De Kulturhistoriske Museer Holstebro
12.09.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Velkommen til De Kulturhistoriske Museer Holstebro

Vi er stolte af at byde De Kulturhistoriske Museer Holstebro velkommen i DI.

De Kulturhistoriske Museer Holstebro er et statsanerkendt kulturhistorisk museum skabt i 2012 gennem fusion af  museerne: Holstebro Museum, Strandingsmuseum St. George og Frilandsmuseet Hjerl Hede.

Hver af de tre museer har en central plads i Holstebros kulturlandskab og formidler på unik vis forskellige tidspunkter i historien.

Holstebro Museum giver besøgende mulighed for at udforske egnens lokalhistorie og kulturarv.

På Frilandsmuseet Hjerl Hede kan man som gæst opleve hverdagslivet, traditionerne og håndværkene fra tiden før industrialiseringen.

Vil man tættere på fortidens liv på kanten af havet, fortæller Strandingsmuseum St. George historierne om de dramatiske skibsforlis og strandinger langs den jyske kyst og om befolkningens møde med søfolk fra hele verdenen.

Museumsdirektør for De Kulturhistoriske Museer Holstebro, Kristoffer Jensen, vil meget gerne sætte sit præg på DI’s fremtidige indsats på kulturområdet og ser derfor frem til samarbejdet:

Min bestyrelse og jeg har drøftet perspektiverne i et medlemskab af DI og har valgt at prioritere det, fordi vi mener, DI aktuelt er ved at forme en spændende indsats på kulturområdet. Den indsats vil vi gerne være med til at forme, og samtidig ser vi fordele i at kunne trække på den rådgivning en stor og professionel arbejdsgiverorganisation tilbyder Kristoffer Jensen, Museumsdirektør for De Kulturhistoriske Museer Holstebro

DI Turisme & Oplevelser repræsenterer en voksende andel af landets kulturattraktioner, herunder private og kommunalt ejede museer, Videnspædagogiske Aktivitetscentre, forlystelsesparker, UNESCO Verdensarv og statsanerkendte museer.

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold