13.10.25 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Morsø

I Morsø Kommune bidrager Jesperhus Feriepark til at skabe oplevelser, der styrker fællesskabet og gør Mors til et attraktivt sted at besøge. Gennem samarbejde med lokale aktører er de med til at sikre, at gæster føler sig velkomne – og at besøget gavner hele lokalsamfundet.

Hos Jesperhus anskues de besøgende ikke som turister, men som gæster. Gæster bydes nemlig velkommen som gode venner, man selv har inviteret.

For lokalsamfundet er det afgørende, at gæster besøger Jesperhus og føler sig velkomne. Mors er et mekka af naturoplevelser, kulinariske oplevelser såvel som tilbud til børnefamilier. Med alt fra det årlige Kulturmødet Mors og Skaldyrsfestivalen til Østers- og Muslingepremieren – og selvfølgelig Jesperhus – er området i rivende udvikling.

Hos Jesperhus er der ingen tvivl om, at når lokalsamfundet står sammen og lykkes med at tiltrække gæster til øen, er det en stor gevinst for hele området. Det bidrager til at holde liv i en hyggelig, lokal handelsgade, stærke kulturtilbud og et mangfoldigt restaurationsmiljø. Noget, der ikke kun styrker økonomien og beskæftigelsen, men også gør en mærkbar forskel for lokalbefolkningen året rundt.

Relateret indhold