30.03.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

AKKC indtræder i DI Venues sammen med landets største eventaktører

DI Venues løfter branchens politiske dagsordener, og her vil Aalborg Kongres & Kultur Center med sin stærke position i det nordjyske løfte den fælles indsats og sætte skub på de grønne initiativer.

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slutter sig nu til DI Venues, der også tæller bl.a. MCH, Parken Sport & Entertainment, Messe C og Bellagroup. Med AKKC får det unikke branchefællesskab selskab af et af Skandinaviens største konferencecentre, som dermed også vil bidrage betragteligt til at løfte den fælles platform for landets venues.

Der er mange organisatoriske, politiske og netværksmæssige styrker i, at DI samler de store aktører i Danmark i ét netværk, og jeg ser meget frem til, at AKKC som Nordjyllands store venue kan være med til at påvirke og sætte en dagsorden for branchen. Under covid-19 pandemien oplevede vi som aktører, at vi manglede et sted at stå sammen for at løfte dagsordenen, og det har vi fået her Nicolaj Holm, CEO i Aalborg Kongres & Kultur Center.

På forkant indenfor bæredygtighed

AKKC har i mere end 70 år sat et markant aftryk på kultur- og konferenceområdet i Danmark og har i dag flere end en halv million gæster årligt. Allerede tilbage i 2017 blev AKKC det første og eneste eventsted i Danmark med den internationale ISO-certificering for bæredygtige events. Derudover blev AKKC for et par år siden også det første DNV GL’s verdensmålscertificerede. Dermed viser AKKC, at huset gerne forpligter sig til konstant at optimere deres bæredygtighedsindsats, og denne ambition vil også fylde i DI Venues.

Det er en stor gevinst for Dansk Industri og for DI Venues, at AKKC har valgt at tilslutte sig den omfattende indsats for landet arenaer, messe- og konferencesteder. AKKC er en meget væsentlig aktør i branchen, og deres bidrag vil uden tvivl styrke branchefællesskabet i DI Venues. De danske venues udgør de vigtige rammer for fællesskaber på tværs af hele landet og spiller derfor en helt afgørende rolle i vores samfund. Vi er stolte af at understøtte denne særlige position med DI Venues Maria Krüger Torp, Chef for DI Turisme & Oplevelser

Omdrejningspunktet for DI Venues er Advisory Board for Venues, som tæller nogle af de mest toneangivende virksomheder inden for branchen i Danmark, der sammen vil arbejde for at sikre en stærk branche for fremtiden. CEO hos AKKC, Nicolaj Holm, tager nu plads i Advisory Board for Venues, der samler kræfterne på tværs af arenaer, spillesteder og messe-, konference-, og kongressteder med henblik på at løfte branchens politiske dagsordener, sætte fokus på udfordringerne og styrke forretningsudviklingen via netværk, sparring og rådgivning.

Maria Krüger Torp
Skrevet af:

Maria Krüger Torp

Maria Krüger Torp

Maria Krüger Torp

Chef for DI Turisme & Oplevelser

  • Direkte +45 3377 3464
  • Mobil +45 2625 6230
  • E-mail mkto@di.dk

Relateret indhold