09.08.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Besøg på Planetarium – Danmarks omdrejningspunkt for astronomi og rumteknologi

DI Turisme & Oplevelser har besøgt Planetarium for at få indblik i de aktuelle aktiviteter og arbejdet med Planetariums image.

Planetariums kuppelsal er med sine 750 m2 den største af sin art i  Nordeuropa. Det giver Planetarium et enestående afsæt for at kunne udbrede viden om kosmos til alt fra skoleelever og familier til virksomheder, akademiske institutioner og turister.

Kunsten som formidlingssprog

Som formidler af viden om astronomi og rumteknologi, er den permanente udstilling om rumforskning et omdrejningspunkt i Planetarium.

Samtidig  arbejder Planetarium på at udvikle tilbud og lærerig underholdning til en stadig mere divers målgruppe. Ved at indarbejde kunst og interaktion i formidlingssproget, giver Planetarium gæster i alle aldre nye og unikke perspektiver på rumteknologi og rumforskning.

Med adm. direktør, Mette Broksø Thygesens, tiltrædelse i 2017 satte Planetarium fokus på at kombinere kunst og læring om rumteknologi. Det skete blandt andet som led i arbejdet med at styrke og revitalisere Planetariums image.

Da vi besøgte Planetarium interviewede vi adm. direktør, Mette Broksø Thygesen og bad hende sætte flere ord på Planetariums aktiviteter og arbejde med at styrke institutionens image.

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold