Enigma
02.03.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Stort tillykke til det nyrenoverede Enigma

Efter flere år med byggerod og støv, står det nyrenoverede Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation endelig klar.

I lørdags åbnede det nyrenoverede Enigma, som nu huses i det gamle posthus på Øster Allé ved Trianglen på Østerbro.

Enigma er Danmarks kommunikationsmuseum og har gennem gæsteinddragelse fokus på at belyse udviklingen af den danske kommunikations- og mediehistorie. Fortællingen skildres gennem et fokus på samfundets udvikling fra postvæsnets oprettelse, til massekommunikation gennem lyde og billeder og til i dag, hvor den digitale virkelighed spiller en større og større rolle.

Fortid, nutid og fremtid under samme tag.

Museumsdirektør Jane Mylenbergs vision har været at skabe et museum, som sætter skub i den offentlige debat, og som kvalificerer samtalerne om vores fremtids demokrati. Derfor vil temaer som fake news, kommunikation på nettet og digital dannelse også være på dagsordenen hos museet.

Vi ønsker et kæmpe stort tillykke med den imponerende og ualmindeligt velbesøgte åbning af Enigma! 

Besøg Enigma her

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold