Energiudspil fra EU-Kommissionen i lyset af oliekrise
EU-Kommissionen lancerede i april AccelerateEU som svar på de høje priser på importerede fossile brændstoffer efter krisen i Mellemøsten.
For transportbranchen er hovedpointen, at EU både vil dæmpe det kortsigtede pris- og forsyningspres og samtidig accelerere omstillingen væk fra olie og gas.
På kort sigt lægger Kommissionen op til målrettet beskyttelse af sårbare borgere og udsatte sektorer. På længere sigt er kursen uændret: større energiuafhængighed gennem europæisk, grøn energiproduktion og hurtigere elektrificering.
Forslag fra Kommissionen bl.a.:
- Styrket EU-koordinering af tiltag i medlemsstaterne, fx genopfyldning af underjordiske gaslagre eller ekstraordinære frigivelser af olielagre.
- Midlertidige ramme for statsstøtte, som giver mulighed for nødforanstaltninger til støtte for de mest udsatte økonomiske sektorer (herunder transport)
- Nyt brændstofobservatorium skal følge EU's produktion, import/eksport og lager af transportbrændstoffer – så man hurtigt kan identificere mangler og koordinere indkøb.
- Fremskynde europæisk ren energitil erstatning for olie, gas og fossile transportbrændstoffer, herunder fremlægge en handlingsplan for elektrificering i Q2 2026. Hurtigere godkendelser af tilladelser til varig energi.
- Modernisering af elnet. Forhandlinger om ny pakke om at binde europæiske elnet sammen skal afsluttes + fremsætte et forslag om netafgifter og beskatning. Skal sikre at elektricitet beskattes mindre end fossile brændstoffer.
- Fremme af investeringer. Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne med at gøre brug af tilgængelige EU-midler. For at mobilisere private investeringer vedtog Kommissionen en investeringsstrategi for ren energi i marts 2026.
Læs mere: AccelerateEU to strengthen EU energy resilience - Energy