Invitation til informationsmøde om Erhvervsfremmesystemet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse uddeler hvert år støttemidler til det danske erhvervsliv indenfor en række forskellige puljer. Mange aktører i turismeerhvervet er bekendt med puljen til lokale og tværgående turismeprojekter - men erhvervsfremmesystemet rummer også en række andre tilskudsmuligheder som turisme- og oplevelsesaktører kan søge på lige fod med resten af erhvervslivet.
DI Turisme, Kultur & Oplevelser inviterer derfor til informationsmøde om erhvervsfremmesystemet. DI’s chef for erhvervsfremme, Jes Lerche Ratzer, vil introducere de aktuelle muligheder i erhvervsfremmeindsatsen, der kan styrke jeres forretningsudvikling og ruste jeres virksomhed til at tage fat på eksempelvis den digitale og grønne omstilling. På mødet vil de konkrete muligheder under Virksomhedsprogrammet i erhvervsfremmeindsatsen også blive præsenteret – herunder SMV:Grøn, SMV:Digital og SMV:Vækstpilot. Derudover vil Louise Vesterskov Sørensen fra Sørensen Læder i Aarhus dele sine erfaringer med SMV:Grøn-puljen.
Vi ser frem til din deltagelse og til en inspirerende session om, hvordan erhvervsfremmemidler kan bidrage til jeres virksomheds udvikling.
Praktiske oplysninger
Mødet holdes i et hybridt format, hvor du enten kan deltage fysisk fra DI’s kontor i Aarhus eller online.
Tirsdag d. 17. september 2024 kl. 10.30 - 11:30
DI Aarhus
Mosevej 3B, 8240 Risskov
Informationsmødet er gratis for medlemmer og koster 400,- for ikke-medlemmer.