nationale incitamenter frem for udelukkende at være bundet af rigide, centraliserede EU-krav. For Danmark er det afgørende, at ambitiøse flådemål følges ad med omfattende investeringer i lade- og tankstationer.

Næste skridt er, at ministerrådet skal forsøge at opnå enighed om en fælles holdning, hvilket kan blive en svær opgave pga. de forskellige fronter, der er trukket op. Europa-Parlamentet er i gang med at færdiggøre sin politiske linje. Når både Europa-Parlamentet og Ministerrådet har vedtaget deres officielle forhandlingsmandater, starter de såkaldte trilogforhandlinger. DI Transport følger sagen tæt.

Læs mere:

• Situationsrapport om forslaget til forordning om rene erhvervskøretøjer 
• Forslag til forordning om rene erhvervskøretøjer 
• Fremskyndelse af omstillingen til nulemissionskøretøjer (Europa-Kommissionen, pressemeddelelse, 17/12/2025) 

EU-klimakrav i transportsektoren efter 2030

Ministrene udvekslede synspunkter om den langsigtede indsats for at reducere CO2-udledningen i hele transportsektoren efter 2030. Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men lægger kursen for senere forhandlinger.

Formålet var at tage fat på ajourføringerne af EU’s dekarbonisering af transportsektoren efter en ændring af den europæiske klimalov og vedtagelsen af målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 90 % senest i 2040.

Medlemsstaterne støttede på mødet bredt dekarboniseringen af transportsektoren, men understregede samtidig, at det er nødvendigt at opretholde konkurrenceevnen og undgå carbon leakage. Medlemsstaterne ønsker generelt stabilitet og forudsigelighed for at tilskynde til investeringer.

Elektrificering af vejtransport (både lette og tunge køretøjer) betragtes også som en vigtig vej, men flere medlemsstater understregede også vigtigheden af teknologineutralitet og støtte til alternative brændstoffer, bl.a. brint, for at undgå afhængighed.

Flere delegationer nævnte, at det er nødvendigt at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtige brændstoffer – især til luftfart og søtransport – for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Flere medlemsstater fremhævede behovet for investeringer i disse brændstoffer.

Mange medlemsstater ser et skifte af gods og passagerer til jernbane som afgørende for at reducere emissioner, forbedre forbindelser og mindske støj og forurening. En modernisering af jernbaneinfrastrukturen og fjernelse af hindringerne for højhastighedstog anses for vigtige drivkræfter for dekarbonisering.

Revisionen af emissionshandelssystemet (ETS) blev fremhævet som vigtig, idet der blev opfordret til en afbalanceret tilgang til emissionshandel og dekarbonisering. Nogle medlemsstater opfordrede også til en realistisk revision af forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR) under hensyntagen til netkapaciteten og regionale begrænsninger.

Danmark bød drøftelsen velkommen og støttede en ambitiøs og omkostnings effektiv klimaindsats i EU, som kan fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Danmark ønsker at fastholde det langsigtede ambitionsniveau for dekarboniseringen og ikke lempe CO2-kravene. Regeringen har samtidig fokus på, at 2040-målet på 90 pct. i videst muligt omfang bør udmøntes gennem kvotehandel og fælleseuropæisk sektorregulering. Danmark understregede også, at dekarbonisering efter 2030 kun lykkes, hvis infrastruktur og mål følges ad. Derfor har Danmark spillet en aktiv rolle i at etablere konkrete køreplaner for "Clean Transport Corridors", som skal sikre, at det europæiske motorvejsnetværk hurtigt udbygges med tilstrækkelig ladeinfrastruktur til både personbiler og tunge el-lastbiler.

Status for direktiv om vægt og dimensioner

Status for direktivet blev nævnt under mødet. Det er svære forhandlinger i trepartsforhandlinger mellem EU-Rådet og Parlamentet, som er under tidspres, hvis det skal færdigforhandles under det cypriotiske formandskab. Store transportorganisationer (som IRU) og miljøorganisationer sendte i maj 2026 et brev til EU-Kommissionen med advarsler om, at forhandlingerne risikerer helt at gå i stå, hvis der ikke findes et politisk kompromis nu.

