Getty Images
23.08.22 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Destination Trekantområdet og Wonderful Copenhagen melder sig ind i DI

Vi er glade for i DI at kunne byde velkommen til to nye destinationsselskaber: Destination Trekantområdet og Wonderful Copenhagen og ser frem til et godt samarbejde.

Destination Trekantområdet

Destination Trekantområdet, som dækker over kommunerne Vejle, Billund og Kolding, byder på både oplevelser for børnefamilier, voksne par og erhvervsturister. Destination Trekantområdet har en ambition om at blive stedet hvor børnefamilier får den allerbedste ferie, har en central beliggenhed i Danmark for møde- og erhvervsturister og er hjemsted for Danmarks næststørste lufthavn. Samtidig arbejder destinationsselskabet for at skabe vækst i turismeomsætning og arbejdspladser i hele området.

Stort behov for genopretning efter corona

I 2020 mistede Destination Trekantområdet flere overnatninger end Aarhus, Odense og Aalborg til sammen. Med en turisme, der er bygget op omkring konferencer og messer samt udenlandske gæster, slog det ekstra hårdt, at flyene stod stille og forsamlingsforbud stod i vejen. Det mærkes stadig og derfor arbejdes der ekstra hårdt i lige nu i Destination Trekantområdet på at genoprette turismen.

Direktør for Destination Trekantområdet Martin Perregaard-Bitsch siger:

”Vi håber at kunne skabe nye samarbejder mellem erhvervet og industrien, samt få Destination Trekantområdet på dagsordenen i forhold til den turisme- og kulturpolitiske debat. Ved at stå sammen og få skabt et solidt turisme – og oplevelsesnetværk kan vi være med til at få indflydelse på branchens problemstillinger. Her er DI en vigtig samarbejdspartner og talerør og jeg gælder mig meget til samarbejdet.”

 

 

 

Martin Perregaard-Bitsch
Ved at stå sammen og få skabt et solidt turisme – og oplevelsesnetværk kan vi være med til at få indflydelse på branchens problemstillinger. Martin Perregaard-Bitsch

 

 

Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen er en stor og helt central spiller i dansk turisme, i kraft af hovedstadsdestinationens størrelse og økonomiske samfundsbidrag og pga. de nationale roller, ved at huse sekretariat for bl.a. det danske krydstogtnetværk CruiseCopenhagen og de to nationale udviklingsselskaber MeetDenmark og Dansk Storbyturisme.

Hårdt ramt af Corona

Hovedstaden som destination stod før coronakrisen for 38 % af den samlede omsætning i dansk turisme, primært båret af internationale gæster fra en lang række forskellige markeder og blev derfor også særligt hårdt ramt. Der ligger derfor et kæmpe potentiale for erhvervet og for samfundsøkonomien i hovedstadens turisme fremover.

Bredt spektrum af indsatser

Wonderful Copenhagens indsatser spænder bredt og er målrettet tiltrækning af kongresser, møder, events, krydstogtgæster, nye flyruter og international markedsføring af hovedstaden samt udvikling af storbyturisme, kulturturisme, innovation og ny viden til erhvervet - ikke mindst i forhold til bæredygtig omstilling.

Direktør i Wonderful Copenhagen Mikkel Aarø-Hansen siger:

”I lyset af, at DI opprioriterer sit fokus på turisme, og at flere af vores samarbejdspartnere er medlem her, er det naturligt for os også at tage aktivt del i den drøftelse omkring turismeudviklingen, der finder sted i regi af DI.”

 

 

Mikkel Aarø-Hansen
Det er naturligt for os at tage aktivt del i den drøftelse omkring turismeudviklingen, der finder sted i regi af DI Mikkel Aarø-Hansen

 

I DI Turisme & Oplevelser er vi glade for samarbejdet med destinationsselskaberne, som løfter en uvurderlig opgave for turismen i Danmark med det særlige kendskab til alt det deres lokalområder kan.

Katrine Brems Olsen
Skrevet af:

Katrine Brems Olsen

Maria Krüger Torp

Maria Krüger Torp

Chef for DI Turisme & Oplevelser

  • Direkte +45 3377 3464
  • Mobil +45 2625 6230
  • E-mail mkto@di.dk

Relateret indhold