Brexit

Pr. 1. januar 2021 trådte Storbritannien ud af EU’s indre marked og toldunion. Nu er rammerne for samhandlen fastlagt i en handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

Hvordan ændrer det på vilkårene for samhandlen med Storbritannien?

Det kan du få svar på hos DI’s eksperter, der står klar til vejlede om, hvad brexit betyder for din virksomhed.

Handelsaftale

På juleaftensdag indgik EU og Storbritannien en aftale om det fremtidige handelsforhold, som findes her. Handelsaftalen trådte i kraft provisorisk pr. 1. januar 2021. Nu skal handelsaftalen behandles af Europa-Parlamentet, før aftalen er endelig godkendt.

Handelsaftalen har forhindret et no-deal brexit, som ville have medført store barrierer for samhandlen med Storbritannien. Aftalen ændrer derimod ikke på, at Storbritannien har forladt EU’s indre marked og toldunion. Fra 1. januar er der derfor kommet mange nye regler og procedurer, som gør det sværere for danske virksomheder at handle med Storbritannien.

Myndigheder og interesseorganisationer er i fuld gang med at gennemgå aftaleteksten for at få klarlagt de nærmere detaljer i vilkårene for samhandlen med Storbritannien. Der vil være flere uklarheder, og derfor opfordres I som virksomhed til at kontakte en af DI’s eksperter eller de ansvarlige myndigheder, hvis I er i tvivl om, hvad reglerne siger. DI’s kontaktpersoner fremgår her.

Her følger et overblik over en række af de punkter i aftalen, som har betydning for danske virksomheder bredt set. En lang række detaljer skal afklares ved en nærlæsning af den over 1000 sider lange aftale.

Told

• Handelsaftalen indebærer, at der hverken kommer told eller toldkvoter på samhandlen mellem EU og Storbritannien. Dermed undgår danske virksomheder toldmure, som ville have gjort det svært at fastholde Storbritannien som et eksportmarked og/eller som et vigtigt led i værdikæden.

• For at få del i toldfritagelsen skal man dokumentere, at varen har oprindelse i frihandelszonen mellem EU og Storbritannien. De produktspecifikke krav til varens oprindelse fremgår af proceslisterne i handelsaftalen.

• EU og Storbritannien har også aftalt at samarbejde om at gøre toldprocedurerne så smidige som muligt. Det forhindrer imidlertid ikke forsinkelser i toldbehandlingen, da Storbritannien er trådt ud af EU’s toldunion, hvormed der er indtrådt nye registrerings- og dokumentationskrav og kontrol heraf.

Produkt- og mærkningskrav

• Storbritannien er trådt ud af EU’s indre marked og har derfor indført egne produktkrav. Men de fleste af de produkter, der har været omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning og dermed skulle CE-mærkes, kan stadig sælges på det britiske marked, selvom produkterne allerede nu skal opfylde Storbritanniens særskilte produktkrav.

• Storbritannien har også indført deres eget alternativ til CE-mærket, UKCA-mærket. Frem til den 1. januar 2022 kan CE-mærkede produkter fortsat sælges på det britiske marked, forudsat at reglerne mellem EU og Storbritannien ikke ændrer sig. For produkter, der kræver brug af tredjepart ved overensstemmelsesvurderingen som led i UKCA-mærkningen, skal britisk tredjepart benyttes. For oversigt over, hvilke produkter det gælder, se her oversigt. For andre produkter gælder særlige britiske regler. 

• Produkter markedsført i Nordirland skal fortsat leve op til EU’s produktkrav. Produkter placeret på markedet i Nordirland skal derfor CE-mærkes eller mærkes "CE and UKNI".

• Vær desuden opmærksom på, at kunder i Storbritannien, der før var distributører, nu automatisk bliver importører og får importørforpligtelser. Det samme gælder virksomheder, der importerer fra Storbritannien, og som tidligere blot var distributør indenfor EU.

Medarbejdere

• Storbritannien har ikke ønsket at være en del af arbejdskraftskraftens frie bevægelighed. Derfor gælder medarbejdermobiliteten mellem EU og Storbritannien kun på visse områder. Det drejer sig blandt andet om virksomhedsinterne udstationeringer og kortvarige forretningsrejser.

• Handelsaftalen omfatter desuden ikke gensidig anerkendelse af professioner, men EU og Storbritannien åbner for, at der på et senere tidspunkt kan indgås sektorspecifikke aftaler.

