23.11.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Velkommen til Leagues

Vi er stolte af at kunne byde Leagues velkommen i Dansk Industri.

Leagues vil gøre flere gamere til esport-spillere. Derfor har virksomheden siden etableringen i 2017 arbejdet stenhårdt på at gøre det så let som muligt at organisere hold og turneringer inden for esport.

Leagues har i dag udviklet en gaming-platform, der giver brugerne supergode spiloplevelser, samler data og analyser på ét sted og tilbyder en digital infrastruktur, der gør det nemmere at organisere esport-hold- og turneringer.

Selvom Leagues holder til i det centrale København er virksomheden internationalt orienteret. Leagues samarbejder eksempelvis med verdens største spiludvikler, Riot Games, om at trække flere esport-spillere til de officielle turneringer, som Riot Games står bag.

I den forbindelse arbejder Leagues sammen med Esport Danmark om at få udviklet en ny nordeuropæisk superliga, hvor nordiske og britiske esport-hold kan kvalificere sig til verdensmesterskaberne i eksempelvis League of Legends.

Inspiration fra det danske foreningsliv

Selve konceptet bag Leagues henter inspiration fra det danske foreningsliv, hvor børn, unge og voksne samles fysisk om fælles interesser og alle i teorien kan spille sig til en plads på landsholdet.

Danmark er kendt for et stærkt foreningsliv og det var det der inspirerede os til at lave Leagues til at starte med. Vi vil gerne tage modellen fra det danske foreningsliv i fodbold og kopiere den over på esporten globalt Mathias Horn, COO hos Leagues

Vi har været på besøg hos Leagues hvor Mathias Horn, COO hos Leagues sætter lidt flere ord på  virksomheden og dens fremtidige indsatser:

Dansk Industri repræsenterer flere af Danmarks største aktører indenfor esporten, herunder Blast og Astralis. Dansk Industri har derfor udarbejdet en analyse som der belyser potentialerne i dansk esport og dens samfundsøkonomiske betydning. Læs analysen her

Relateret indhold