Debatindlæg af chefkonsulent Henrik Langgaard Lystbæk, DI Turisme & Oplevelser. Dette debatindlæg er også bragt i Turistmonitor

Når vi taler med virksomhederne, hører vi især om mangel på tre personalegrupper: Ufaglærte sæsonansatte, faglærte og højtuddannede specialister. Oftest i nævnte rækkefølge.

Det er ikke overraskende, for det afspejler sammensætning af beskæftigelsen i erhvervet. En debat om fremtidens uddannelsesbehov i erhvervet må derfor også tage sit afsæt her.

Fra ufaglært til faglært

Ufaglærte udgør knap 60 pct. af de ansatte i erhvervet, hvilket er dobbelt så meget som for øvrige erhverv. Heraf er mange unge i fritidsjob i sæsonansættelse. Derfor er det eksempelvis et vigtigt skridt, at finanslovsaftalen hæver personfradraget for unge over 18 år.

Den næststørste gruppe er de erhvervsuddannede, som udgør hver femte ansatte i branchen. Det er kokke, tjenere, anlægsgartnere, kontoransatte, konditorer, receptionister, dyrepassere, eventkoordinatorer, lufthavnsoperatører og mange flere. Her er der brug for en vedholdende indsats fra samfundets side for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det handler blandt andet om at få mere praksisfaglighed i folkeskolen og styrke skole-virksomhedssamarbejdet, men også om at løfte flere fra ufaglærte til faglærte.

Videregående uddannelser der passer til turismeerhvervet

Turismen har som resten af arbejdsmarkedet også behov for at rekruttere specialister. Driver du eksempelvis en forlystelsespark, har du brug for specialister med uddannelser indenfor økonomi, marketing, HR og meget mere. Så hvilken rolle spiller de videregående uddannelser så for turismeerhvervet?

Her har de mere generalist-prægede turismeuddannelser som eksempelvis turismeuddannelsen på Aalborg Universitet eller serviceøkonomuddannelsen også en berettigelse. Der er for eksempel brug for kandidater, der bidrager til destinations- eller forretningsudvikling, eller serviceøkonomer der kan bidrage til at skabe sammenhæng på tværs i driften.

Men optaget må tilpasses efterspørgslen, så vi ikke uddanner til ledighed. Derfor er det også positivt, at institutionerne er optaget af at tilpasse indholdet på uddannelserne til erhvervslivets behov og bringe de studerendes kompetencer tættere på det, der efterspørges hos erhvervslivet. Det arbejde bidrager vi også til fra DI's side.

Vores budskab til institutionerne er, at der bør være fokus på at bringe kompetencer ud til særligt de mindre og mellemstore turismevirksomheder, som efterspørger viden om eksempelvis bæredygtighed og digitalisering. Det drejer sig blandt andet om forståelse for, hvordan man kan arbejde med bæredygtighedscertificeringer, eller hvordan man bruger den voksende mængde data i turismen til at udvikle forretningen.

Derfor er det vigtigt, at universiteterne ruster de studerende med grundlæggende it-forståelse og faglighed med afsæt i de konkrete behov på de enkelte uddannelser. Ikke alle skal kunne skrive kode, men der er brug for en basal indsigt til at kunne bruge teknologiske løsninger og data i forretningsudviklingen. Det bør være et centralt element i opfølgning på regeringens udspil til en reform af universitetsuddannelserne.