Stik mod den gængse opfattelse, så er det i kommuner som Læsø, Lemvig og Thisted, at en topskatteyder skal af med den højeste skat af sin sidst tjente krone. Omvendt er efter-skat gevinsten ved en ekstra arbejdstime størst i Rudersdal, Gentofte og på Frederiksberg. Forskellen skyldes blandt andet, at det såkaldte skrå skatteloft ikke er lavt nok til at rette op på de geografiske forskelle i kommuneskatten. Ved at sænke det skrå skatteloft kommer alle topskatteydere til at møde en mere ensartet skatteprocent (før kirkeskat), uanset hvor i landet de bor. Og det med kirkeskatten kan der om nødvendigt også rådes bod på.

Jeg tænkte faktisk længe på, om jeg kunne finde en bedre overskrift til dette indlæg – men uden held. Derfor har indlægget præcis samme titel, som den analyse DI for nyligt uploadede til DI.dk.

For det er kernen af det hele: Topskatten rammer faktisk hårdere i udkanten – langt fra Gentofte, Frederiksberg og Rudersdal. Kommuner man ellers normalt ikke kan undgå at høre om, hvis ordet topskat så meget som hviskes.

Og jo, det er i de tre kommuner (og i de øvrige kommuner i og omkring hovedstaden), at der bor relativt flest topskatteydere. Men ser man på, hvordan den enkelte skatteyder bliver berørt, så er det sådan set fuldstændig ligegyldigt. Den enkeltes incitament til at yde en ekstra indsats – eller måske se sig om efter et sted at bo med et mildere skatteklima – bliver ikke mindre af, at vedkommende er relativt alene om problemstillingen. Måske tværtimod.

Derfor er det værd at dvæle lidt over, hvad det helt nøjagtig er, vi forsøger at sige i vores analyse – og spørge sig selv, hvad man politisk kan gøre ved det.

Højeste marginalskat finder man på Læsø

Den kommune i Danmark, hvor den gennemsnitlige topskatteydere møder den højeste marginalskat – altså dér, hvor vedkommende skal betale den højeste skat af sin sidst tjente (og næst tjente) krone – er Læsø. Altså lige netop den lille ø-kommune, der for nyligt fyldte godt i sendefladen på TV, fordi det var hér, Dansk Folkeparti endte med at lande sin første borgmesterpost. Hvis en topskatteyder dér knokler for at gøre sig fortjent til yderligere 10.000 kr. i løn om året, så skal han eller hun i alt aflevere de 5.697 kr. i indkomstskat. Kun lige over 4.300 kr. er der tilbage på bundlinjen til vedkommende selv, som så kan bruges på (afgiftsbelagte) varer i det lokale supermarked.

De næste kommuner på listen er Lemvig (5.695 kr. i skat), Thisted (5.691 kr.), Jammerbugt (5.687 kr.), Rebild (5.687 kr.), Hjørring (5.686 kr.), Struer (5.685 kr.), Vesthimmerland (5.685 kr.)…

- ja, jeg kunne blive ved i samme spor. Tjek selv listen i rapporten. Vi skal meget, meget langt ned af listen, før vi overhovedet begynder at nærme os noget, der ligger bare i nærheden af København.

Og hvor mon så den gennemsnitlige topskatteyder skal betale mindst i skat ved en lønforhøjelse? Godt gættet! I Rudersdal lyder skatteregningen på 5.411 kr. pr. 10.000 kr. lønhop, I Gentofte på 5.426 kr. og på Frederiksberg 5.429 kr. Første kommune uden for hovedstaden er Vejle, der med en skat på 5.522 kr. sniger sig ind på en 8.-plads. Ellers er Århus og Odense de eneste kommuner i top-30, der ikke ligger i hovedstadsområdet.

Nuvel. Nogen vil måske sige, at en skatteforskel på små 300 kr. pr. 10.000 kr. i indkomst ikke er særlig meget. Men hvis det er korrekt, så skulle det vel heller ikke være noget problem at sænke topskatten med tre procentpoint?

Selvfølgelig betyder det noget, at skatten af den sidst tjente krone er 2-3 procentpoint lavere i og omkring landets hovedstad end den er i de egne af landet, der ligger længst fra København og de andre store byer. Det betyder noget for de virksomheder, der ligger der og har brug for at kunne motivere deres højtuddannede ansatte til at yde en ekstra indsats. Og det betyder noget for de højtlønnede, som via skattebesparelsen kan opnå et tilskud til at rykke nærmere hovedstaden eller én af de andre større byer.

Baggrunden for de geografiske skatteforskelle kan koges ned til to faktorer: Den kommunale indkomstskat og den lokale kirkeskat.

Kommuneskat og "det skrå skatteloft"

Danmarks højeste kommunale indkomstskat finder man på Langeland (27,8 pct.), mens den laveste kommunale indkomstskat opkræves i Rudersdal (22,5 pct.). Når den ovenfor rapporterede forskel alligevel ikke er større, skyldes det eksistensen af det såkaldte ”skrå skatteloft”. Skatteloftet sætter et maksimum for summen af kommuneskat, bundskat og topskat. Skatteloftet ligger (når allerede vedtagne skattejusteringer er gennemført) på 52,07 procent. Med tillæg af arbejdsmarkedsbidraget, så lander skatten af den sidst tjente krone (eksklusive kirkeskat) dermed på maks. 55,9 pct.

