05.01.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Få inspiration til dit arbejde med bæredygtighed

Som medlem af DI Turisme & Oplevelser har du mulighed for at deltage i vores ’Netværk om bæredygtighed for attraktioner og oplevelser’ – gratis.

Måske er din virksomhed allerede i gang med arbejdet indenfor bæredygtighed, måske er I endda langt på rejsen – eller måske befinder I jer i den spæde start. Uanset din virksomheds modenhed på området, så er ’Netværk om bæredygtighed for attraktioner og oplevelser’ et relevant, nærværende, lærerigt og inspirerende forum for dig i turismeerhvervet, som ønsker inspiration til dit arbejde med bæredygtighed. 

Netværk om bæredygtighed for attraktioner og oplevelser samler turismeerhvervets aktører på tværs, og du vil som medlem kunne sparre med repræsentanter fra bl.a. Tivoli, Lalandia, Experimentarium, Legoland og Bellagroup. Gennem sparring, erfaringsudveksling og inspirerende oplæg vil du få den nyeste viden på området med dig hjem, som du kan anvende i dit daglige arbejde med bæredygtighed. 

På møderne i netværket vil du altid opleve enten eksterne oplæg fra relevante organisationer, interne input fra DIs egne bæredygtighedseksperter, eller case-baseret fokus på et af medlemmerne. Netværket drives som et forum, hvor deltagerne aktivt byder ind og deler konkrete erfaringer og udfordringer med bæredygtighedsarbejdet. Det kan fx være meget specifikke emner som energieffektivisering -og optimering, reduktion af madspild, affaldshåndtering, men det kan også være strategisk funderet med fokus på etablering af partnerskaber, due diligence i værdikæder og afrapportering på EU's nye direktiver og forordninger.

Netværket er for dig, som til daglig beskæftiger dig med bæredygtighed. Dette kan både være specifikt som fx bæredygtighedschef, ESG-manager, sustainability officer o.l. Men det kan også være for dig som er indkøber, teknisk chef, forretningsudvikler, kommunikationsmedarbejder osv. Bæredygtighed trækker tråde ind i alle afdelinger og roller, og det er derfor ikke afgørende, at din rolle er defineret indenfor emnet. 

Mette Højgård Nielsen
Skrevet af:

Mette Højgård Nielsen

Relateret indhold