København som global eventmetropol med den rette politik
Mens hovedstaden har bevist sit værtskabspotentiale, kræver den fortsatte tiltrækning af superevents både politisk prioritering og investeringer.
Dette debatindlæg af Christian Folden Lund, CEO i Bellagroup, Peter Krogsgaard, SVP kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Dan Hammer, CEO i Royal Arena, og Maria Krüger Torp, chef for DI Turisme & Oplevelser blev bragt i Berlingske d. 21/8
VM i badminton i 2023, Tour de France Grand Départ 2022, EM i fodbold i 2021 og VM i ishockey i 2018 er alle magtdemonstrationer på godt værtskab. København har igennem de seneste år bevist, at byen er gearet til at håndtere internationale events og begivenheder fra absolut øverste hylde. Det er kun godt. For events skaber fællesskab, aktivitet, omsætning og tusindvis af arbejdspladser. Derudover er de store events et internationalt udstillingsvindue og en unik branding platform for danske styrkepositioner inden for eksempelvis bæredygtighed, gastronomi, kultur, design, sport og arkitektur.
Tiltrækning af events kræver investeringer
Herfra at se, er der kun gode argumenter for at tiltrække flere superevents til København. Heldigvis er hovedstadens politiske beslutningstagere enige. Med vedtagelsen af megaeventstrategien i juni 2023 tog politikerne et vigtigt skridt på vejen mod at gøre hovedstaden til en international eventmetropol og værtsby for endnu flere superevents. Men her er det nødvendigt at understrege, at en egentlig realisering af strategien vil kræve langt flere investeringer.
Københavns Kommune etablerede i 2019 en megaeventpulje, der skulle understøtte arbejdet med at tiltrække og udvikle events til hovedstaden. Men denne pulje er langt fra tilstrækkelig, hvis byen skal fortsætte sin udvikling. Det skyldes blandt andet, at arbejdet med at tiltrække superevents kræver årelange, seje og vedholdende indsatser. Ofte går der fem til syv år fra den første dialog til det konkrete event kan afvikles. Mange gange går der endnu længere. Da København sidste år var værtsby for Tour de France Grand Départ, var det kulminationen på flere årtiers hårdt og fokuseret arbejde. Heldigvis blev de danske etaper en succes og har øget den internationale efterspørgsel på København som vært for internationale cykelevents.
Offer for egen succes
I dag ligger København lunt i svinget til at blive værtsby for et World Tour cykelløb i 2025, 2026 og 2027. Det vil både være en kæmpebedrift og endnu et anerkendende nik fra Den Internationale Cykelunion, hvis København igen skal lægge asfalt til cykelsportens allerstørste stjerner. Men paradoksalt nok risikerer København at blive offer for sin egen succes. World Tour-værtskabet vil de facto tømme den københavnske megaeventpulje og efterlade kommunen med stort set nul muligheder for at udvikle eller byde på andre store superevents mange år frem i tiden. Det vil næsten være for ærgerligt.
København har netop nu momentum og en unik mulighed for at positionere sig på det internationale eventlandkort. Men det vil kræve, at perlerækken af store internationale events også kan fortsætte i fremtiden.
I disse dage glæder vi os over VM i badminton i Royal Arena, men ser vi tre til fem år ud i fremtiden, er der ikke mange events at få øje på.
Muligheden for at indfri potentialet som eventmetropol
Opbygningen af en relevant eventpipeline kræver langsigtede investeringer, og derfor må og skal der investeres helhjertet på eventområdet. Inden længe går budgetforhandlingerne i gang på Københavns Rådhus, og for at give København chancen for at indfri sit fulde potentiale som eventmetropol, skal der afsættes flere budgetmidler til udvikling og tiltrækning af store events.
Vi håber, at politikerne vil bakke loyalt op om de gode takter i megaeventstrategien og lande et budget, der følger op med den nødvendige økonomiske opbakning.