Hele 76 af landets 98 kommuner opkræver en kommuneskat, der støder imod det skrå skatteloft. Det efterlader kun 22 kommuner, hvor den øverste marginalskat (før kirkeskat) er lavere end det skrå skatteloft dikterer. Hele 18 af disse 22 kommuner ligger i hovedstadsområdet. Kommer vi længere væk fra København, er det kun i Vejle, Århus, Slagelse og Billund, at kommuneskatten er så lav, at det skrå skatteloft ikke har effekt.

Hermed har vi også svaret på, hvordan man fra politisk side kan gøre noget ved den skattemæssige forskel mellem Hovedstaden og de øvrige dele af landet: Sænk det skrå skatteloft.

Det er billigt og det virker!

Tidligere i år foreslog DI som led i sin indsats for Vækst og udvikling i byer over hele landet, at sænke det skrå skatteloft fra de ovennævnte 52,07 pct. til 50,0 pct. Når arbejdsmarkedsbidraget medregnes, giver det en topmarginalskat på 54 pct. (ekskl. kirkeskat) – uanset hvor høj kommuneskatten er. Det er en reduktion i skatten af den sidst tjente krone på 1,9 pct.point i samtlige de 76 kommuner, der allerede i dag støder i mod skatteloftet.

Skatten vil også falde en smule i flertallet af de kommuner (primært omkring hovedstaden), der ikke i dag støder mod skatteloftet. Men i tre kommuner vil det lavere skatteloft ikke få nogen effekt: Gentofte, Frederiksberg og Rudersdal. Og sidstnævnte vil være den eneste kommune, hvor skatten af den sidst tjente krone er lavere end i resten af landet (ekskl. kirkeskat).

Skatteministeriet har beregnet, at denne skattelettelse kun koster statskassen ca. 650 mio. kr. i tabte skatteindtægter – og at det vil øge beskæftigelsen med ca. 1100 personer. Det gør forslaget til ét af de mest effektive i den politiske værktøjskasse målt på beskæftigelse pr. tabt skattekrone.

Og så vil det som nævnt især gøre gavn i de dele af landet, hvor der er bred politisk enighed om at behovet for vækst er størst.

Kirkeskatten

Det efterlader kirkeskatten, som – indrømmet – er lidt speciel.

Det er den fordi den er frivillig. Hvis man vil slippe for at betale den, så kan man bare melde sig ud af Folkekirken. Men det er der altså ¾ af danskerne, der har valgt ikke at gøre. Og de betaler så mellem 0,39 og 1,3 pct. af deres indkomst i kirkeskat.

Og igen er mønsteret tydeligt: Kirkeskatten er lavest i Gentofte, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Og højest på Læsø, Thisted, Lemvig og Lolland.

Som sagt er medlemskab af Folkekirken frivilligt – og dermed kan man spørge om det overhovedet er noget problem, at kirkeskatten er med til at forhøje skatten af den sidst tjente krone.

Rent samfundsøkonomisk er det et problem, hvis den forhøjelse er med til at svække incitamentet til at yde en ekstra indsats. Og uanset frivilligheden, så tæller kirkeskatten med, når den officielle danske topmarginalskat præsenteres i internationale sammenligninger. Så om ikke andet er den med til at give Danmark en dårligere placering på det parameter.

Ønsker man at gøre noget ved dette problem, så kunne en forholdsvis nem løsning være give et nedslag i kirkeskattegrundlaget svarende til det beløb, man skal betale topskat af. På den måde kan man ikke længere kirkeskat af den indkomst, man også betaler topskat af.

Det vil sætte et loft over den maksimale kirkeskattebetaling svarende til topskattegrænsen gange den lokale kirkeskatteprocent. Med andre ord et loft på omkring 2.500-7.000 kr. alt efter hvor meget den lokale kirkeskat skal sættes i vejret for at finansiere loftet. Hvis man vil betale mere end det, kan man jo bare vælge at smide lidt ekstra i kirkebøssen til jul.

Med et loft over kirkeskatten og et skråt skatteloft på 50 pct. vil ingen danskere – uanset hvor i landet de bor – blive mødt med en skat på den sidst tjente krone, der ligger over 54 procent. Det er altså ca. tre procentpoint lavere topskatteprocent end, hvad der i dag møder en topskatteyder på Læsø. Og ingen vil på denne måde få en lavere marginalskat, end hvad en topskatteyder, der ikke er medlem af folkekirken, i dag betaler i Rudersdal, Gentofte og på Frederiksberg (og de pågældende er derfor også de eneste topskatteydere, der ikke vil opleve en marginalskattelettelse).

Begge idéer er til fri afbenyttelse.

Blogindlægget har også været bragt på 180grader.dk