• Professioner skal derfor anerkenders af de lokale myndigheder, før medarbejdere kan udøve det pågældende erhverv. I Storbritannien kan man finde oplysninger om procedurerne for de enkelte erhverv hos Centre for Professional Qualifications (CPQ). CPQ's hjemmeside er under opdatering, så det anbefales at henvende sig til CPQ's kontaktpunkt.

• EU og Storbritannien vil i visse tilfælde fortsat koordinere social sikring, så lokalansatte borgerer ikke risikerer at skulle betale socialt bidrag i både værts- og hjemlandet. Det gælder for EU- og britiske borgere, der:
1. Havde fast ophold i EU/Storbritannien inden handelsaftalens ikrafttræden.
2. Midlertidig opholder sig, flytter til og/eller arbejder i EU/Storbritannien.

Handel med tjenesteydelser

• EU og Storbritannien opretholder gensidig markedsadgang for de fleste servicesektorer, herunder de fleste konsulentydelser, digitale tjenesteydelser, telekommunikation, forskning og udvikling og de fleste transportydelser. Der er imidlertid en række uklarheder om betingelserne for markedsadgangen, som skal belyses nærmere.

• Storbritannien vil desuden ikke længere være berettiget til den såkaldte ”country-of-origin”-tilgang, hvor en autorisation i et EU-land giver adgang til at levere tjenesteydelser i hele EU’s indre marked. Det betyder, at britiske serviceudbydere typisk vil skulle etablere sig i EU og efterlevere de varierende nationale regler mellem EU-landene.

Overførsel af persondata

• EU og Storbritannien har aftalt en midlertidig løsning, som betyder, at persondata kan overføres på de hidtidige vilkår. Senest den 1. maj 2021 skal EU tage stilling til, om Storbritanniens beskyttelse af persondata har et tilstrækkeligt højt niveau. Fristen kan forlænges til 1. juli 2021, hvis det bliver nødvendigt.

• Herefter er der to scenarier:

1) Storbritannien som sikkert tredjeland: Virksomheder har ret til at overføre persondata til Storbritannien efter de nuværende regler, men man skal opliste overførsler til Storbritannien i blandt andet fortegnelse, privatlivspolitikker og oplysningstekster.

2) Storbritannien som usikkert tredjeland: Overførsel af persondata til Storbritanniens skal være beskyttet af et passende overførselsgrundlag. For de fleste virksomheder vil det dreje sig om EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er).

• Pr. 31. december 2020 er der kommet nye krav i Storbritannien om, at virksomheder fra EU skal have en repræsentant i Storbritannien, hvis

1) virksomheden ikke er etableret i Storbritannien, og

2) behandler oplysninger om britiske registrerede, og

3) behandlingen af persondata enten vedrører målretning af varer eller tjenesteydelser mod britiske registrerede eller overvågning af britiske registreredes adfærd i Storbritannien.

• På det britiske datatilsyn, ICO’s, hjemmeside, kan man læse mere om krav til udpegning af databeskyttelsesrepræsentant i Storbritannien.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

• Et allerede registreret EU-varemærke- eller design blev ved Storbritanniens udtræden af EU delt i to: En fortsættende EU-registrering og en udskilt national britisk varemærke- eller designregistrering, der gælder i Storbritannien. Det allerede registrerede EU-varemærke- og designrettighed vil blive konverteret, og rettigheden vil få tilsvarende registrering i Storbritannien.

• Fremtidige fornyelser skal efter 1. januar 2021 ske både hos den britiske og den europæiske varemærke- og designmyndighed.

• Har din virksomhed haft verserende EU-varemærke- og designansøgninger hos European Union Intellectual Property Office (EUIPO) pr. 31. december 2020, vil den ikke automatisk overgå til det nationale system i Storbritannien. Ønsker du derfor at opnå samme beskyttelse i Storbrittanien som i EU, skal du inden den 30. september 2021 ansøge om en national registrering og betale et mindre ansøgningsgebyr til den britiske varemærke- og designmyndighed. 

• Fremadrettet skal virksomheder således overveje, om der særskilt skal søges for Storbritannien, når der ansøges om registrering af et EU-varemærke eller design. Dette kan naturligvis være gavnligt, hvis Storbritannien er et vigtigt marked for jeres virksomhed. 

Offentlige udbud

• Storbritannien er ikke længere omfattet af EU’s udbudsdirektiv, som hidtil har sat rammen for, hvordan offentlige myndigheder må indgå kontrakter med virksomheder. I kraft af sit medlemskab af verdenshandelsorganisationen, WTO, skal Storbritannien fortsat sikre lige og gennemsigtig adgang til offentlige kontrakter for virksomheder fra EU og andre WTO-lande.

• EU’s udbudsdirektiv afspejler i høj grad regelsættet i WTO, og derfor medfører brexit ikke store forandringer i danske virksomheders muligheder for at byde på offentlige kontrakter i Storbritannien. Eksempelvis gælder de samme tærskelværdier, og offentlige myndigheder skal fortsat offentliggøre en notifikation, når nye kontrakter kommer i udbud.

• Handelsaftalen mellem EU og Storbritannien tilfører en stærkere klageadgang og krav om, at hele udbudsprocessen skal kunne gennemføres digitalt ligesom i dag.

• Storbritannien er ikke længere forpligtet til at bruge EU's annonceringsplatform "Tenders Electronic Daily". I stedet har Storbritannien oprettet den nye annonceringsplatform ”Find a tender” for alle offentlige myndigheder i Storbritannien.

  1. Særlige vilkår for Nordirland

    Vilkårene for samhandlen med Nordirland adskiller sig på flere punkter fundamentalt fra de regler og procedurer, der gælder ved handel med de øvrige selvstyrenationer i Storbritannien, herunder England, Skotland og Wales.

    Læs mere om vilkårene for told, moms, produkt- og mærkningskrav og sanitære og fytosanitære krav (SPS)

    Vilkårene for samhandlen med Nordirland adskiller sig på flere punkter fundamentalt fra de regler og procedurer, der gælder ved handel med de øvrige selvstyrenationer i Storbritannien, herunder England, Skotland og Wales. Det skyldes, at det er et af de bærende elementer i EU’s udtrædelsesaftale med Storbritannien, at der ikke må ske brud på fredsaftalen mellem Irland og Nordirland - den såkaldte ”Good Friday Agreement” - fra 1998. Fredsaftalen indebærer, at der ikke må opstå en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

    Nordirland har derfor fået en særstatus, da landet er trådt ud af EU som en del af den britiske union, men stadig følger mange af EU’s regler. Som virksomhed, der handler med Nordirland, skal man på den baggrund være opmærksom på nedenstående regler og vilkår, der adskiller sig fra EU’s samhandel med England, Skotland og Wales.

    Udtrædelsesaftalen indebærer, at Nordirlands parlament efter fire år fra udløbet af overgangsperioden for Storbritanniens EU-medlemskab kan vedtage med simpelt flertalt, at EU’s regler ikke længere skal gælde for Nordirland. Sker det, vil der være en overgangsperiode på to år, hvor EU og Storbritannien skal finde en ny løsning for grænsen mellem Irland og Nordirland.

    Told
    • Nordirland følger regler og procedurer i EU’s toldunion. Derfor betragtes handel med Nordirland som intern EU-handel. Virksomheder i EU handler derfor med Nordirland efter de samme enkle toldprocedurer som ved samhandel med et EU-land.
    • England, Skotland og Wales følger derimod Storbritanniens toldregler. Derfor er der toldkontrol, når varer fragtes på tværs af Det Irske Hav. Desuden skal man følge de transitprocedurer, der er aftalt mellem EU og Storbritannien, hvis man fragter varer via England, Skotland og/eller Wales til Nordirland.
    • Trods forskellige regelsæt er Nordirland en del af Storbritanniens toldområde. Det betyder, at Storbritannien har ret til at inkludere Nordirland i deres handelsaftaler med tredjelande.
    Moms
    • Momsangivelse og -betaling skal ligeledes følge EU-reglerne, da varehandel med Nordirland betragtes som intern EU-handel.
    • Virksomheder i EU kan ligeledes bruge One-Stop-Shop til at angive og betale moms i Nordirland.
    • På samme måde kan virksomheder i Nordirland anvende One-Stop-Shop til at angive og betale moms i EU.
    Produkt- og mærkningskrav
    • Nordirland følger EU’s produkt- og mærkningskrav. Derfor skal et produkt opfylde kravene til EU’s CE-mærke for at kunne markedsføres og sælges lovligt i Nordirland.
    • For produkter, der kræver certificering ved tredjepart, skal man bruge et EU-baseret bureau, hvis produktet også skal afsættes i et EU-land. Benytter man derimod et britisk baseret certificeringsbureau, skal man påføre en kombination af CE- og det særlige UKNI-mærke. Denne kombination giver adgang til at afsætte produktet i hele den britiske union, men ikke i EU’s indre marked.
    • Da Nordirland følger andre produkt- og mærkningskrav end England, Skotland og Wales, foretages der en risikobaseret kontrol af produkter, som fragtes på tværs af Det Irske Hav.
    Sanitære og fytosanitære krav (SPS)
    • Nordirland følger EU’s SPS-regler for handel med levende dyr, animalske og plantebaserede produkter.
    • Da Nordirland følger andre SPS-regler end England, Skotland og Wales, foretages der systematisk kontrol af levende dyr, animalske og plantebaserede produkter, som fragtes på tværs af Det Irske Hav.

