Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

Ved foden af bjergene i grænselandet til Japans urskov ligger en tidligere campingplads, som nu danner rammen om et banebrydende, danskdesignet turismeprojekt.

Til DI Turisme, Kultur & Oplevelsers årsdag 2024 tog arkitekt Flemming Rafn salen med til Japan, hvor Tredje Natur står bag Ugakei Circles – et regenerativt destinationsprojekt, der ligger på grænsen mellem storby og urskov. Men hvad kan turismebranchen lære af arkitektur? Og hvilke potentialer og udfordringer tegner arkitekten for turismen?

Forening af kultur og natur

Flemming Rafn er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi og medstifter af Tredje Natur. Siden 2011 har han arbejdet for at skabe en ’tredje natur’. For ja, navnet på tegnestuen afspejler deres vision:

”Den første natur er naturgrundlaget. Den anden natur er menneskeheden og vores aktiviteter, hvor vi bruger og påvirker naturen. Der er en bred erkendelse af, at den balance er brudt. Derfor handler Tredje Natur om at forene vores kulturelle aktiviteter med naturgrundlaget igen. Klimakrisen, oversvømmelser og sociale problemer kræver, at vi sætter tingene bedre sammen.”

Flemming ser det som en nødvendig omstilling og arbejder med at skabe lyst til omsætning – desire for change som han også kalder det.

"Tilbage i 2010 begyndte vi at få en gryende fornemmelse af, at klima, natur og ressourcer ikke fyldte nok i vores praksis. Samtidig kunne vi se, at arkitektfaget var blevet fragmenteret i subgenrer som landskabsarkitektur, byplanlægning og bygningsarkitektur – men verden opleves jo ikke sådan af brugeren. Derfor besluttede vi os for at arbejde tværgående og skabe en praksis, der samler felterne og sætter fokus på, hvordan klima hænger sammen med det, vi gør."

Med klimaudfordringerne som drivkraft har Tredje Natur skabt projekter som Klimafliserne, Enghaveparken, Lynetteholmen og ikke mindst Ugakei Circles i Japan.

”Bæredygtighed som begreb har altid generet mig lidt, fordi det i princippet bare handler om at være dygtig til at bære. Vi er nået til et punkt, hvor vi ikke skal bære, men kompensere for de mange problemer, vi har skabt på Jorden. Derfor har jeg selv skubbet på for at bruge begrebet ’regenerativ'. Det handler i alt sin omfattende enkelthed om, at vores aktiviteter på jorden ikke må overstige planetens evne til at regenerere.”

Regenerativ turisme

Det regenerative destinationsprojekt Ugakei Circles i Japan ligger mellem to af Japans mest befolkede områder. Projektet markerer et skifte væk fra storbykulturen og eventturismen og hen imod en turismeform, som ikke efterlader et varigt aftryk i naturen.

”Turismesektoren er blandt de største syndere mod den grønne omstilling, fordi den typisk bygger på overforbrug og forurenende transportformer og efterlader store aftryk på naturen. Samtidig er den en væsentlig del af økonomien i mange samfund og fundamentet for rigtig mange arbejdspladser,” fortæller Flemming Rafn og peger på, at løsningen derfor, set gennem Tredje Naturs briller, heller ikke findes i at afskaffe turismen men i at ændre tilgangen til den.

”Jeg ser en stor værdi i at skabe mere autentiske og diversificerede turismeoplevelser, der går ud over de traditionelle hotspots som Nytorv og Strøget. I stedet for at overbefolke de samme destinationer, kunne vi tilbyde turister en mulighed for at bo hensigtsmæssigt i balance med naturen, lære om dansk cykelkultur eller generobre tabte færdigheder. Det handler om at skabe oplevelser, der giver et dybere indblik i livet og kulturens lokale egenart, fremfor at gentage de samme overbesøgte steder,” understreger han og påpeger, at netop denne mangel på tværgående løsninger kan være kilden til bekymringen for overturisme, der blev debatteret i Danmark i løbet af sommeren.

