Arrangement

Invitation til Sæsonafslutning

Årsdag for DI Turisme og Oplevelser

Du inviteres hermed til at deltage i årets sæsonafslutning – Årsdag for DI Turisme og Oplevelser i Industriens Hus.

Onsdag den 9. november kl. 12.00 – 17.00

Årets sæsonafslutning bliver en faglig, festlig dag, hvor vi fejrer turisme- og oplevelseserhvervet med politisk peptalk, ny viden, inspiration, netværk og godt selskab.

Vi vil præsentere dig og dine kolleger i erhvervet for nye, relevante undersøgelser og tendenser, der kan bruges direkte i jeres virksomhed. Vi åbner for den politiske samtale og diskuterer erhvervets betydning for Danmark.

Vi vil inspirere jer med innovative pitch, og vi sørger også for underholdning, drinks og snacks.

Tilmeld dig gerne hurtigst muligt, så du er sikker på at få en plads til årets store sæsonafslutning.

 

Programmet følger og opdateres løbende.

Praktisk

Sæsonafslutning – Årsdag for DI Turisme og oplevelser foregår i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, onsdag d. 9. november kl. 12 – 17

Der er parkeringshus i Industriens Hus (mod betaling). Dog kan det anbefales at tage offentlig transport.

Der serveres en let snack ved arrangementets start samt i pausen og ved programmets afrunding.