Seneste nyt

Få vejledning

Danmarks ambassade i London

Embassy of Denmark
55 Sloane Street
London SW1X 9SR

Telefon:+44 (0)20 7333 0200
Åbningstider:Mandag-fredag 9.00-16.00

Gå til hjemmeside

Sådan håndterer du brexit

  1. Forankring i ledelsen, men træk på hele organisationen

    Brexit kan potentielt få vidtrækkende konsekvenser for jeres virksomhed, så giv det den fornødne opmærksomhed på ledelsesniveau. Lad ikke en enkelt medarbejder stå for at vurdere konsekvenser af brexit, men træk på hele organisationen.

  2. Informer medarbejderne

    Hvis jeres virksomhed er særlig afhængig af det britiske marked eller udstationerer medarbejdere til Storbritannien i kortere eller længere tid, bør I informere medarbejderne om, hvordan virksomheden håndterer brexit.

  3. Brug jeres netværk og følg med

    Brug jeres netværk til at få input til, hvordan jeres virksomhed skal håndtere brexit. Hold øje med hvad jeres kunder, leverandører og samarbejdspartnere gør, så I kan forudse, hvad der muligvis også rammer jer.

  4. Brug myndighederne, søg rådgivning

    Søg om nødvendigt ekstern professionel rådgivning og sørg for at bruge myndighedernes vejledninger og hotlines.

  5. Forstå konsekvenserne af brexit

    Sæt jer ind i, hvad det betyder, at Storbritannien har forladt EU's indre marked og toldunion, og at det nu er en handelsaftale, der sætter rammerne for samhandlen mellem EU og Storbritannien.

  6. Tag forholdsregler

    Tag forholdsregler ud fra jeres vurdering af, hvordan det påvirker forretningen, at der som følge af brexit er kommet barrierer for samhandlen mellem EU og Storbritannien. Tænk i forsyningskæder, markeder, arbejdsstyrke, regulering, prissætning, systemer, data, told, moms m.v.

  7. Tilpas strategier, se mulighederne

    Evaluer jeres strategier i lyset af udviklingen og overvej, om strategierne skal justeres. Forsøg om muligt at vende situationen til noget positivt - eksempelvis ved at gentænke jeres forretning og investere i nye idéer, markeder og lande.

  8. Brug DI

    DI har flere eksperter, som kan vejlede om, hvad brexit betyder for din virksomhed. Desuden varertager DI medlemmernes interesser i forhold implementeringen og håndhævelsen af handelsaftalen mellem EU og Storbritannien. Så kontakt DI, hvis I har spørgsmål eller ønsker, som DI skal gå videre med.

  1. Valuta

    Handler I med Storbritannien? Er I afhængige af det britiske pund?

    Gør nu

    Kortlæg hvor udsatte I er og overvej, hvordan I håndterer udsving i valutakursen

    • Identificér udsatte områder. Er der områder, hvor I er særligt udsatte? Overvej omkostninger og indtægtsstrømme.
    • Lav en stress test. Ved hvilken valutakurs bliver jeres forretning uholdbar?
    • Tjek jeres kontrakter. Tillader jeres kontrakter prisændringer som følge af kursændringer? Hvordan vil det påvirke jeres risiko?
    • Overvej risikovillighed. Hvor risikovillige er I? Ønsker I at kurssikre for at håndtere kortsigtede valutarisici? Søg eventuelt finansiel rådgivning.

    Planlæg

    Identificér jeres muligheder for at håndtere en længerevarende svækkelse af den britiske pund

    • Undersøg muligheder for kurssikring. Kan I flytte aktiviteter til Storbritannien for at fastholde jeres britiske kundekreds? Har I britiske leverandører, der servicerer jeres britiske kundekreds, som kan betales i pund? Kan I anvende britiske råvarer og input for at imødegå prispres?
    • Se efter nye markeder. Er I særligt afhængige af det britiske marked? Bør I overveje nye markeder for at reducere jeres afhængighed?
    • Overvej jeres omkostningsgrundlag. Er det muligt at lave nye tiltag, som kan reducere jeres omkostninger?
  2. Forsyningskæde

    Eksporterer I til Storbritannien? Importerer I fra Storbritannien? Går jeres forsyningskæde til EU via Storbritannien eller omvendt?

