Må AI skrive dine kærestebreve?

Med telefonens opfindelse kom en ny måde at kommunikere med omverdenen på. Afstanden mellem mennesker blev kortere, da det nu var muligt at tale sammen uden at være i samme rum. Men samtidig voksede bekymringen: Vil vi overhovedet tale sammen fysisk igen?

I dag står vi igen midt i en galoperende teknologisk udvikling, denne gang med kunstig intelligens. Og her melder spørgsmålet sig endnu engang: bliver verden nogensinde den samme igen?

For ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation er det netop de teknologiske skift, der er museets hjemmebane. Derfor går museet forrest i debatten.

“Det er ikke første gang, en ny teknologi ændrer vores syn på verden”

Sådan lyder det fra museumsdirektør Magnus Restofte, som sammen med resten af museet for nylig har lanceret undervisningsforløbet 'AI & DIG', der sætter børn og unges brug af kunstig intelligens i fokus og sammen med dem prøver at forme, hvordan vi skal mødes med maskinerne i fremtiden.

Forløbet er et fire timers undervisningsforløb målrettet de ældste folkeskoleelever. Her skal de unge agere rådgivere i ”Rådet for Fremtidens Mennesker og Maskiner”, hvor de skal bistå politikere og digitaliseringsministeren i brugen af AI.

I undervisningen stilles eleverne over for en række etiske og praktiske dilemmaer, der skal få dem til at reflektere over deres brug af AI og særligt chatbots. Et af de spørgsmål, de møder, er for eksempel: Må man bruge kunstig intelligens til at skrive et kærestebrev?

Dilemmaerne har ikke et entydigt ja/nej-svar, men lægger op til refleksion og samtale både i klasselokalet og derhjemme. Det understøttes af den feedback, museet har fået fra lærere og elever.

”Lærerne oplever, at forløbet rammer plet i forhold til deres hverdag. De fortæller, at det efterfølgende sætter gang i livlige diskussioner i klassen om, hvor grænsen går for brugen af AI” fortæller Magnus Restofte.

Hvad man giver maskinen, får man ikke ud igen

En af de vigtigste årsager til initiativet er et ønske om, at børn og unge får et bedre forhold til og forståelse for maskiner og teknologi. Det er især vigtigt, at de unge lærer, at det, man giver til maskinen, beholder den og bruger – på godt og ondt.

”Jeg tror, der er en generel opfattelse i Danmark af, at vi ikke var restriktive nok, da de sociale medier for alvor fik fat blandt børn og unge,” siger Magnus Restofte og fortsætter: ”Nu har vi chancen for at klæde vores børn godt på til også at være kritiske i deres brug af AI-teknologien”

Når børnene tager de gode refleksioner med hjem, er forhåbningen, at det skaber samtaler hen over aftensmaden, så også voksne overvejer, hvordan de bruger kunstig intelligens.

”Kunstig intelligens er nyt for os alle sammen, ikke kun de unge. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu tør at tage samtalerne om hvilken plads den teknologi skal have i vores hverdag” uddyber Magnus Restofte.

Udover at skabe refleksioner og samtaler om AI bliver børnenes svar efterfølgende indsamlet og brugt i forskningen. Derudover bliver deres gode råd overrakt til digitaliseringsministeren. På den måde bidrager både børnene og ENIGMA helt konkret til udviklingen af fremtidens politik for brugen af kunstig intelligens.