Uenigheden handler primært om reglerne for grænseoverskridende transport. Rådet og Parlamentet er uenige om, hvorvidt og hvordan 44-tons lastbiler og modulvogntog (EMS) frit må krydse grænser mellem lande, der tillader dem. Der er bred enighed om at give op til 4 tons ekstra vægt til nulemissionskøretøjer (f.eks. el-lastbiler), så vognmænd kompenseres for tunge batterier og ikke mister lasteevne.

I Danmark må modulvogntog køre med en totalvægt på op til 60 ton. DI Transport ønsker, at grænseoverskridende kørsel skal afspejle disse høje nationale grænser for at opnå fuld klimagevinst. DI Transport støtter endvidere forslaget om at give op til 4 tons ekstra totalvægt til nulemissionskøretøjer (f.eks. el-lastbiler).  Den nuværende politiske hårdknude skaber stor investeringsusikkerhed for de vognmænd, der gerne vil købe grønne lastbiler, men som ikke kender de fremtidige rammevilkår.

Militær mobilitet

Der var en central politisk drøftelse om den nye forordning for militær mobilitet. EU’s nye forordning om militær mobilitet skal sikre hurtig forflytning af militært personel og materiel på tværs af medlemslandene. Målet er at skabe et fælles militært Schengen-område inden udgangen af 2027 ved at fjerne bureaukratiske, lovgivningsmæssige og infrastrukturelle barrierer. Kommissionens budskab var præget af den alvorlige geopolitiske situation, og de understregede følgende hovedpunkter over for medlemslandene:

• Tid er afgørende for afskrækkelse: Militær mobilitet på tværs af de europæiske grænser er et spørgsmål om operationel parathed og kollektiv sikkerhed. For landene på EU’s østlige flanke er hurtig fremrykning af tropper og materiel afgørende. Kommissionen appellerede til, at medlemslandene godkender forordningen hurtigt, så et fuldt fungerende militær Schengen-område kan realisere senest i 2027.
• Bureaukratiet skal digitaliseres: Kommissionen udtrykte bekymring over, at grænseoverskridende militærtransporter bremses af ukoordinerede nationale godkendelsesprocedurer og papirarbejde. Der skal etableres hasteprocedurer, som sikrer militæret øjeblikkelig adgang til transportnetværk under kriser. Kommissionen bakkede op om Europa-Parlamentets ønske om at fremskynde den fælles digitale transit-platform.

DI Transport har tidligere understreget, at det skal være klare rammer for forsikring, kontraktligt ansvar og kompensation, hvis civile vognmænd tvinges til at vige pladsen for militæret. Endvidere skal investeringer give fuld samfundsnytte. Det betyder, at når broer forstærkes, veje udbygges, eller havne moderniseres til at kunne bære militært isenkram, skal det gøres på en måde, så det samtidig fjerner de daglige flaskehalse for den almindelige, civile vejgodstransport. Hvis det europæiske vejnet for alvor skal være robust og effektivt under en krise, kræver det, at EU harmoniserer de civile regler efter skandinavisk forbillede – så større, tungere og mere effektive modulvogntog frit kan køre på tværs af medlemslandene. Hvis det europæiske vejnet for alvor skal være robust og effektivt under en krise, kræver det, at EU harmoniserer de civile regler efter skandinavisk forbillede – så større, tungere og mere effektive modulvogntog frit kan køre på tværs af medlemslandene.

Læs mere: militær mobilitet (KOM(2025)0847).

Andet

Søtransport og havne: Rådet godkendte officielle konklusioner vedrørende to store strategier: dels en ny strategi for den maritime industri og dels en fælles europæisk havnestrategi.

Læs mere:

• Medlemsstaterne godkender konklusioner om EU's havnestrategi (pressemeddelelse, 8. juni 2026)
• Udkast til Rådets konklusioner om EU's strategi for den maritime industri 

Jernbaneinfrastruktur: Der blev givet statusrapporter om udrulningen af det fælles europæiske signalsystem ERTMS, som skal optimere den grænseoverskridende togtrafik.