    Gør nu

    Undersøg hvordan told og grænsekontrol mellem EU og Storbritannien kan påvirke jeres omkostninger, forsyningskæde og overordnede konkurrenceevne

    • Kortlæg vareflow. Kortlæg jeres nuværende vareflow ind og ud af Storbritannien. Hvor er der udfordringer, som kan betyde, at det bliver relevant for jer at ændre processer og arbejdsgange og forberede jer på øgede udgifter? Vær opmærksom på, at varer og komponenter fra tredjelande ikke er direkte omfattet af EU's handelsaftale med Storbritannien og dermed kan blive ramt af toldsatser. På samme måde tæller input fra Storbritannien i jeres produkt ikke med som ”EU-indhold” i forhold til handelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande.
    • Omkostninger. Undersøg følgende:
      • Hvordan påvirker administrative byrder som følge af ekstra toldbehandling jeres omkostninger?
      • Hvordan påvirker grænsekontrollen jeres leveringstider?
      • Hvilke toldsatser kan I blive ramt af, hvis jeres produkt har oprindelse i et tredjeland? Tjek efter i Storbritanniens Online Tariff Tool og EU's database Access2Markets.
    • Følsomhed. Hvordan vil told og handelsbarrierer påvirke jeres priser og omkostninger? Hvor følsomme er jeres kunder over for prisændringer? Hvor stor er jeres fortjeneste? Kan I påtage jer nogle af de ekstra omkostninger? Hvordan vil tidsfølsomme leveringer blive påvirket?
    • Forbered jer på varegrænser. Overvej hvor mange ressourcer I skal bruge på toldbehandling.
      • Er jeres nuværende arbejdsgange og processer indstillet på toldbehandling og grænsekontrol? Kan I ændre på processerne relativt hurtigt?
      • Har I den rette ekspertise til at håndtere toldbehandling? Er I bekendte med import/eksport-deklarationer? Bruger I en fortoldningsagent eller et speditionsfirma til at håndtere toldbehandling på virksomhedens vegne? Hvis ikke, så overvej om det er relevant for jer.

    Planlæg

    Overvej mulighederne for at optimere jeres forsyningskæde i forhold til told og grænsekontrol

    • Omlægning af forsyningskæde. Kan produktionen flyttes for at undgå told og toldbehandling? Er der alternative leverandører inden for EU? Er der bedre alternativer end at indføre varer til EU via Storbritannien? Overvej initiativer, der forbedrer jeres logistik og øger jeres fleksibilitet.
    • Vurdér risici ved jeres netværk. Tag bestik af jeres kunde- og leverandørkreds. Hvordan kan svingende valutakurser påvirke deres økonomi? Er de opsatte på prisstigninger eller vil de undgå dem? Er de udsatte på grund af brexit, og hvad betyder det for jer?
  3. Regulering

    Har I omstillet jeres produktion til Storbritanniens nye produkt- og mærkningskrav?

    Gør nu

    Undersøg hvordan forskelle mellem EU og Storbritanniens produktregulering påvirker virksomheden

