Velkommen til Sorø Kunstmuseum
Vi er stolte af at kunne byde Sorø Kunstmuseum velkommen i Dansk Industri.
I Storgade i Sorø ligger Sorø Kunstmuseum med en samling på cirka 2500 værker, der spænder over 350 års dansk kunst.
DI Turisme, Kultur & Oplevelser besøgte Sorø, hvor direktør, Marie Louise Helveg Bøgh, gav en rundvisning i museets imponerende nye og historiske bygninger. Der blev drøftet museumsreformens afgørende fase, betydningen af et stærkt dansk museumslandskab, museets lokale rolle og behovet for at nedbryde barrierer og tøven over for at besøge museer.
Sorø Kunstmuseum arbejder på at skabe meningsfulde kunstoplevelser i dialog med deres gæster og bidrager til det danske kultur- og turismelandskab. De har nu valgt at melde sig ind i Dansk Industri.
På Sorø Kunstmuseum arbejder vi for at udbrede både viden om og glæde ved kunst. Som en lille, selvejende institution giver en solid organisation i ryggen tryghed, især med hensyn til personalejura. De statsanerkendte museers rammeforhold ændres med den nye museumslov, og DI's større indflydelse og gennemslagskraft er afgørende for at tale vores sag i den proces. Derudover kender jeg fra min tidligere arbejdsplads til de gode kurser og netværksmuligheder hos DI. Derfor har vi meldt os ind i DI. Marie Louise Helveg Bøgh, direktør på Sorø Kunstmuseum.
For mere information om Sorø Kunstmuseum og deres udstillinger kan du besøge deres hjemmeside her.
Velkommen til Sorø Kunstmuseum!