• Handelsaftalen indebærer, at der hverken kommer told eller toldkvoter på samhandlen mellem EU og Storbritannien. Dermed undgår danske virksomheder toldmure, som ville have gjort det svært at fastholde Storbritannien som et eksportmarked og/eller som et vigtigt led i værdikæden.

• For at få del i toldfritagelsen skal man dokumentere, at varen har oprindelse i frihandelszonen mellem EU og Storbritannien. De produktspecifikke krav til varens oprindelse fremgår af proceslisterne i handelsaftalen.

• EU og Storbritannien har også aftalt at samarbejde om at gøre toldprocedurerne så smidige som muligt. Det forhindrer imidlertid ikke forsinkelser i toldbehandlingen, da Storbritannien er trådt ud af EU’s toldunion, hvormed der er indtrådt nye registrerings- og dokumentationskrav og kontrol heraf.

• Storbritannien er trådt ud af EU’s indre marked og har derfor indført egne produktkrav. Men de fleste af de produkter, der har været omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning og dermed skulle CE-mærkes, kan stadig sælges på det britiske marked, selvom produkterne allerede nu skal opfylde Storbritanniens særskilte produktkrav.

• Storbritannien har også indført deres eget alternativ til CE-mærket, UKCA-mærket. Frem til den 1. januar 2022 kan CE-mærkede produkter fortsat sælges på det britiske marked, forudsat at reglerne mellem EU og Storbritannien ikke ændrer sig. For produkter, der kræver brug af tredjepart ved overensstemmelsesvurderingen som led i UKCA-mærkningen, skal britisk tredjepart benyttes. For oversigt over, hvilke produkter det gælder, se her oversigt. For andre produkter gælder særlige britiske regler. 

• Produkter markedsført i Nordirland skal fortsat leve op til EU’s produktkrav. Produkter placeret på markedet i Nordirland skal derfor CE-mærkes eller mærkes "CE and UKNI".

• Vær desuden opmærksom på, at kunder i Storbritannien, der før var distributører, nu automatisk bliver importører og får importørforpligtelser. Det samme gælder virksomheder, der importerer fra Storbritannien, og som tidligere blot var distributør indenfor EU.

• Storbritannien har ikke ønsket at være en del af arbejdskraftskraftens frie bevægelighed. Derfor gælder medarbejdermobiliteten mellem EU og Storbritannien kun på visse områder. Det drejer sig blandt andet om virksomhedsinterne udstationeringer og kortvarige forretningsrejser.

• Handelsaftalen omfatter desuden ikke gensidig anerkendelse af professioner, men EU og Storbritannien åbner for, at der på et senere tidspunkt kan indgås sektorspecifikke aftaler.

• Professioner skal derfor anerkenders af de lokale myndigheder, før medarbejdere kan udøve det pågældende erhverv. I Storbritannien kan man finde oplysninger om procedurerne for de enkelte erhverv hos Centre for Professional Qualifications (CPQ). CPQ's hjemmeside er under opdatering, så det anbefales at henvende sig til CPQ's kontaktpunkt.

• EU og Storbritannien vil i visse tilfælde fortsat koordinere social sikring, så lokalansatte borgerer ikke risikerer at skulle betale socialt bidrag i både værts- og hjemlandet. Det gælder for EU- og britiske borgere, der:
1. Havde fast ophold i EU/Storbritannien inden handelsaftalens ikrafttræden.
2. Midlertidig opholder sig, flytter til og/eller arbejder i EU/Storbritannien.

• EU og Storbritannien opretholder gensidig markedsadgang for de fleste servicesektorer, herunder de fleste konsulentydelser, digitale tjenesteydelser, telekommunikation, forskning og udvikling og de fleste transportydelser. Der er imidlertid en række uklarheder om betingelserne for markedsadgangen, som skal belyses nærmere.

• Storbritannien vil desuden ikke længere være berettiget til den såkaldte ”country-of-origin”-tilgang, hvor en autorisation i et EU-land giver adgang til at levere tjenesteydelser i hele EU’s indre marked. Det betyder, at britiske serviceudbydere typisk vil skulle etablere sig i EU og efterlevere de varierende nationale regler mellem EU-landene.

