31.08.26 DI Transport Nyheder

Afgør afstanden til tog og bus, hvor du vil bo? Ny rapport giver broget billede

Mange danskere rundt i hele landet svarer, at det er vigtigt med nærhed til kollektiv transport, når de vælger et sted at bo, viser ny rapport. Professor er dog skeptisk.

Artiklen er origanlt bragt i Altinget d. 24. august 2026. 

Har kollektiv transport haft stor betydning for, hvor du har valgt at bosætte dig?

Svaret afhænger i høj grad af, hvor man bor i Danmark. 

Det viser nye tal fra en rapport, som analyseinstituttet Epinion har indsamlet for Dansk Industri. 

"Jeg lægger mærke til, at selv i regioner med mindre udbud af kollektiv transport, så har det en betydning for mange borgere," siger Hakon Iversen, branchedirektør i DI Transport. 

Ifølge rapporten, der bygger på svar fra 4.506 respondenter, svarer 46 procent på landsplan, at nærhed til kollektiv transport har haft stor betydning for, hvor de har valgt at bosætte sig.  

Men bag landsgennemsnittet gemmer der sig store regionale forskelle. 

Mødt med skepsis

I Region Hovedstaden svarer 62 procent, at kollektiv transport har stor betydning for deres valg af bolig, mens 18 procent er uenige. 

I den modsatte ende ligger Region Syddanmark, hvor kun 33 procent er enige i det samme udsagn, mens 42 procent er uenige.  

Midt i feltet placerer Region Sjælland og Region Midtjylland sig. 

Nærhed til kollektiv transport har stor betydning for,
hvor jeg har valgt at bosætte mig

Region

Helt enig
eller enig

Hverken enig
eller uenig

Uenig eller helt uenig

Hovedstaden

62 pct.

19 pct.

18 pct.

Sjælland

46 pct.

21 pct.

32 pct.

Syddanmark

33 pct.

24 pct.

42 pct.

Midtjylland

40 pct.

22 pct.

37 pct.

Nordjylland

37 pct.

23 pct.

39 pct.

Anm.: Baserer sig på 4506 svar fra borgere i hele landet.
Kilde: DI's befolkningspanel, september 2025

Rapportens tal om regionale forskelle bliver dog mødt med skepsis fra Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi hos Københavns Universitet. 

"Man kan ikke konkludere særlig hårdt ud fra, hvad folk svarer, og hvad det så egentlig betyder i praksis for den kollektive transport," siger han. 

Ifølge Mogens Fosgerau er det naturligt, at svarene er landet, som de er, da den kollektive transport er mere udbygget i Region Hovedstaden, end den er i andre regioner med landdistrikter.  

Han peger på, at resultaterne bør forstås på en anden måde. 

"Svarene baserer sig nok nærmere på, at hvis man bruger kollektiv transport, så bliver det vigtigere, jo mere man bruger det," lyder det. 

Dyrt økonomisk 

Regeringen har for nylig afsat 100 millioner kroner til transport i landdistrikterne, hvor både kommuner, regioner og trafikselskaber kan søge om midler til projekter i løbet af efteråret.

Det kan eksempelvis være en bus på bestilling eller frivilligbusser, hvor små busser køres af frivillige chauffører. 

Og det er ifølge Hakon Iversen positivt, men han mener ikke, at det er nok. 

"Det er en forsøgsordning, som er god til at blive klogere af. Men vi synes, det er mere interessant med større trafikselskaber med en uafhængig flerårig finansiering af en vis størrelse," siger han. 

Han mener, det er et spørgsmål om forudsigelighed for virksomheder og borgere, hvis de skal flytte til landdistrikterne. 

"Vi skal være sikre på, at man kan basere sig på langsigtede transporttilbud. Det gælder uanset, om det er en fast busrute, eller om det er en mere fleksibel løsning. Begge dele skal være der over tid, hvis det er noget, man skal flytte efter," siger han. 

Generelt kommer der flere brugere af kollektiv transport, jo bedre den er, og det er dyrt økonomisk, siger Mogens Fosgerau med henvisning til regeringens nye tiltag til landdistrikterne. 

"Det må vise sig, om regeringen vil blive ved med at investere i den kollektive transport i landdistrikterne, nu hvor det i første omgang er en forsøgsordning," siger han. 

Relateret indhold