Leder: Turismeskatten er den forkerte vej for dansk turisme
Regeringens planer om en turismeskat kan gøre ferien dyrere for gæsterne og svække et erhverv, der hvert år skaber arbejdspladser og vækst i hele landet.
Børsen erfarede i sidste uge, at regeringen planlægger at indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. Bliver det til virkelighed, vil det ramme et erhverv, der i forvejen drukner i skatter og afgifter, og samtidig gå imod ambitionerne i den nationale turismestrategi om at tiltrække flere turister og øge turismeforbruget
Selvom overnatningstallene for august endnu ikke er tikket ind, tyder meget på, at dansk turisme igen har leveret en stærk sommer. Hoteller, campingpladser, attraktioner, museer og mange andre virksomheder har budt gæsterne indenfor og har, ligesom de gør hele året rundt, skabt værdi langt ud over deres egen forretning, gennem arbejdspladser, skatteindtægter og økonomisk aktivitet i hele landet.
En gæst, hvad enten hun kommer fra Hamborg eller Hedensted, der tager på en forlænget weekend i Aarhus eller København, skaber langt mere værdi end de penge, der lander i hotellets kasseapparat. Den selvsamme turist besøger også blandt andet byens museer, restauranter og butikker. Altså en hel masse aktivitet, der holder liv i de lokale virksomheder og arbejdspladser, store som små. Og selvom den foreslåede turismeskat pålægges overnatningen, vil det alt andet lige gøre det mindre attraktivt for turister at besøge Aarhus og København.
For i sidste ende er det gæsten, der betaler regningen. Overnatningen bliver dyrere, og de ekstra penge skal findes i det samlede feriebudget. Så er det museumsbilletten, isen i kiosken eller forretten på restauranten, der ryger, og dermed mærker hele turismens værdikæde skatten, også de virksomheder, der aldrig har haft en seng at tilbyde. Og det går ud over helt almindelige familier som kommer til at opleve en dyrere ferie i de danske storbyer, hvor priserne i forvejen er høje.
På Linkedin var der én der i kommentarfeltet på mit opslag om emnet anfægtede, at prisen skulle have en betydning. Men med en muligt skat på 20,- pr. person pr. overnatning vil en uge i én af de to byer pludselig blive over 500,- dyrere for en familie på fire. De fleste som rejser har nok – enten udtalt eller underbevidst – en eller anden form for feriebudget, og penge brugt ét sted kan nu engang ikke også bruges et andet sted. Jeg vil personligt hellere have, at de 500,- ender i detailhandlen, på en restaurant, hos en attraktion eller i en kulturinstitution end at de går direkte i statens kasse.
Danske turisme-, kultur- og oplevelsesvirksomheder er i forvejen plastret til med afgifter og skatter, og derfor vil endnu en skat gøre et i forvejen dyrt rejsemål endnu dyrere. Flere virksomheder oplever allerede en bekymring for, at gæsterne holder igen med oplevelserne grundet stigende omkostninger. Samtidig er den internationale konkurrence om gæsterne stor, og en ny skat vil kun svække Danmarks evne til at tiltrække dem. Det er rigtigt at mange andre lande har en turistskat allerede – men det er så til gengæld lande, der for manges vedkommende har 5, 7 eller 10% moms, ikke 25%.
Hvis en turismeskat skulle blive en realitet, så har regeringen ingen garanti for et stabilt provenu fra skatten. Hvis flere gæster i stedet søger overnatningsmuligheder uden for bygrænserne, vil skatteindtægterne hvile på et skrøbeligt grundlag. Læg dertil en betydelig andel af indtægterne, som vil gå til administration fra både myndigheder og overnatningsstederne. Derfor er det også glædeligt, at der nu er stillet udvalgsspørgsmål til skatteministeren om den konkrete, forventede effekt af en turistskat. Det er svært at forestille sig, at konklusionerne, hvis emnet undersøges tilbundsgående, skulle være meget anderledes end i den udmærkede analyse af samme emne som Oxford Economics har udarbejdet for nyligt. Nemlig at skatten koster samfundet langt mere, end den giver i statskassen, fordi tabet af turister og arbejdspladser rammer hele værdikæden fra hoteller og restauranter til butikker og kulturinstitutioner.
Regeringens formodede skattepakke rummer, som den er beskrevet i Børsen, også elementer, der trækker i den rigtige retning, og som vil styrke danske virksomheders konkurrencekraft. Det skal anerkendes. Men når regeringen samtidig vil indføre både turismeskat og tilmed også en krydstogtsafgift, som i øvrigt ikke kun rammer Aarhus og København, svækker den netop den konkurrencekraft, som vi ellers skal styrke. Og lad os ikke glemme: Turisterne betaler allerede en afgift, når de flyver til Danmark, og snart mødes rejsende til København også af en markant dyrere metrobillet fra lufthavnen. Hver for sig kan afgifterne måske fremstilles som beskedne. Tilsammen gør de Danmark dyrere og svækker vores konkurrenceevne som rejsemål.
Fra DI’s side vil vi fortsat arbejde for, at turismeskatten bliver taget af bordet. Vi vil bruge den kommende tid på at gøre det klart for regeringen, hvad turismeskatten kan risikere at betyde for Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, der hvert år skaber omkring 160.000 arbejdspladser i hele landet og samtidig bidrager med knap 61 mia. kr. i skatter og afgifter til statskassen. Et budskab der ikke kan gentages ofte nok - også af jer der hver dag møder gæsterne.