Bilister misser orkester gemt under Storebæltsbroen

På Sprogø, midt mellem Sjælland og Fyn, summer det af liv.

Små haletudser glider gennem vandhuller, og den grønbrogede tudses karakteristiske kald lyder ofte i forårsnatten.

For de fleste bilister på Storebæltsbroen går naturens orkester ubemærket hen. Men under overfladen forløber et helt særligt projekt, hvor Zoologisk Have København (ZOO) og Sund & Bælt sammen forsøger at redde en af Danmarks mest truede padder – og samtidig skabe ny natur midt i infrastrukturen. Og det samme sker i Rødbyhavn ved byggeriet af verdens længste sænketunnel; Femern Bælt-Forbindelsen.

- Vi er på en fælles mission om at passe på verdens dyr og på kloden, siger adm. direktør Pernille Mehl, ZOO, og fortsætter:

- Det er fantastisk, at virksomheder som Sund & Bælt ser det som deres ansvar at give noget tilbage til naturen. Selv en indsats for små arter kan gøre en stor forskel.

Fra brobyggeri til paddeparadis

Samarbejdet begyndte formelt i januar 2025. Mens byggeriet af Femern Bælt-tunnelen mod Tyskland fortsætter, og trafikken suser over Storebæltsbroen, har parterne sat fokus på at styrke bestanden af den grønbrogede tudse (Bufo viridis) begge steder.

Arten har været i kraftig tilbagegang i Danmark – især på grund af tabte levesteder. ZOO opdrætter æg og haletudser under trygge forhold i Haven på Frederiksberg. Og Sund & Bælt etablerer nye vandhuller på Sprogø og ved Rødbyhavn – i alt 40 nye vandhuller i Rødbyhavn, som skal kompensere for den natur, som byggemodningen påvirker.

- Man kan faktisk godt bygge og samtidig bevare og forbedre naturen, siger Ditte Marie Hjort, seniorprojektleder for naturtiltag i Sund & Bælt Holding.

- Vi skaber en masse levesteder ved vores anlæg, så vi håber, at de tudser, der sættes ud, får en bedre tilværelse, end de havde før. Det er det, der driver os, siger hun.

Et vandhul ad gangen

Rent praktisk samler fagfolk fra ZOO om foråret æg fra lokale vandhuller i de berørte områder. Æggene bliver herefter udklækket i ZOOs avlscenter, hvor eksperter følger udviklingen tæt. Når haletudserne er klar, bliver de sat ud i både gamle og nye vandhuller, som er designet til at give de bedste levevilkår – lavt vand, sol og gode skjulesteder.

ZOO har gjort det før. I de seneste 27 år har dyrepassere og biologer arbejdet med lignende opdræt for både kommuner, entreprenører og fonde. Erfaringen viser, at metoden virker.

- Selvom projekterne kan virke små, har de stor effekt. Det er sådan, man gradvist genopretter naturen – en tudse, et vandhul, et samarbejde ad gangen, siger Pernille Mehl.

ZOO arbejder derfor ikke kun med dyrevelfærd i Haven på Frederiksberg, men også med naturgenoprettelse, forskning og uddannelse på tværs af seks kontinenter.

- Vores strategi hedder "Sammen passer vi på verdens dyr”. Det handler om at bringe vores ekspertise fra Haven ud i verden, siger Pernille Mehl.

Et biodiversitetscenter for fremtiden

Dette arbejde bliver snart endnu mere synligt. ZOO er nemlig i gang med at etablere et nyt Biodiversitetscenter ved hjørnet af Roskildevej og Søndre Fasanvej i København. Centret skal samle dyrehospital, gartneri, foderkøkken og opdræt af padder, sjældne danske biller og bestøvere – alt det, der i dag foregår i kældre og bag kulisserne.

• Gæster skal kunne kigge ind gennem ruderne og følge arbejdet
• Der bygges en lille biograf, hvor man kan se dokumentarfilm fra ZOOs projekter verden over
• Centret bliver også et samlingssted for forskere, skoleklasser og virksomheder, der vil lære om biodiversitet.
• Og et sted, man kan holde møder og lave teambuilding.

- Vi vil vise, hvad det i praksis betyder at passe på dyr og natur. Transparens er vigtigt. Det skaber forståelse og engagement, siger Pernille Mehl, der forventer, at man slår dørene op til centret i 2028.

Sund & Bælt: Brobygger og naturplejer

Hos Sund & Bælt er arbejdet med naturen heller ikke nyt. Siden Storebæltsbroen blev opført, har selskabet løbende forbedret og plejet naturen omkring anlægget – nu i over 25 år.

- Når vi anlægger vandhuller, gør vi det strategisk, så tudserne kan bevæge sig fra det ene til det andet vandhul. Det giver sikre levesteder og en robust bestand, siger Ditte Marie Hjort

Ved Femern-Bælt arbejder virksomheden med et kompensationsforhold på 1:4 – etablerer fire gange så meget natur, som der påvirkes. De nye vandhuller bliver et permanent tilskud til lokale bestande af padder, også efter byggeprojekterne er færdige.

- Vi leverer noget natur tilbage – og forhåbentlig en bedre natur, siger Ditte Marie Hjort.

Dansk Industri: Biodiversitet er lige så vigtig som klimadagsordenen

Hos Dansk Industri (DI) ser man samarbejdet mellem ZOO og Sund & Bælt som et godt eksempel på, hvordan virksomheder kan tænke natur ind i forretningen og kompensere for aftryk.

- Vi står i en global trippel krise: klima, biodiversitet og ressourcer, som på mange måder er gensidigt afhængige, siger Kitt Bell Andersen, seniorchefkonsulent i DI med ansvar for biodiversitet.

Hun mener derfor, at biodiversitet er lige så vigtig som klimadagsordenen. Det handler om at passe på grundlaget for, at vi overhovedet kan producere noget, siger hun:

- Virksomheder, der tænker natur ind i deres forretning, får både goodwill og konkurrencefordele, siger Kitt Bell Andersen, der fx peger på, at flere udbud i dag kræver dokumenteret hensyn til naturen.

Når natur og industri går hånd i hånd

Historien om ZOO og Sund & Bælt viser, at biodiversitet ikke kun er for forskere og naturfolk. Det er et fælles ansvar – for bygherrer, virksomheder, fonde og borgere.

- Vi viser, at det kan lade sig gøre at bygge og drifte danmarkshistoriens største infrastrukturanlæg og samtidig beskytte naturen - især når vi samarbejder. Det er i virkeligheden det, som gør mig mest stolt, siger Ditte Marie Hjort.

For Pernille Mehl handler det om biodiversitet som livets væv. Hver eneste art, hvert eneste levested har en betydning. Og det handler om, at passer vi på naturen, passer vi i virkeligheden på os selv. Hun tror, at rigtig mange danske virksomheder deler ambitionen om at gøre noget ved sagen.

- Faktisk er det fantastisk for en som mig, der kommer med en kommerciel baggrund, at stå i spidsen for et område, som i den grad er efterspurgt derude, siger hun.

Og selvom ZOOs eksperter er gearet til de store projekter, er mindre virksomheders ideer til projekter også interessante, mener Pernille Mehl.  

- Jeg vil hellere drikke en kop kaffe for meget end en for lidt. Det handler om dialog og fælles ansvar – og om at inspirere hinanden, lyder det fra ZOO-direktøren.

Få DI-hjælp til biodiversitet

• DI har udgivet en samling med cases fra virksomheder, der arbejder forretningsorienteret med biodiversitet som led i et samarbejdsprojekt mellem WWF, Industriens Fond og DI.
• En ny biodiversitetslov forventes fremlagt i Folketinget i 2026 – som skal være en pendant til klimaloven - med klare mål. Læs om baggrunden for DIs anbefalinger: Mere og bedre natur - biodiversitet er nødvendig for danske virksomheder
• DI arbejder lige nu på en ny guide til virksomheder, som skal hjælpe med at vurdere biodiversitetsaftryk og afhængighed for forretningen, identificere handlinger, opfølgning og effekt - i værdikæden.

 Desuden har DI nedsat et DI biodiversitetsnetværk med henblik på vidensopbygning og erfaringsudveksling. Læs mere her.