Arena Næstved
11.04.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

DI Turisme og Oplevelser byder velkommen til endnu et stort venue

Det er med stor glæde, at vi kan byde Arena Næstved velkommen i Dansk Industri og DI Venues.

Med plads til 4500 gæster er Arena Næstved Sjællands naturlige midtpunkt, når det drejer sig om koncerter, messer, udstillinger og shows. Ud over at huse sport-, og kulturevents, er det også muligt at leje arenaens lokaler i forbindelse med firmaarrangementer, messer og konferencer.

Arena Næstved har desuden netop været vært for det danske Melodi Grand Prix i februar måned.

Som medlemsvirksomhed indtræder Arena Næstved i DI’s Advisory Board for Venues, som tæller nogle af de mest toneangivende venues og kongressteder i Danmark. DI Venues samler kræfterne på tværs af arenaer, spillesteder og messe-, konference-, og kongressteder med henblik på at løfte branchens politiske dagsordener, sætte fokus på udfordringerne og styrke forretningsudviklingen via netværk, sparring og rådgivning.

Arena Næstved har i løbet af det kommende år flere store aktiviteter på programmet. Ud over at være hjemmebane for herrelandsholdet i basketball, lægger de også hus til DM finalen i floorball og en VM optaktskamp for det danske kvindelandshold i håndbold.

Vi er stolte af at byde velkommen til Arena Næstved, der uden tvivl vil sætte et stort aftryk på DI Venues. Med Arena Næstveds indmeldelse bliver Advisory Board for Venues et endnu stærkere fællesskab Maria Krüger Torp, Chef for DI Turisme & Oplevelser
Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold