Debatindlægget blev bragt i Berlingske den 19. juli 2024. 

Jakob Engel-Schmidt kan efterhånden sætte flere store hakker på sin to-do i Kulturministeriet. Et af de store projekter som udestår er imidlertid en omdiskuteret kulturpolitisk forsøgsordning: Implementeringen af et kulturpas til 45.000 unge, som hverken er under uddannelse eller i arbejde. Kulturministeren skal føre initiativet fra tegnebrættet og ud i virkeligheden. Det er glædeligt, at regeringen vil række ud og knytte gruppen af unge tættere til kulturen. Det kan have et utal af gavnlige effekter. Men det store spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at kulturpasset kommer ud og lever for flest muligt?

I lande som Frankrig, Italien og Spanien har de eksperimenteret med kulturpasset. Men det er vigtigt at huske, at kulturpasset i andre lande primært har støttet kulturinstitutionerne og ikke været målrettet udsatte unge. I Danmark har kommuner rundt i landet arbejdet lokalt med forskellige ordninger der følger tankerne om et kulturpas, eksempelvis i Esbjerg og Guldborgsund, men der mangler de brede og systematiske erfaringer. Forsøgsordningen med et kulturpas er derfor en velkommen mulighed for at vi kan blive klogere på hvordan kulturen kan være middel til at forbedre udsatte unges trivsel.

Lad kulturen selv byde ind

Der er ingen tvivl om, at det er en vanskelig opgave. Debatten har gang på gang sat streg under, at disse unge har særlige og forstærkede barrierer overfor kulturen, og derudover er de svære at finde og nå ud til.

Der er ingen grund til at kaste hænderne opgivende i vejret på forhånd, men vi må heller ikke være naive: Ægte interesse og engagement kræver mere end blot en billet i hånden. Derfor er det opmuntrende, at Kulturministeren har åbnet op for forslag fra kulturlivet om, hvordan kulturpasset bedst kan blive en succes. Dette blev understreget under det vellykkede stormøde hos Slots- og Kulturstyrelsen, hvor over 80 deltagere fra organisationer og foreninger delte deres erfaringer.

Vi må nu holde fokus på kulturpassets formål og undgå at falde i fælden af "kultursnobberi". I Frankrig blev størstedelen af pengene brugt på manga-tegneserier, og i Italien udgjorde kun 1,6 pct. af midlerne besøg på teater, ballet og museer. Men skal vi betragte det som en fiasko i Danmark, hvis vi formår at få udsatte unge til at læse tegneserier, hvilket forskning har bevist fremmer deres læselyst? Eller hvis vi får styrket blot nogle hundrede fra målgruppens forhold til klassisk musik og opera?

Det er langt fra en dårlig idé at give unge adgang til den brede kultur, selvom den ikke altid matcher alles forestillinger om, hvad der udgør "rigtig" kultur. Samtidig skal kulturpasset også bidrage til at stimulere de unges nysgerrighed overfor nye oplevelser i fællesskab med andre. Sunde fællesskaber er et bærende element i at sikre, at kulturen rent faktisk bliver en løftestang for disse unges trivsel. Det er afgørende, at kulturlivet formår at skabe inkluderende, mangfoldige og meningsfulde oplevelser, hvor der er rig mulighed for interaktion både med kulturen og med hinanden. Vi skal arbejde hen mod at forstå de barrierer – mentale og praktiske – som flere unge i denne gruppe står overfor. Vi skal anerkende udfordringerne, samtidig med at vi aktivt udforsker de kulturelle muligheder, der allerede eksisterer eller kan skabes for dem.

Kulturinstitutionerne er eksperter i at skabe oplevelsestilbud, der appellerer til forskellige målgrupper. Derfor er det vigtigt vi giver dem plads til at skræddersy og tilpasse deres tilbud baseret på deres erfaringer, for at sikre maksimal relevans for målgruppen og læring for branchen. Det kan eksempelvis være en form for ”open call”, hvor kulturinstitutioner selv kan byde ind målrettede tilbud til kulturpasset, hvis de ønsker det. For det er naturligt, at biografer, forlystelsesparker, teatre, zoologiske anlæg, e-sport eller oplevelsescentre og museer må anvende forskellige tilgange for bedst at nå de unge. Ikke alt passer til alle, og der findes ingen nøgle, der passer i alle kulturtilbuddenes låse.

Unik mulighed for læring

Vi skal tage kulturpasset som det, det er: Et forsøg, hvor vi kan lære af hinanden, opnå nye erfaringer og konstant udvikle os!

Kulturpasset skal derfor også anvendes til indsamling af struktureret data og erfaringer. Vi skal fra dag ét samle så meget viden vi kan, og sørge for grundigt at evaluere ordningen på baggrund af data og erfaringer – fra både kulturinstitutionerne og de unge selv. Lad os blive mere oplyste om målgruppen. Hvad virker, og hvad virker ikke? Denne viden kan vi anvende overalt i branchen til at udvikle koncepter og skabe bedre rammer for hele gruppen af fremtidens kulturforbrugene. Og læringerne kan række ud over kultursektoren: Brugt rigtigt kan de være vejledende for politisk arbejde med unge, der hverken er i job eller under uddannelse, trives. Måske kan det være et hak i nøglen til trivsel?