Leder: Turisme, kulturliv og bosætning skal tænkes sammen - også politisk

En ny regering er en anledning til at tænke nyt. Ikke kun i enkelte ressortområder, men på tværs af de politikområder, der i praksis hænger uløseligt sammen. Og turisme, kulturliv og bosætning et godt sted at begynde.

Alt for ofte behandles de tre områder som adskilte dagsordener: Turisme som erhvervspolitik, kultur som en udgiftspost og bosætning som et spørgsmål om boliger og infrastruktur. Men den opdeling rammer ved siden af virkeligheden. For i store dele af landet er sammenhængen helt konkret: Turismen lever af det, der gør steder attraktive at besøge. Kulturlivet er mange steder afhængigt af de gæster, som skaber omsætning og aktivitet. Og begge dele er afgørende for, om både mennesker og virksomheder vælger et område til.

Turisme, kultur og bosætning er derfor ikke tre dagsordener. De er én fælles. I mange kommuner er turismen med til at sikre det kundegrundlag og den omsætning, der gør det muligt at opretholde og udvikle kulturtilbud. Det gælder ikke mindst uden for de største byer, hvor et stærkt kulturliv ofte forudsætter et bredere økonomisk fundament end det lokale publikum alene kan bære. Og det sætter sig også i den lokale beskæftigelse. I 20 kommuner udgør den direkte og afledte effekt fra turismen mere end 10 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er med andre ord turisterne,  der finansierer en stor del af det kulturliv vi benytter når vi selv har fri.

Netop derfor er det for snævert, når kultur- og turismepolitik stadig  behandles som nicheområder. For et levende kultur- og oplevelsesliv er ikke bare et supplement til vækst - det er en del af forudsætningen for vækst.

Det gælder når vi taler om rekruttering i andre sektorer. Når virksomheder i hele landet kæmper for at tiltrække og fastholde medarbejdere, handler det ikke kun om løn, stillingsindhold og transporttid. Det handler også om, hvorvidt et område opleves som attraktivt at flytte til og leve i. Om der er liv i byen, oplevelser i hverdagen, fællesskaber, kulturtilbud og steder, man har lyst til at være en del af.

Vores nye analyse understreger netop det: 83 procent af de ca. 2.400 virksomheder vi har spurgt vurderer, at kulturlivet i en eller anden grad har betydning for deres evne til at tiltrække medarbejdere. For 40 procent tillægges kulturlivet stor eller afgørende betydning for tiltrækningen. Det understreger, at kulturliv ikke kun er et spørgsmål om identitet og livskvalitet, men også om rekruttering, konkurrenceevne og vækstvilkår på tværs af sektorer.

Det budskab bør den nye regering lytte til.

For hvis regeringen mener det alvorligt, når den taler om vækst i hele Danmark, stærke lokale erhverv og attraktive lokalsamfund, så kræver det et opgør med silotænkningen. Det betyder konkret, at turismepolitik bør ses som en del af udviklingen af attraktive steder at bo og arbejde. At kulturpolitik ikke alene bør ses som en støttedagsorden, men som en investering i lokale arbejdsmarkeder, bymiljøer og erhvervslivets rekrutteringsmuligheder. Og at bosætningspolitik ikke kan reduceres til kvadratmeter, pendling og infrastruktur, hvis man vil forstå, hvorfor mennesker faktisk vælger et sted til.

Derfor er der også brug for en mere samlet politisk tilgang. Ikke flere parallelle strategier, hvor turisme, kultur, erhverv og bosætning udvikles hver for sig. Men en erkendelse af, at de tre områder gensidigt forstærker hinanden - og at de politiske prioriteringer derfor også må gøre det. Lad os håbe, at den nye regering kan løfte denne opgave. Vi står i hvert fald klar til at hjælpe.