15.09.22 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Har din virksomhed udfordringer med Skattestyrelsens Skattekonto?

Hvis din virksomhed har eksempler på uhensigtsmæssigheder med Skattekontoen, så send dem til DI senest fredag d. 23. september – så har du mulighed for at være med til at søge at gøre kontoen mere velfungerende.

DI har drøftet Skattekontoens funktionalitet med Skattestyrelsen. DI har peget på, at Skattekontoen kan give anledning til udfordringer for virksomhederne. Senest har en uhensigtsmæssighed vist sig i forbindelse med betalingsordninger, der er indgået med henblik på at tilbagebetale coronalån.

På den baggrund har DI aftalt med Skattestyrelsen at undersøge, om Skattekontoen også giver virksomhederne andre problemer. Så vil Skattestyrelsen se på, om Skattekontoens måde at fungere på eventuelt kan justeres.

Beskriv, hvad problemet med Skattekontoen er og meget gerne, hvordan kontoens funktionalitet kan gøres bedre. Så tager DI det med (i anonymiseret form) i videre drøftelser med Skattestyrelsen.

Deadline for input er fredag den 23. september 2022.

Katrine Brems Olsen
Skrevet af:

Katrine Brems Olsen

Lene Nielsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3563
  • Mobil +45 2949 4402
  • E-mail lni@di.dk

Relateret indhold