Værdiskabelse for 22 mia. kr. kan tilskrives produktion i de kulturelle erhverv

Opgjort som bruttoværditilvækst skaber kulturerhvervene i deres produktion værdi svarende til ca. 16 mia. kr. Yderligere bidrager kulturerhvervene gennem deres køb af varer og ydelser hos underleverandører med en værdiskabelse på ca. 6 mia. kr.

Bruttoværditilvæksten er bestemt som produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen. Det vil sige værdien af erhvervets samlede output fraregnet udgifter til materialer og serviceydelser fra andre erhverv.  

Kulturerhvervene skaber dermed, når man tæller de direkte og indirekte effekter sammen, en bruttoværditilvækst på omkring 22 mia. kr.

Forbruget af de kulturelle erhvervs produktion er fordelt på forskellige anvendelser. Det offentlige forbrug står for den største anvendelse af de kulturelle erhvervs produktion. Det vil sige statens -, regioners og kommuners køb af de kulturelle erhvervs varer og tjenester.

De kulturelle erhvervs produktion ender også som danskernes eget private forbrug. Privatforbruget på varer og tjenester produceret i de kulturelle erhverv beløber sig til godt 7,1 mia. kr., hvor 4,3 mia. kr. er danskernes forbrug på scenekunst så som teater og koncerter samt kunstnerisk skaben som billedkunst og freelance journalistik.

Kulturerhvervenes aktivitet fører til beskæftigelse for 28.000 personer

Kulturerhvervenes aktivitet skaber beskæftigelse til ca. 28.000 personer. Ydermere er omtrent 8.000 personer beskæftiget på baggrund af kulturerhvervenes køb af varer og ydelser hos deres underleverandører.

Den samlede produktion løber op i 25 mia. kr.

Den økonomiske aktivitet skabt blandt teatre, museer, spillesteder mv. udgør ca. 25 mia. kr., mens afledte effekter som køb af varer og ydelser i andre erhverv fører til en økonomisk aktivitet på omkring 10 mia. kr.

Kulturerhvervene er netop erhverv

Med en direkte værdiskabelse på 16 mia. kr. og beskæftigelse på ca. 28.000 personer har kulturerhvervene en større plads i dansk samfundsøkonomi, end de fleste danskere sikkert forestiller sig.

Det er netop vores udgangspunkt i DI, når vi arbejder med og for vores medlemmer i kulturerhvervene. Vi ser virksomheder, der producerer kulturelle produkter og tjenester som et erhverv, der på linje med andre erhverv skal have så gode rammevilkår som muligt at virke under, så de kan skabe vækst og beskæftigelse til glæde for borgere og samfund. Det gør vores samfund rigere – og mere interessant at leve i.

Om analysen

DI har foretaget kørsler på en række kategorier i nationalregnskabet for at give et overordnet billede af kulturens andel af den danske økonomi. Analysen belyser kulturens direkte og indirekte effekt på produktion, beskæftigelse og bruttoværditilvækst.

”Kulturerhvervene” dækker i denne sammenhæng over følgende kategorier i nationalregnskabet: ’Teater, musik og kunst’, ’Biblioteker, museer mv., markedsmæssig’ og ’Biblioteker, museer mv., ikke-markedsmæssig’. Det vil sige, at der er foretaget kørsler på følgende kategorier i nationalregnskabet: 900000 Teater, musik og kunst, 910001 Biblioteker, museer mv., markedsmæssig, 910002 Biblioteker, museer mv., ikke-markedsmæssig.

Kategorien ”ikke-markedsmæssig” dækker over produktionen af offentlige tjenester, der typisk ikke sælges, men stilles gratis til rådighed for borgerne. Den offentlige produktion er almindeligvis ikke-markedsmæssig, da den er gratis eller til økonomisk insignifikante priser. Priserne er ikke økonomisk signifikant, hvis de dækker mindre end halvdelen af udgifterne til produktion af tjenesteydelsen.

Det bemærkes, at den indirekte beskæftigelse for ’Teater, musik og kunst’ indeholder direkte beskæftigede på biblioteker. Summerne af indirekte beskæftigede for de enkelte erhverv bliver derfor højere, end når man ser på en flerhed af erhverv, hvor man enten er direkte eller indirekte beskæftiget, og ikke begge dele, som det er muligt i en input-output model. Hvis man summer direkte og indirekte beskæftigelse for alle 110 erhverv, får man omtrent tre gange den samlede beskæftigelse. Det samme gælder produktion og bruttoværditilvækst.

Tallene, der ligger til grund for analysen, er fra nationalregnskabet for 2016, men de er blevet fremskrevet til 2018.