Kunst og kultur har stort potentiale i virksomheders ESG-strategier
Konferencen Art as a Business Tool på Statens Museum for Kunst i sidste uge et forum, hvor kunst og kultur blev italesat sig som en afgørende faktor for at skabe social impact og fremme innovation. Fra Dansk Industri deltog Marie Gad Hansen som herunder sætter flere ord på, hvordan kulturelle initiativer kan blive en integreret del af virksomheders ESG-strategier og bæredygtighedsindsatser.
På konferencen Art as a Business Tool arrangeret af BARC Scandinavia, Statens Museum for Kunst og American Friends of SMK, rykkede kunst og kultur direkte ind i forretningsstrategierne som gamechanger for ESG-principper og bæredygtighedsrapportering. Aktører fra både kultur- og erhvervsliv samlede sig for at udforske, hvordan kunst og kultur kan understøtte erhvervslivets bestræbelser på at efterleve det nye direktiv for bæredygtighedsrapportering.
Blandt de stærke stemmer på scenen var Marie Gad Hansen, underdirektør for Global Udvikling og Bæredygtighed i Dansk Industri, som satte fokus på, hvordan partnerskaber mellem erhvervslivet og kultursektoren både kan skabe social impact og bidrage til overholdelsen af CSRD.
DI Turisme, Kultur & Oplevelser fangede Marie Gad Hansen efter hendes medvirken for at høre hendes perspektiv på, hvordan kulturelle initiativer kan styrke virksomheders bæredygtighedsstrategier, og hvad man som kulturaktør kan bidrage med.
Hvad ser du af muligheder for kulturlivet i forbindelse med implementeringen af det nye direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD)?
Bæredygtighed har været en stærk trend i dansk erhvervsliv i mange år, og direktivet for bæredygtighedsrapportering skubber på og sætter miljø, klima og samfundsansvar på formel. Det spiller også sammen med andre tendenser, eksempelvis mangel på arbejdskraft og virksomhedernes behov for at tiltrække talent. Vi ser i disse år nye tanker poppe op omkring, hvordan vi skal indrette os på arbejdspladsen, og hvordan vi skal værdisætte virksomhedernes aftryk på mennesker og samfund. Det gælder både fysiske goder, aktiviteter og vores fælles værdier. Her kan kulturlivet bidrage med sin dybe forståelse af den menneskelige oplevelse, som kan bruges til at skabe nye strukturer, der forbedrer f.eks. medarbejdernes trivsel og mentale sundhed.
Et godt eksempel er virksomheden Aquaporin, der har et samarbejde med flere kunstnere, hvor de tilbyder “residencies”. Det gør de, fordi de ser partnerskaberne som inspirerende og udfordrende. Det sætter gang i reflekterende samtaler, der hjælper dem med at forstå og imødekomme samfundsmæssige behov.
Du arbejder på et overordnet strategisk niveau med mange typer virksomheder i alle brancher. Når du kigger specifikt på kulturlivet, hvad er det særligt, du bemærker i en ESG-kontekst?
Kulturlivet handler om mennesker. Det er skabt af mennesker til mennesker, for sammen forsøger at forstå menneskets natur, skæbne og grundvilkår. Derfor er S’et (Social, red.) i ESG særligt vigtigt for branchen.
Det gælder både kulturformidlerne – egne medarbejder såvel som ansatte i værdikæden – det omgivende samfund og kulturbrugerne. Kulturlivet er dog også en branche med flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv. En branche, som benytter sig af fleksible arbejdsformer og freelance arbejde. Derfor er G’et (Governance, red.) også et vigtigt grundlag for – ja kulturen – og de etiske retningslinjer.
Er der noget, kulturlivet her kan gøre mere af – eller måske allerede gør, men ikke fortæller tydeligt nok om?
Når kulturlivet kigger indad, er det vigtigt at have fokus på etisk virksomhedsførelse, med klare politikker, retningslinjer og beslutningsgange. På den måde kan kulturformidlere og -skabere trygt fokusere på den kreative proces
Et af de krav, der følger af den nye bæredygtighedsregulering, som kan være vanskelig for en del virksomheder at arbejde med, er ’stakeholder engagement’. Kulturinstitutioner har typisk stærke bånd til samfundet. Jeg tror, det kan gøre dem til værdifulde partnere i initiativer, der kræver lokalt kendskab og forankring i lokalmiljøet.
Der kan være en kløft mellem erhvervsliv og kulturliv – måske en grundlæggende væsensforskellighed ift. hvordan man taler om værdiskabelse og bidrag til samfundet. Hvilke værktøjer eller gode råd har du til at bygge bro mellem de to?
Jeg tror, at den primære forskel er udtryk for en “oversættelsesfejl”. Mange virksomheder er drevet af et formål og arbejder for at skabe resultater på andre bundlinjer end kun den økonomiske. Selvfølgelig vil man som virksomhed gerne tjene penge, men man er også sat i verden for at løse et problem for sine kunder eller tilbyde dem en eller anden form for værdi.
På den måde er det måske i højere grad erhvervslivets natur, som kan være uforenelig med kulturlivet, der ofte leverer sine produkter som offentlige goder. Jeg tror grundlæggende, at den bedste måde at bygge bro mellem de to verdener er en gensidig anerkendelse af, hvad vi hver især bringer til bordet og en klar afstemning af et fælles formål, som begge organisationer har en klar interesse i.
Hvad tager du personligt med dig konferencen Art as a Business Tool? Har du fået nye indsigter, du vil arbejde videre med?
Efter konferencen er jeg blevet mindet om, hvordan kunst og kultur kan være med til at booste særligt de sociale sider af ESG-arbejdet.
Jeg har fået nye idéer til, hvordan samarbejde med kulturinstitutioner kan føre til smarte løsninger på bæredygtigheds udfordringer og gøre arbejdspladsen bedre for medarbejderne.
Jeg vil helt klart arbejde videre med at fremme den slags samarbejder og hjælpe virksomheder med at få kulturelle perspektiver ind i deres bæredygtighedsstrategier. Det kan løfte innovationsniveauet og give nogle nye skæve perspektiver på bæredygtighed.