    • Undersøg jeres sårbarhed. Storbritannien er trådt ud af EU's indre marked og har indført egne produkt- og mærkningskrav. I første omgang svarer de fleste af Storbritanniens produktregler til EU's harmoniseringslovgivning, men det forventes, at Storbritanniens produktregler med tiden vil divergere fra reglerne i EU's indre marked. Undersøg derfor, hvor I vil være særligt sårbare over for ændringer.
    • Overvej forskelle i regulering. På hvilke områder vil forskelle mellem EU’s og Storbritanniens regulering få særlig betydning for jer? Vil det påvirke jeres adgang til det britiske marked? Vil det påvirke jeres position på EU’s indre marked? Vil I skulle ændre jeres produkter og/eller mærkningen af produkterne? Vil der være forskelle på, hvordan I dokumenterer overensstemmelse med lovgivningen (standarder)? Vil der være forskellige krav til certificering ved tredjepart? Er der noget I kan gøre nu på de områder, hvor forskelle mellem EU’s og Storbritanniens regulering betyder noget for jeres virksomhed?
    • Ansvar og forpligtelser i forsyningskæden. Vær opmærksom på jeres placering i forsyningskæden og på det ansvar og de forpligtelser, der følger med. Ansvar og forpligtelser efter EU’s produktlovgivning afhænger af, hvor man er i forsyningskæden (fabrikant, importør, distributør). Kunder i Storbritannien, der før var distributører, er nu automatisk blevet importører og har fået importørforpligtelser. Det samme gælder virksomheder, der importerer fra Storbritannien, og som tidligere blot var distributører indenfor EU.
    • Bemyndigede repræsentanter. Såfremt I benytter britiske eksperter til at repræsentere jeres forpligtelser inden for EU, skal I bruge alternative løsninger fremover.
    • Mærkningskrav. Pr. 1. januar 2021 vil Storbritanniens UKCA-mærke træde i stedet for EU’s CE-mærke for produkter, der afsættes på det britiske marked. Fremover skal varer dermed testes op mod Storbritanniens særskilte produktkrav og eventuelt tredjepart skal være baseret i Storbritannien. Følgende undtagelser vil være gældende:
      • De fleste af de produktkategorier, hvor EU har harmoniserede produktkrav, kan frem til den 1. januar 2022 afsættes på det britiske marked med CE-mærket. Det forudsætter, at EU’s harmoniseringskrav forbliver de samme i perioden. Denne oversigt viser, hvilke produktkategorier der er omfattet af undtagelsen.
      • Produkter markedsført i Nordirland skal fortsat leve op til EU’s produktkrav. Produkter placeret på markedet i Nordirland skal derfor CE-mærkes eller mærkes "CE and UKNI".
    • Vær også opmærksom på, at det pr. 1 januar 2021 ikke længere vil være muligt at bruge en tredjepart baseret i Storbritannien til at teste produkter op mod CE-mærket
    • Certifikater, licenser, autorisationer. Vær opmærksom på, at certifikater, licenser og autorisationer, der er udstedt af britiske myndigheder, britiske bemyndigede organer eller britiske akkrediterede certificeringsorganer ikke længere er gyldige i EU. Britisk udstedte certifikater skal derfor overføres til eller genudstedes af tilsvarende organer i EU for at produktet kan sælges i EU's indre marked.
  4. Kontrakter

    Har I kommercielle kontrakter med britiske modparter? Har I kommercielle kontrakter, der er underlagt britisk ret?

    Gør nu

    Gennemgå jeres kontrakter i lyset af Brexit

    • Foretag en grundig gennemgang. Få overblik over jeres kommercielle kontrakter og vurder risici. Eksempelvis:
      • Forudsætter kontrakterne, at Storbritannien er medlem af EU?
      • Forudsætter kontrakterne, at der er fri bevægelighed for varer, tjenester og/eller personer over grænsen mellem EU og Storbritannien?
      • Forudsætter kontrakterne, at der er en fælles regulerende myndighed for EU og Storbritannien?
      • Tillader kontrakterne prisstigninger som følge af told og andre handelsbarrierer?

    Planlæg

    Undersøg mulighederne for at optimere jeres fremtidige kontraktforhold

    • Begræns konsekvenserne af Brexit. Overvej hvordan I kan begrænse risici i fremtidige kontrakter. Eksempelvis ved at styrke kontraktvilkår og -betingelser.
    • Alternativ jurisdiktion. Overvej mulige alternativer til britisk jurisdiktion i jeres kontrakter.
  5. Medarbejdere

    Er medarbejdermobilitet mellem EU og Storbritannien vigtig for jeres forretningsmodel? Har I medarbejdere i Storbritannien?

    Gør nu

    Overvej betydningen af begrænsninger i den fri bevægelighed

    • Vurder effekten. Vurder hvilken betydning restriktionerne på den fri bevægelighed vil have for jeres aktiviteter og medarbejdere.
      • Har I personale i Storbritannien, som kan blive påvirket af nye visumkrav og opholdsregler?
      • Hvordan vil restriktionerne på den fri bevægelighed påvirke jeres forretningsmodel og mulighed for at levere tjenesteydelser i Storbritannien?
      • Hvordan vil restriktionerne på EU-borgeres adgang til Storbritannien påvirke jeres aktiviteter der?
      • Bør I ændre eller udskyde rekrutteringsplaner som følge af brexit?
    • Informér jeres medarbejdere i Storbritannien.

