Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, deltager til årsdagen 2024.

Maria Hald
13.09.24 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Morten Dahlin gæster DI Turisme, Kultur & Oplevelsers årsdag 2024

DI Turisme, Kultur & Oplevelser kan nu offentliggøre flere navne til årsdagen den 15. november 2024. Blandt de medvirkende er minister Morten Dahlin.

Vi er glade for at kunne bekræfte, at Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, vil medvirke til DI Turisme, Kultur & Oplevelsers årsdag den 15. november 2024.

”Vi er glade for, at Morten Dahlin vil deltage i årsdagen 2024. Vi er stolte af at mærke den politiske prioritering af årsdagen, hvor ministeren i sit oplæg vil bidrage med politiske perspektiver på særligt landdistriktsudspillet og den kommende nationale turismestrategi – emner, der er højaktuelle og fylder meget for mange branchefolk netop nu," udtaler Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser.

Derudover kan vi også bekræfte, at Lars Sandahl, administrerende direktør hos Dansk Industri, vil deltage og holde tale til årsdagen 2024. Lars Sandahl bringer en dyb forståelse af erhvervslivets dynamikker, som vil danne et stærkt fundament og sætte scenen for flere faglige diskussioner.

Årsdagen skaber en unik platform, hvor aktuelle dagsordener og politiske ændringer, der påvirker turisme-, kultur- og oplevelseserhvervet, bliver drøftet. Samtidig er dagen et samlingspunkt for hele erhvervet, hvor oplæggene vil dække en bred vifte af emner.

Programmet for årsdagen offentliggøres løbende, og dele af programmet er allerede ude. Du kan se frem til oplæg og bidrag fra Andreas Andersen (Liseberg Group), Flemming Rafn (Tredje Natur), Sofie Hvidtved (CIFS), Peter Krogsgaard (Københavns Lufthavne A/S) og Heidi K. Dahl Larsen (Hub for Innovation in Tourism).

Læs mere om årsdagen og tilmeld dig her!

Relateret indhold