Netværk

IT-sikkerhedsnetværk for oplevelsesbranchen

Bliv en del af et fortroligt netværk for IT-sikkerhed i oplevelsesindustrien. Her deler vi viden, erfaringer og konkrete løsninger på branchens digitale udfordringer - uanset hvor langt I er med jeres sikkerhedsindsats.

Formål

Formålet med IT-sikkerhedsnetværket er, at samle medlemmer der ønsker at arbejde målrettet med IT-sikkerhed i deres virksomheder. Netværket skaber rammer for fortrolig videns- og erfaringsdeling og skal sikre, at vores branche bliver rustet bedre til mødet med fremtidens digitale udfordringer.

Mødernes dagsorden varierer efter medlemmernes ønsker, og kan omhandle alt fra bookingsystemer, forsyningskæder og meget mere. Der er også rig mulighed for at inddrage cases fra de enkelte medlemsvirksomheder som vi sammen kan drøfte.

Praktisk information

Netværket mødes 3-4 gange årligt - to gange fysisk og et par gange online. De fysiske møder afholdes på skift hos forskellige medlemmer, så deltagerne får mulighed for at opleve hinandens omgivelser og hverdag. Netværket er åbent og gratis for medlemmer af DI Turisme, Kultur & Oplevelser. 

DI's konsulenter på området faciliterer netværksmøderne, men medlemmerne opfordres til at deltage aktivt i netværket og bidrage med input til temaer, oplæg og udfordringer m.m.