    Planlæg

    Undersøg hvordan I på længere sigt kan tilpasse jer begrænsninger i den fri bevægelighed

    • Begræns hvor udsatte I er. For jeres britiske aktiviteter kan det være relevant at genoverveje jeres langsigtede planer for arbejdskraft og behovet for medarbejdere, som ikke er fra Storbritannien. Det kan også være relevant at outsource eller flytte arbejdspladser.
    • Planlæg efter begrænset frihed. Hvis jeres forretning er afhængig af den fri bevægelighed af arbejdskraft til og fra Storbritannien, kan det være relevant at overveje alternative muligheder.
    • Kommunikér ofte. Følg med i hvilke konsekvenser udviklingen har for jeres medarbejdere og hold dem informeret.
  6. Data og IT-systemer

    Er jeres systemer fleksible nok til at håndtere handelsbarrierer, told og moms? Overfører I persondata mellem EU og Storbritannien?

    Gør nu

    Gennemgå og vurder jeres systemer

    • Gennemgå jeres systemer. Overvej hvordan brexit kan påvirke jeres IT-systemer. Vær opmærksom på ændringer i forhold til told og moms. Er jeres systemer fleksible nok til at håndtere toldbehandling, grænsekontrol, rejserestriktioner, ændrede momsforhold, ændrede juridiske forhold mv.? Hvor omfattende en investering er nødvendig for at ombygge eller forbedre jeres systemer?
    • Vurder jeres datahåndtering. Undersøg hvor I fysisk har jeres data, og hvor I bruger dem. Bemærk, at EU og Storbritannien stadig drøfter vilkårene for overførsel af persondata, og at der skal træffes en beslutningen senest i midten af 2021. Ender EU med ikke at vedtage en tilstrækkelighedserkæring (adequacy decision) vil det blive væsentligt sværere at overføre persondata til Storbritannien. Hvilke konsekvenser vil restriktioner på dataudveksling til og fra Storbritannien have på jeres forretning? Hvad betyder det for jeres datainfrastruktur? Hvad betyder det for jeres persondatahåndtering?

    Planlæg

    Overvej hvordan I kan optimere jeres IT-strategier og langsigtede investeringer

    • Genovervej jeres investeringsplaner. Er der projekter, som bør udskydes eller endda aflyses set i lyset af brexit? Eller er der omvendt behov for at sætte fart på nye projekter? Hvad er tidshorisonten for de ændringer, som er nødvendige? Har I budgettering på plads? Er der ændringer, hvor I ikke bare kan vente og se?
    • Opdater jeres IT-strategi. Er jeres IT-systemer tilstrækkeligt robuste og fleksible til at håndtere eventuelle større digitale ændringer som følge af brexit?
  7. Marked

    Er I særligt afhængige af det britiske marked? Forventer I øget konkurrence fra britiske og andre europæiske virksomheder på grund af brexit?

    Gør nu

    Overvej jeres forretningsmodel og afhængighed af det britiske marked

    • Overvej jeres forretningsstrategi. Overvej svagheder og styrker I jeres nuværende forretningsmodel, og overvej hvor følsom den er over for  brexit.
      • Hvor følsom er jeres britiske kundekreds over for prisændringer?
      • Hvordan vil et fald i økonomisk vækst påvirke jeres markeder?
      • Er der særlige kapacitetsbegrænsninger i Storbritannien, som vil blive forstærket af brexit, og som I kan udnytte?
      • Er jeres forretning følsom over for særlige ændringer i forbrugeradfærd, som potentielt kan blive forstærket af brexit?
      • Hvordan vil ændringer i regulering, statsstøtte eller konkurrence fra lande uden for EU begrænse eller styrke jeres konkurrencesituation?

    Planlæg

    Overvej potentielle strategiske muligheder

    • Markedsspredning. Er brexit en anledning til at undersøge potentialet for at udvide til nye markeder? Enten for at imødekomme risici ved jeres nuværende markeder eller for at drage fordel af brexits konsekvenser for jeres konkurrenter?
    • Produktinnovation. Giver øgede omkostninger og kompleksitet ved handel med det britiske marked anledning til at overveje, hvordan I kan tilføje jeres produkter værdi, så I adskiller jer fra billigere konkurrenter? Kig eventuelt på tværs af jeres branches værdikæder og undersøg hvilke aktiviteter, der skaber værdi for kunden. Kan I tage bedre højde for dette ved at ændre jeres forretningsmodel? Eller er det relevant at ændre på jeres produkter eller services, så I reducerer omkostninger og kan levere mere effektivt?
    • Strategisk reduktion af omkostninger. Overvej om det er relevant med mere fundamentale ændringer for at sænke jeres omkostninger. Det kunne eventuelt være øget automatisering eller digitalisering, brug af digitale salgskanaler,  omlægning af jeres aktiviteter til mindre omkostningstunge lande, outsourcing m.v.
  8. Forretningsstruktur

    Har I aktiviteter i Storbritannien, som er afhængige af fri adgang til EU's indre marked? Har I aktiviteter i EU, der er afhængige af fri adgang til det britiske marked?

