Go Nordic Cruiseline skiftede kurs: Sådan blev en færgerute til en oplevelsesvirksomhed
Go Nordic Cruiseline sejler hver dag gæster mellem København og Oslo. Med nye ejere og en klar ambition er målet enkelt: rejsen skal være selve oplevelsen.
Der er dem, som primært forbinder Oslobåden med transport til og fra skiferien. Men i dag kan de forvente meget mere end et hvil på vejen mod Norge.
Go Nordic Cruiseline, der sejler dagligt mellem København og Oslo, har sat ny kurs. Siden Gotlandsbolaget overtog ruten fra DFDS i 2024, er der skruet op for innovation og nytænkning af, hvad de knap 17,5 timers overfart skal kunne. Med en gennemgribende renovering af blandt andet kahytterne er skibet nu en oplevelsesvirksomhed frem for en logistikvirksomhed.
"Vi har et mål om at være the preferred cruise line," siger Kevin Helsinghof, VP Sales & Marketing hos Go Nordic Cruiseline og uddyber: Det handler ikke om 7-14 dages krydstogt i Middelhavet. Det handler om at gøre ruten mellem København og Oslo til noget, folk aktivt vælger, fordi oplevelsen er det værd.
En af de nyrenoverede kahytter ombord på MS Nordic Crown.
Foto: Go Nordic CruiselinePartnerskaber er forudsætningen
For Go Nordic Cruiseline handler det ikke bare om at lave et godt cruise, men det rigtige cruise til den rigtige målgruppe.
Strik & Drik og sågar et ”PokémonCruise” er blot to eksempler på de specialiserede oplevelser, der er søsat de seneste år. Ved Strik & Drik samles strikkeentusiaster om bord med kendte ansigter fra strikkeverdenen, workshops og selskab af ligesindede; ved PokémonCruise venter kortspil og workshops for en helt anden fanskare. Fælles for begge arrangementer er, at de henvender sig til et meget specifikt publikum, og det stiller krav: jo mere målrettet en oplevelse er, jo mere kræver den af dem der laver den.
Derfor er partnerskaberne afgørende. For Go Nordic Cruiseline er det en grundregel, at specialiserede events skal udvikles sammen med dem, der kender målgruppen indefra, hvad enten det er en forening, et community eller en organisation, der allerede har publikummet.
Om bord er der underholdning til både store og små, og med et voksende netværk af partnerskaber er der endnu flere temacruises at glæde sig til.
Foto: Go Nordic Cruiseline"Hvis ikke der eksisterer et community, som har med det at gøre, så gør vi det ikke," siger Kevin Helsinghof og uddyber: "Vi har tidligere forsøgt med rock-cruises, hvor vi selv stod for salg og planlægning. Der lærte vi, at produktet bliver langt bedre, når dem der planlægger det, allerede er en del af fællesskabet."
Det er en model, der kræver tålmodighed og de rette partnere, men som til gengæld skaber loyale gæster og oplevelser, der sælger sig selv.
Uanset hvad du tager til København eller Oslo for
Turisme er sjældent en solopræstation. Det er et samspil mellem aktører der spiller hinanden gode, og for Go Nordic Cruiseline er det ikke bare en flot formulering. Det er en forretningsmodel.
Det bliver tydeligt i det øjeblik skibet lægger til kaj. Her begynder anden del af Go Nordic Cruiseline ambitioner: at gøre byen til en naturlig forlængelse af oplevelsen om bord. Samarbejdet med Tivoli er det mest etablerede eksempel. En stor del af de norske gæster, der tager minikrydstogtet til København, gør forlystelsesparken til et fast stop på turen. Skibet lægger til om morgenen, en bus kører dem direkte til Tivoli, og om eftermiddagen er de på vej tilbage. Et samarbejde der gavner begge parter og viser, hvad der er muligt når aktører i oplevelsesindustrien tænker i fælles løsninger.
"Uanset hvad du tager til København eller Oslo for at gøre, vil vi gerne hjælpe dig med det," siger Kevin Helsinghof.
Foto: Go Nordic CruiselineOg det er kun begyndelsen. Go Nordic Cruiseline er i gang med at integrere flere oplevelser fra de byer, de lægger til kaj i, så rejsen ikke slutter ved landgangen, men fortsætter ind i byen. Det kan være cykeludlejning direkte fra skibet eller guidede turer til Københavns mindre kendte hjørner.
Målet er klart: "Uanset hvad du tager til København eller Oslo for at gøre, vil vi gerne hjælpe dig med det," siger Kevin Helsinghof.
Den skabende rejse
Siden Gotlandsbolaget overtog ruten i 2024, har Go Nordic Cruiseline været en del af en virksomhed med en klar ambition: at udvikle passagertrafikken og sætte oplevelsen i centrum. Gotlandsbolaget kom ikke om bord for at holde status quo, men for at investere i produktet og skabe rum til at tænke i partnerskaber, oplevelser og nordisk identitet.
”En virksomhed, som gerne vil udvikle passagertrafikken," siger Kevin Helsinghof.
For Go Nordic Cruiseline er det en mulighed, de tager alvorligt. Ambitionen om at skabe stærke partnerskaber, lave oplevelser der rammer præcist og integrere byerne i rejsen peger alle i samme retning: at turen mellem København og Oslo skal være mere end transport. Den skal være værd at tage for sin egen skyld.