Fra storbyturisme til regionale besøgende

Samtidig er projektet i Japan også et eksempel på, hvordan man kan udvikle regioner bæredygtigt, forklarer Flemming Rafn. Noget han savner i Danmark.

”Jeg er personligt ikke fan af den dér 'brug-og-smid-væk'-turisme, hvor man flyver meget langt, bruger penge på generiske oplevelser og rejser hjem uden at forstå eller bidrage til kulturen på stedet. Jeg ser stor værdi i at udvikle mere regional turisme, hvor man fokuserer på at opgradere naturen omkring byerne, så turismen bliver mere lokal og bæredygtig. Den regenerative tilgang handler om at genopbygge destinationer på en nænsom måde baseret på den lokale kultur og tradition samtidig med at skabe unikke, autentiske oplevelser med respekt for det sted, man besøge.”

Projektet i Japan er anlagt på kanten til den japanske urskov på fundamenterne af et udtjent campingcenter og bygget overvejende af biologiske materialer. Flemming Rafn fortæller, at projektet er opført af en entreprenør, som er specialiseret i at bygge japanske templer, så træarbejdet er af helt enestående kvalitet med anvendelse af den det japanske ’hinoki’ træ og barkspån som tagbeklædning. Alle aktiviteter på området tager afsæt i verdensmålene og søger at skabe en dyb forankring i naturen. I det nye år åbner der en restaurant, som Tredje Natur også tegnet.

Selvom den danske natur ikke er den japanske, mener Flemming Rafn, at en del af fremtidens turisme ligger i regionerne.

Det er her, vi som branche må være mere ambitiøse. Både arkitektur- og turismebranchen skal tænke i langtidsplaner og skabe oplevelser og byer, der kan leve op til de krav, vi står overfor i fremtiden. Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi at bygge et fundament, der ikke kan holde til de forandringer, vi allerede nu ved kommer.

Nytænkning i begge brancher

Flemming Rafn mener, at både arkitektur- og turismebranchen må være endnu mere ambitiøse, når det kommer til klimaet. Han fremhæver, hvordan hans egen branche tidligere manglede en tværgående tilgang, hvilket ofte resulterede i, at budgetterne blev brugt lidt enøjet på bygningerne, mens de sociale og grønne elementer, der er essentielle for livskvalitet, blev negligeret.

”Det er fundamenter for et godt liv. Det handler ikke kun om elementer i arkitekturen, der skal tale til menneskets 'bløde værdier'. Vi må skabe bygninger og byer, der rummer disse aspekter fra starten,” siger Rafn.

Trods de tiltag, der er taget for at reducere miljøpåvirkningen, står branchen stadig over for udfordringer, da ressourceforbruget og CO2-udledningen fortsat stiger.

”Vi kan ikke længere vente på ”magiske løsninger” i fremtiden; vi bliver nødt til at handle nu og udvikle konkrete strategier for at mindske klimaaftrykket.”

Når Flemming Rafn ser på turismebranchen, genkender han de samme problemer og mangler tværgående løsninger:

”Turismen skal ikke kun centreres omkring de traditionelle bycentre; vi skal sprede den ud på kanten af byerne og finde nye måder at engagere turister på. Det betyder at udvikle bæredygtige turismeinitiativer vi ikke helt kender endnu, der både støtter miljøet og lokalsamfundet,” forklarer han.

For at gøre det muligt, understreger arkitekten, at vi i begge sektorer skal stoppe med at se mod de kortsigtede løsninger og i stedet tænke langsigtet for at skabe et mere bæredygtigt fundament for fremtidens turisme. Han nævner hvordan den grønne treparts investeringer i det åbne land fundamentalt kan omstille for eksempel de grønne kiler i den københavnske metropol. Det bynære oplands genkomst er et oplagt sigte når vi tænker mere bæredygtig destinationsudvikling. Land og by i en ny styrket sammenhæng.

”Vi skal fokusere på at genskabe de dybe og rystende natur- og arkitekturoplevelser, der kan give håb og orientering i et reflekteret hverdagsliv. Både er til gavn for naturen – det er klart – men også for kulturlivet og menneskers trivsel. Det er ikke enten eller.”