    Gør nu

    Tag bestik af jeres forretningsstruktur

    • Tag bestik af Brexits betydning for den måde I har struktureret forretningen på. Er den indrettet, så I kan fastholde jeres konkurrenceevne og rentabilitet? Overvej for eksempel:
      • Giver eventuelle handelsbarrierer anledning at genoverveje, hvor de forskellige dele af forretningen er lokaliseret?
      • Har I serviceaktiviteter i Storbritannien, som er afhængig af adgang til det indre marked eller af EU markedsinfrastruktur (eller omvendt)?
      • Har I stor eksport fra Storbritannien til EU-lande, eller fra EU-lande til Storbritannien
      • Leverer I serviceydelser, som er afhængig af udveksling af data mellem Storbritannien og Danmark?
      • Har I samarbejdspartnere i Storbritannien, hvis ydelser er afhængige af adgang til det indre marked og/eller dataudveksling?

    Planlæg

    Overvej om I kan optimere drift og forretningsstruktur på længere sigt

    • Overvej mulighederne. Overvej om det er relevant at ændre på lokaliseringen af jeres aktiviteter.
      • Det kan være, at brexit er en anledning til at operere på en helt anden måde. Er der eksempelvis mulighed for at automatisere serviceydelser, for digitalisering eller for at outsource nogle serviceaktiviteter?
      • Det kan også være, at det er relevant at udvide i Danmark eller andre steder frem for i Storbritannien.
      • Overvej om det er relevant at omplacere medarbejdere til en anden lokalitet. Kan det blive nødvendigt at indgå nye samarbejder med partnere, som er baseret i Storbritannien? Er der behov for at basere nye aktiviteter i Storbritannien?
  9. Økonomi og finansiering

    Vil usikkerhed på kapitalmarkedet påvirke jeres investeringsplaner? Har I behov for at investere yderligere set i lyset af brexit? Er EU-tilskud relevant for jer?

    Gør nu

    Gennemgå jeres investeringsplaner og finansieringskilder

    • Gennemgå jeres investeringsplaner. Hvordan er jeres investeringsplaner påvirket af brexit? Bør I udskyde eller aflyse investeringer mens usikkerheden står på? Er jeres adgang til nuværende eller fremtidig EU-finansiering afhængig af britiske partnerskaber?
    • Tjek jeres finansieringskilder. Hvordan bliver jeres finansieringskilder påvirket af brexit? Er der risiko for at finansieringen bliver stoppet, begrænset eller dyrere? Hvordan vil usikkerhed på kapitalmarkedet påvirke jeres forretning?
    • Undersøg yderligere finansieringsbehov. Bør I overveje risikospredning, omstrukturering, udskiftning af systemer eller lignende i anledning af brexit?

    Planlæg

    Overvej hvordan I kan sikre fremtidig økonomi og finansiering

    • Overvej budget. Vurder om der er behov for nye investeringer som konsekvens af brexit. Er der behov for budgetændringer? Har I sikret jer finansieringskilderne til eventuelle ekstra kapitalkrav og yderligere udgifter?
    • Nye partnere. Hvis jeres adgang til nuværende eller fremtidig EU-finasiering er afhængig af britiske partnerskaber, kan det være relevant at overveje alternative partnerskaber fra andre EU-lande.
    • Adgang til kapital. Hvis brexit udgør en risiko for jeres nuværende finansieringskilder, bør I overveje alternative adgange til kapital.
    • Likviditet. Vurder hvordan brexit kan påvirke jeres likviditet (eksempelvis valutaudsving og faste administrationsomkostninger) og dermed jeres behov for driftskapital. Hvordan vil I finansiere de ekstra udgifter? Kan I optimere noget og reducere behovet for yderligere finansiering?
Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk
Bertil Egger Beck

Bertil Egger Beck

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4695
  • Mobil (+32) 476 17 27 48
  • E-mail beeb@di.dk