02.02.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Bag om kulissen hos Nordisk Film Biografer

Med bl.a. Strikkebio og YogaBio er Nordisk Film Biografer i fuld gang med at lokke danskerne tilbage i biografen igen efter COVID-19. Kom med bag om kulissen hos Danmarks største biografkæde.

I hjertet af Valby ligger der nogle helt unikke og historiske lokaler, som siden 1906 har dannet rammerne for Nordisk Film. I dag spænder aktiviteterne på adressen bredt, og lokalerne huser alt fra filmproduktion til udstillinger og kontorer. Det er også i Valby, at Nordisk Film Biografer holder til, som i dag har 23 biografer fordelt over landet.

Som en del af Nordisk Film har biografbenet fokus på, at sikre en biografoplevelse i topklasse for de ca. 6 mio. årlige biografgæster. Dette har Nordisk Film Biografer haft succes med ved løbende at åbne nye biografer, opdatere de allerede eksisterende - og så selvfølgelig ved at vise film skræddersyet til Nordisk Films mange målgrupper. 

Folk skal tilbage i biograferne

Efter pandemien, hvor biograferne i en lang periode måtte lukke ned, arbejder Nordisk Film Biografer intensivt på igen at tiltrække folk til biograferne. Dette har dog vist sig at være svært, ”da beslutningen om en biograftur ofte dannes i biografen”, fortæller adm. Direktør for Nordisk Film. Asger Flygare og fortsætter:

”Når man går i biografen, bliver man, ud over at blive eksponeret for en film, og også eksponeret for nogle trailere, hvorefter man bliver interesseret i at komme i biografen igen. Vi mangler nu nogle af de helt store titler der kan trække de forskellige målgrupper ind i biografen.”

Video med Adm. direktør for Nordisk Film Biografer, Asger Flygare Bech-Thomsen

Biografen som mere end bare film

Som et led i forbindelse med at tiltrække gæster tilbage til biografen, har Nordisk Film Biografer også opstartet nye og alternative initiativer som udvider den klassiske biografoplevelse. Et eksempel på dette er Strikkebio, hvor gæster kan strikke mens de nyder filmen. I den forbindelse vil der også være en smule lys i salen. Derudover har Nordisk Film Biografer også opstartet projektet YogaBio, hvor gæsterne starter med en omgang yoga, efterfulgt af en fælles filmoplevelse.

Disse nye tiltag, kombineret med at filmproduktionen er ved at være tilbage efter covid-19, tegner i fællesskab nogle at de muligheder Nordisk Film biografer står overfor i den kommende fremtid:

En af de største muligheder er at vi får flere film. De film og store titler vi tidligere har ventet på, forventes nemlig at komme gennem den anden halvdel af 2023 og 2024, som bliver nogle fantastiske biograf-år Asger Flygare, adm. direktør i Nordisk Film Biografer
Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold