127 mio. japanske forbrugere venter på danske varer
Direktør Thomas Bustrup, DI, blogger om mulighederne for danske virksomheder på det japanske marked som følge af frihandelsaftalen mellem Japan og EU.
EU og Japan blev i begyndelsen af juli enige om en meget omfattende frihandelsaftale, som kommer til at sætte nye rammer for forholdet mellem to af verdens største eksportører. Tilsammen står de to parter for 28 pct. af verdens globale BNP og deres årlige samhandel beløber sig til over 1.200 mia. kr. Omkring 600.000 europæiske jobs vurderes at være knyttet op på eksporten til Japan.
Det er store tal, men hvad betyder det for en dansk virksomhed? En hel del kan det komme til at vise sig, for selv om vores eksport i 2016 ”blot” var på 22 mia. kr. – hvilket gør Japan til vores 11. største eksportmarked – så har danske virksomheder faktisk historisk haft ret godt fat i det japanske marked. Japanerne er nemlig rigtig glade for danske varer, fordi vi med vores gode design og vores innovative løsninger taler til japanernes kritiske smag. En frihandelsaftale vil derfor gøre det billigere for dem, der allerede er på markedet at afsætte deres varer til Japanerne – og forhåbentlig med muligheden for, at de dermed kan afsætte endnu flere varer til de 127 mio. japanske forbrugere, som kongehuset, DI og en række danske virksomheder i næste uge tager ned for at møde.
Men frihandelsaftalen skulle også gerne gøre det lettere for dem, der endnu ikke er på det japanske marked, at komme ind. Dels vil deres varer få en helt konkret konkurrencefordel i forhold til eksempelvis amerikanske konkurrenter, som ikke kommer til at nyde godt af samme toldfordel. Men med aftalen bliver en række barrierer, som hidtil kan have holdt nogen virksomheder væk fra det japanske marked, også fjernet. Ja, en række af disse barrierer er faktisk allerede blevet fjernet i forbindelse med forhandlingerne. Eksempelvis har danske ingredienser til fødevaresektoren allerede fået lettet deres adgang til det japanske marked.
Men selvom det allerede er blevet lettere for nogen varer at komme ind på det japanske marked som følge af frihandelsaftalen, så træder langt hovedparten af de gode ting såsom afskaffelse af toldsatser, bedre adgang for serviceydelser og bedre adgang til offentlige udbud, først i kraft om to til tre år. Præcist hvornår vides ikke endnu, for EU og Japan forhandler fortsat om, hvorvidt fælles regler for udveksling af data skal være en del af aftalen, lige som det heller ikke er klart, hvorvidt beskyttelse af investeringer skal med i aftalen.
Det er ikke uden grund, at japanske forbrugere har ry for at være de mest kritiske forbrugere i verden. Thomas Bustrup, Drift & Internationale forhold, viceadm. direktør
Vi forventer, at man inden udgangen af dette år har fundet frem til, om disse to elementer skal med i den endelige aftale. Herefter skal aftalen gennemgå en juridisk granskning for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU’s eksisterende regler og traktater, hvorefter den så kan blive oversat til alle EU’s officielle sprog. Den proces kommer formentlig til at tage mindst et år. Herefter skal aftalen godkendes af EU’s medlemslande samt af EU-Parlamentet, hvilket formentlig vil tage mindst et halvt år. Aftalen vil så kunne træde i kraft nogle måneder herefter, så i bedste fald vil danske virksomheder kunne nyde godt af aftalen fra og med udgangen af 2019. Det er dog et optimistisk scenarie, som forudsætter at alt går som planlagt.
Danske virksomheder har med andre ord god tid til at planlægge, hvordan de kan få mest muligt ud af aftalen. Og det er der faktisk rigtig god grund til. Japan er nemlig ikke noget nemt marked at trænge ind på. Den sproglige, geografiske og kulturelle afstand er således stor. Er der eksempelvis små buler på emballagen eller synlige fejl ved et produkt, vil en japansk forbruger gå i en stor bue uden om produktet nu og i alt fremtid. Og skulle de ske at opdage en fejl ved produktet efter køb, forventer de at kunne få de repareret eller erstattet af et nyt produkt, selv flere år efter køb – og de forventer samtidig at kunne få en meget klar forklaring på, hvad der var galt med det fejlbehæftede produkt. Det er ikke uden grund, at japanske forbrugere har ry for at være de mest kritiske forbrugere i verden.
Kan man imidlertid levere en vare, som tilfredsstiller den kræsne japanske forbrugers sans for kvalitet og detaljer, er de en overordentlig loyalt kundegruppe, som gerne betaler en merpris for ens varer. For dem der kan og vil, byder det japanske således på nogle rigtig gode og profitable muligheder – og det er bare om at komme i gang, så man er klar til at drage fuld fordel af frihandelsaftalens muligheder, når den indtræffer.