EU-topmøde skal give mellemtid på Brexit og migration
DI’s underdirektør Anders Ladefoged blogger fra Bruxelles. Denne gang om ugens EU-topmøde, hvor de helt store emner er på menuen. Regeringslederne skal gøre status på migration, sikkerhed, digitalisering og Brexit.
Rundt om frokostbordene i Bruxelles’ EU-kvarter er der særligt tre ord, som optager folk. Ordene er ’Future of Europe’, og de er også aktuelle med denne uges EU-topmøde, hvor der skal diskuteres afgørende temaer som migration, digitalisering, forsvars- og sikkerhedspolitik, forholdet til Tyrkiet og ikke mindst Brexit.
Status på exit-processen
Netop Brexit, og hvordan EU skal se ud, når medlemstallet går fra 28 til 27, er centralt i diskussionen om fremtidens Europa. På topmødets anden dag skal EU27 gøre status på udviklingen i Brexit-forhandlingerne. Fra EU’s chefskilsmisseforhandler, Michel Barnier, fra Rådsformand Donald Tusk og fra Europa-Parlamentet lyder konklusionen imidlertid, at der ikke er sket tilfredsstillende fremskridt.
For først når man er blevet enige om borgernes rettigheder, Storbritanniens økonomiske forpligtelser og Nordirlands grænse, kan man rykke videre til næste fase om EU og Storbritanniens forhold i fremtiden og en eventuel overgangsordning.
Forhandlingerne er præget af en britisk regering i kamp med sig selv. Theresa May står i en vanskelig situation, og med en uforudsigelig Boris Johnson på den ene side og et svækket mandat efter sommerens valg på den anden, kniber det kraftigt med klare meldinger. I Bruxelles håber de fleste, at briterne snart begynder at fortælle, hvad de vil og ikke kun, hvad de ikke vil.
Frihandelsaftale skal på bordet
Tiden går, klokken slår og Brexit-deadline nærmer sig, og for dansk erhvervsliv er det vigtigt, at der hurtigst muligt kommer gang i diskussionen om EU og Storbritanniens fremtidige forhold, herunder muligheden for en frihandelsaftale.
Og selvom Storbritannien ifølge May forbereder sig på et såkaldt ’no-deal’ scenario, skal der her fra DI’s forpost i Bruxelles lyde en klar opfordring til, at den britiske regering skaber forudsætningerne for, at enderne og hænderne kan mødes i en aftale.
Hvis ikke, så mister Storbritannien deres største marked, og en ’no-deal’ vil i første omgang derfor ramme briterne selv, men det vil også have konsekvenser for EU og Danmark. Storbritannien er Danmarks femte største eksportmarked med en eksport for cirka 74 milliarder kroner - og 53.000 danske jobs er bundet op på denne eksport.
Hvis danske virksomheder fortsat skal kunne handle med Storbritannien i samme omfang som i dag, kræver det så få handelsbarrierer som muligt. Også derfor er en aftale vigtig.
Tiden går, klokken slår og Brexit-deadline nærmer sig, og for dansk erhvervsliv er det vigtigt, at der hurtigst muligt kommer gang i diskussionen om EU og Storbritanniens fremtidige forhold, herunder muligheden for en frihandelsaftale. Anders Ladefoged, Underdirektør
Migration, sikkerhed og Tyrkiet
Hverken ved frokostbordene i Bruxelles eller på EU-topmødet er det dog kun Brexit, der fylder. Både migration samt sikkerheds- og forsvarssamarbejdet er i fokus for langsigtet at sikre de ydre grænser og et velfungerende asylsystem. Nok er der uenigheder blandt de 28 medlemslande, men der er også generel enighed om at se på, hvorvidt det nuværende asylsystem kan reformeres, og at fremtidens forsvarssamarbejde skal kunne imødegå en ny geopolitisk virkelighed.Det skorter altså ikke ligefrem på vigtige emner til ugens topmøde, men forholdet til Tyrkiet skal også diskuteres.
Forhandlingerne om medlemskab i EU har de facto været lukket ned i noget tid, men udviklingen i Erdogans Tyrkiet har nu fået den tyske kansler Merkel til at foreslå, at forhandlingerne også officielt skal stoppe.
Fremtiden er digital
Det er ved at være en tradition, at EU’s ledere (midt i alle de udfordrende sager) insisterer på også at tale om mindst et emne, der indeholder flere muligheder end udfordringer. Fornuftigt. Denne gang er digitalisering i fokus.
EU skal i den digitale førertrøje, og det estiske formandskab har med rette sat et digital indre marked øverst på dagsordenen. Potentialet er enormt for danske og europæiske virksomheder - Kommissionen anslår, at et digitalt indre marked vil kunne øge EU’s BNP med omkring 415 mia. euro. Data bør derfor være den femte frihed på linje med varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, og der bør arbejdes på at færdiggøre et digitalt indre marked inden udgangen af 2018.
Således fortsætter diskussionen om fremtidens Europa – ikke mindst på denne uges topmøde, men også omkring frokostbordene. Forhåbentlig drejer diskussionerne sig også snart om fremskridt i Brexit-forhandlingerne.