• EU og Storbritannien har aftalt en midlertidig løsning, som betyder, at persondata kan overføres på de hidtidige vilkår. Senest den 1. maj 2021 skal EU tage stilling til, om Storbritanniens beskyttelse af persondata har et tilstrækkeligt højt niveau. Fristen kan forlænges til 1. juli 2021, hvis det bliver nødvendigt.

• Herefter er der to scenarier:

1) Storbritannien som sikkert tredjeland: Virksomheder har ret til at overføre persondata til Storbritannien efter de nuværende regler, men man skal opliste overførsler til Storbritannien i blandt andet fortegnelse, privatlivspolitikker og oplysningstekster.

2) Storbritannien som usikkert tredjeland: Overførsel af persondata til Storbritanniens skal være beskyttet af et passende overførselsgrundlag. For de fleste virksomheder vil det dreje sig om EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er).

• Pr. 31. december 2020 er der kommet nye krav i Storbritannien om, at virksomheder fra EU skal have en repræsentant i Storbritannien, hvis

1) virksomheden ikke er etableret i Storbritannien, og

2) behandler oplysninger om britiske registrerede, og

3) behandlingen af persondata enten vedrører målretning af varer eller tjenesteydelser mod britiske registrerede eller overvågning af britiske registreredes adfærd i Storbritannien.

• På det britiske datatilsyn, ICO’s, hjemmeside, kan man læse mere om krav til udpegning af databeskyttelsesrepræsentant i Storbritannien.

• Et allerede registreret EU-varemærke- eller design blev ved Storbritanniens udtræden af EU delt i to: En fortsættende EU-registrering og en udskilt national britisk varemærke- eller designregistrering, der gælder i Storbritannien. Det allerede registrerede EU-varemærke- og designrettighed vil blive konverteret, og rettigheden vil få tilsvarende registrering i Storbritannien.

• Fremtidige fornyelser skal efter 1. januar 2021 ske både hos den britiske og den europæiske varemærke- og designmyndighed.

• Har din virksomhed haft verserende EU-varemærke- og designansøgninger hos European Union Intellectual Property Office (EUIPO) pr. 31. december 2020, vil den ikke automatisk overgå til det nationale system i Storbritannien. Ønsker du derfor at opnå samme beskyttelse i Storbrittanien som i EU, skal du inden den 30. september 2021 ansøge om en national registrering og betale et mindre ansøgningsgebyr til den britiske varemærke- og designmyndighed. 

• Fremadrettet skal virksomheder således overveje, om der særskilt skal søges for Storbritannien, når der ansøges om registrering af et EU-varemærke eller design. Dette kan naturligvis være gavnligt, hvis Storbritannien er et vigtigt marked for jeres virksomhed. 

• Storbritannien er ikke længere omfattet af EU’s udbudsdirektiv, som hidtil har sat rammen for, hvordan offentlige myndigheder må indgå kontrakter med virksomheder. I kraft af sit medlemskab af verdenshandelsorganisationen, WTO, skal Storbritannien fortsat sikre lige og gennemsigtig adgang til offentlige kontrakter for virksomheder fra EU og andre WTO-lande.

• EU’s udbudsdirektiv afspejler i høj grad regelsættet i WTO, og derfor medfører brexit ikke store forandringer i danske virksomheders muligheder for at byde på offentlige kontrakter i Storbritannien. Eksempelvis gælder de samme tærskelværdier, og offentlige myndigheder skal fortsat offentliggøre en notifikation, når nye kontrakter kommer i udbud.

• Handelsaftalen mellem EU og Storbritannien tilfører en stærkere klageadgang og krav om, at hele udbudsprocessen skal kunne gennemføres digitalt ligesom i dag.

• Storbritannien er ikke længere forpligtet til at bruge EU's annonceringsplatform "Tenders Electronic Daily". I stedet har Storbritannien oprettet den nye annonceringsplatform ”Find a tender” for alle offentlige myndigheder i Storbritannien.