05.07.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Årets Kulturkraft sætter fokus på kulturens relevans

Vær med, når DI, BARC Scandinavia og Kulturmonitor inviterer til kulturkonference.

Dette års udgave af Kulturkraft vil stille skarpt på, hvor og hvordan man som kultur- og oplevelsesaktør kan styrke kulturens relevans for samfundet og den enkelte borger.

Derudover vil konferencen fokusere på forretningsudvikling, fællesskaber og digitale værktøjer.

Nye perspektiver og indsigter

På Kulturkraft vil internationale profiler fra kulturlivet udfordrer deltagerne med deres synspunkter på kunst- og kultursektorens potentialer og udfordringer.

For at sikre forbindelsen mellem de internationale cases og den skandinaviske virkelighed bliver alle sessioner modereret af aktører fra det danske kulturliv og den kreative sektor.

Bag Kulturkraft står Dansk Industri, netværks- og rådgivningsorganisationen BARC Scandinavia og Kulturmonitor. Parterne er gået sammen med det formål at styrke den nordiske kultur- og oplevelsesindustri og øge den politiske opmærksomhed om kulturens mange potentialer.

Med Kulturkraft ønsker parterne at tilføre nye impulser, styrke det internationale udsyn og give tværsektorielle indsigter, der kan styrke samarbejdet i den nordiske kultur- og oplevelsesindustri.

Årets Kulturkraft afholdes den 6. oktober 2023 i Industriens Hus. Vi glæder os til at se jer til en inspirerende dag, hvor kulturen kommer i centrum.

Programmet bliver løbende offentliggjort lige her.

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold