04.10.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Velkommen til Arena Randers

Vi er glade for at kunne byde Arena Randers velkommen i DI. Med sit DI-medlemskab bliver Arena Randers samtidig en del af DI Venues – DI’s initiativ for danske arenaer, konferencecentre, møde-, messe- og spillesteder – der netop har fejret sin 1-års fødselsdag.

Med en publikumskapacitet på op til 6000, er Arena Randers det naturlige samlingspunkt for Kronjyllands sports- og kulturbegivenheder. Arenaens historie rækker helt tilbage til 1952, hvor den første idrætshal stod færdig. Efterfølgende er flere haller kommet til.

Seneste skud på stammen er multiarenaen fra 2020, der siden sin indvielse har dannet rammen om en en lang række store events. For eksempel har arenaen lagt gulv til både Golden League-håndbold og finaleshowet i den danske udgave af X-Factor.

Arenaen er derudover regelmæssigt vært for større personalekonferencer og messer.

Et samarbejde om en stærkere fremtidig branche

Som medlemsvirksomhed slutter Arena Randers sig til rækken af danske venues i DI Venues.

DI Venues, der netop har rundet et år, er et initiativ, der samler kræfterne på tværs af arenaer, konference-, messe-, kongres- og spillesteder for at sikre en stærkere branche for fremtiden.

Med sin indmeldelse træder direktør for Arena Randers, Morten Arnesen, også ind i DI’s Advisory Board for Venues, der er omdrejningspunktet DI Venues. 

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold