03.01.22 Turisme, Kultur & Oplevelser Blog

2022: Må det blive et år fyldt med optimisme og handlekraft

Sådan lød de indledende ord fra Statsminister Mette Frederiksen i hendes nytårstale den 1. januar 2022. Men med optimisme og handlekraft følger et behov for vished - det efterspørger turisme- og oplevelseserhvervet.

Vi står midt i en tredje bølge af coronakrisen, hvor atter nye restriktioner og nedlukninger rammer størstedelen af turisme- og oplevelseserhvervet, samt en stor gruppe af underleverandører. Det kommer med store konsekvenser for et erhverv, som i forvejen er hårdt ramt efter gentagne gange at have fået trykket tæppet væk under sig.

Turisme- og oplevelseserhvervet har en helt afgørende rolle i det danske samfund, for som Statsministeren sagde i hendes nytårstale, så har vi brug for omtanken, refleksionen, indsigten og udsynet. Oplevelserne. Alt det, I skaber.

Men med optimisme og handlekraft følger et behov for en mere langsigtet strategi i forhold til, hvordan vi skal håndtere coronaen og ikke gang på gang lukke erhvervet ned. Derudover er det vigtigt, at I bliver kompenseret på en ordentlig og fair måde, og at I får tilsagn om, at kompensationsordningerne bliver ved, så længe erhvervet er underlagt begrænsninger.

Det er et arbejde, som vi vil presse på for hurtigst muligt bliver efterfulgt, og derfor ser vi frem til, at statsministerens ord følges op af handling.

2022 skal dog ikke kun handle om corona.

I videoen ovenfor kan I høre meget mere om, hvad vi vil arbejde for i 2022, vores nye strategiske indsatsområder, kommende arrangementer og netværk. Dertil er der spændende nyt fra sekretariatet.

Må det blive et år fyldt med optimisme og handlekraft.

Rigtig godt nytår.

Henriette Søltoft

Henriette Søltoft

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3654
  • Mobil +45 2088 3919
  • E-mail hes@di.dk

Relateret indhold