Analyser og indsigter

At indsamle systematisk og løbende viden om målgrupper bringer kulturinstitutioner tættere på deres brugere eller gæster og kan bl.a. give et bedre indblik i, hvem de er, og hvilke præferencer de har. Der er både kvalitative og kvantitative måder at designe gæste- og markedsanalyser på, og på denne side kan du finde inspiration til, hvordan undersøgelser kan designes og gennemføres, og hvordan den indsamlede viden kan anvendes og aktiveres i praksis.

Nederst på siden her finder du en række forskellige redskaber og tilhørende introduktionsvideoer, som kan bruges til at arbejde med målgrupper indenfor området ‘Analyser og indsigter’.

God arbejdslyst!

“Arbejdet med målgruppeværktøjet har medført, at vi har fået en mere databaseret tilgang til vores arbejde og en professionalisering af, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvor vi er på vej hen strategisk. Målgruppeværktøjet er med til at understøtte det arbejde og i sidste ende med til at understøtte, at vi har flere besøgende, fordi vores arbejde ikke er baseret på mavefornemmelser, men er baseret på data fra interviews med brugere og kvantitative data fra en statistisk markedsanalyse.” Britanny Overgaard, Frilandsmuseet

Se videoerne