Opvarmningen til den kommende energiaftale er for længst begyndt. Regeringen har i sit regeringsgrundlag sat et mål om, at mindst 50 procent af vores energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Oppositionen har meldt ud, at 100 pct. af vores strømforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Hvis man regner efter, er regeringen og oppositionen ikke langt fra hinanden. Der ser ud til at være en bred politisk vilje til at fortsætte en ambitiøs omstilling væk fra brug af fossile brændsler og i stedet bygge fremtiden på vedvarende og effektive energiløsninger.

Regeringen vil fremlægge sit udspil til en energiaftale i begyndelsen af det nye år. Men torsdag i denne uge vil virksomhederne og elsektoren komme med sine ønsker på en energipolitisk konference i  Industriens Hus.

Set fra min stol bør et bredt flertal i Folketinget kunne samles om at indgå en aftale, som er grøn, international i sin tankegang, ambitiøs i sin udførsel og sikrer Danmarks position som en af de førende nationer i verden inden for grøn omstilling, energiforskning og eksport af energiteknologi.

Udgangspunkt for forhandlingerne er ganske godt. I 2020 vil 40 procent af vores energiforbrug formentlig blive dækket af vedvarende energi. Det er et godt stykke over de 30 pct., som vi har forpligtet os til i EU. Det skyldes, at kraftværkerne er begyndt at fyre med biomasse i stedet for kul. Der er bygget flere store havvindmølleparker, og husholdninger og virksomheder bruger energien klogere og mere effektivt end tidligere.

Politikerne har fundet en god løsning for at finansiere den grønne omstilling i fremtiden. Udgiften er flyttet fra elregningen over på finansloven. Det betyder, at vi fastholder konkurrenceevnen for danske virksomheder og gør det mere attraktivt at bruge elektricitet fra vedvarende energikilder. DI har været en stærk fortaler for en ambitiøs, troværdig og stabil energipolitik. Vi har konsekvent bakket op om det seneste energiforlig fra 2012. Det grønne danske brand - State of Green - er en fordel for Danmark og dansk erhvervsliv. Det må vi ikke slække på.

Hvordan skal vi så nå de politiske mål? Her kan politikerne med fordel skele til Energistyrelsens basisfremskrivning, der kom tidligere på året. Den viser, at der vil være behov for nye investeringer, hvis vi skal nå en andel af vedvarende energi på mindst 50 procent. Samtidig ser erhvervslivets energiforbrug ud til at stige med 20 procent frem mod 2030. Det skyldes især, at de nye datacentre, som Apple og Facebook er ved at bygge, vil øge det samlede danske elforbrug med 35 procent. Konklusionen er altså, at der bliver brug for mere vedvarende energi og en yderligere forbedring af energieffektiviteten, hvis de udmeldte politiske ambitioner skal blive til virkelighed.

Når det er sagt, skal vi ikke investere i Danmark, uden at det er tænkt sammen med indsatsen i vores nabolande.  I en europæisk sammenhæng skal vi sikre, at vi får stablet EU’s energiunion på benene, så vi får indfriet de klimapolitiske forpligtelser i Paris-aftalen på en god måde. EU har besluttet at reducere CO2-udledningen med mindst 40 procent i 2030. Mindst 27 procent af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi, og der ser ud til at være politisk vilje i EU til at hæve målet om energieffektiviseringer til 30 procent. De europæiske mål bør være pejlemærker for, hvordan vi tilrettelægger vores egen indsats.

I mange år har vi haft en diskussion om omkostningerne ved at gennemføre en grøn omstilling. Men prisen på den vedvarende energi er faldet betydeligt inden for de seneste år. Havvindmølleparken i Østersøen Kriegers Flak vil blive bygget til en historisk lav pris på 37,2 øre pr. kWh. I Tyskland tyder det på, at der slet ikke skal ydes offentlige tilskud til havvind på længere sigt. Der er givet to såkaldte ”nul-bud” for OWP West og Borkum Riffgrund West 2. Det er to parker, som skal stå klar omkring 2024. Når vi skal etablere ny energiproduktion, er vedvarende energi konkurrencedygtigt med alle andre energikilder. Og alt peger på, at priserne på vedvarende energi og for den sags skyld energibesparende løsninger vil fortsætte med at falde i de kommende år med en øget markedsdrevet tilgang.

Selvom prisen på de grønne og effektive energiløsninger falder, skal der stadig findes penge på budgettet. Med de initiativer, som DI har foreslået i sin 2025-plan, er der et råderum i dansk økonomi i 2025 på 75-80 mia. kr. Vi vælger at prioritere en del af råderummet til nye offentlige investeringer i blandt andet den grønne omstilling. Og vi vil presse på for, at der bliver investeret mere i forskning, så Danmark kan være førende i udvikling og eksport af energiteknologiske løsninger.