Det skorter ikke på storpolitiske begivenheder i Europa i disse dage. I forrige uge holdt Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sin årlige ”State of the Union” tale, der udstikker kursen for lovgivningsarbejdet i Bruxelles. I sidste uge uddybede Storbritanniens Theresa May sin tilgang til Brexit-forhandlingerne i den længe ventede Firenzetale.

I søndags var vores tyske naboer i stemmeboksen til et valg, der har stor betydning for både Danmark og EU, og Angela Merkel er nu i gang med vanskelige regeringsforhandlinger i Berlin. I tirsdags var det så Frankrigs Emmanuel Macron, der i Paris fremlagde sin vision for fremtidens EU-samarbejde, og torsdag mødes alle EU’s 28 stats- og regeringschefer i EU-formandskabslandet Estland, hvor Rådsformand Donald Tusk vil lede diskussionerne om, hvordan EU skal udvikle sig i fremtiden.

Topmødet skal ikke vedtage formelle konklusioner, så der er lagt op til en åben og bramfri debat, hvor sandhederne forventes at flyve på tværs af det ovale middagsbord. Når den er udveksling er overstået, står det også klart, at det er et vigtigt tidspunkt for stats- og regeringscheferne at afstemme forventningerne til EU-samarbejdet og opnå enighed - også i lyset af Brexit.

Diskussionerne vil centrere sig omkring emner, der ifølge flere meningsmålinger har størst betydning for borgerne i EU, herunder migrations- og asylpolitik, forsvar, sikkerhed og økonomi – eksempelvis udviklingen af eurosamarbejdet, et digitalt indre marked samt hvordan EU’s budget efter 2020 skal skrues sammen.

Dermed handler diskussionerne om en række besværlige politiske sager, der rammer direkte ned i Danmarks EU-forbehold, hvilket er endnu en årsag til, at de også har betydning for danske virksomheder.

Udvikling af Eurozonen?

Både Merkel og Macron ønsker at effektivisere eurosamarbejdet – og selvom de langt fra er enige om, hvordan det skal gøres, er det tydeligt, at eurozonen vil styrke samarbejdet. Topmødet i Tallinn vil give indikationer på en fælles retning, der eksempelvis kan lede til oprettelsen af en europæisk monetær fund (en slags europæisk IMF), en europæisk minister for økonomi og finans og en særlig EU-budgetpost for Eurozonen. Samtidig skal EU’s bankunion gøres færdig.

Alt dette vil efterlade Danmark i et dilemma, fordi vi ikke har indflydelse på eurozonens økonomiske politik, men samtidig er dybt afhængige af, hvordan det går økonomien i Europa. Paradokset består desuden i, at det er i Danmarks interesse, at Eurozonen er stabil og velfungerende, men at den yderligere integration, der netop kan bidrage til en stabil økonomi risikerer at køre Danmark længere ud på et europæisk sidespor.

Fra dansk erhvervsliv holder vi især øje med, om de nye udviklinger vil betyde, om EU bedre kan gennemføre sine politiske mål og dermed bidrage til at styrke fremtidens vækstgrundlag og virksomhedernes konkurrenceevne. Dette er vigtigt for alle EU-lande, både dem der er med i euroen og dem, der ikke er.

Migration, sikkerhed og forsvar

Migrations-, sikkerheds- og forsvarspolitikken er andre områder, hvor EU’s ledere vil have hidsige diskussioner om den fremtidige kurs for EU-samarbejdet.  

Nogle ønsker at udnytte det eksisterende politiske momentum til at udvikle samarbejdet yderligere, så man kan imødekomme de udfordringer, Europa står over for. Andre forholder sig mere skeptisk til fællesskabet og foretrækker i højere grad nationale løsninger, der sætter præcise grænse for EU-samarbejdet.

Og der er tale om absolutte kerneområder for nationalstaten her. Det står dog klart, at de fleste faktisk ønsker at se på, hvordan eksempelvis asylsystemet kan reformeres samt på, hvordan et integreret europæisk forsvarssamarbejde, der kan imødegå en ændret geopolitisk situation, kan se ud. Groft sagt - Putin, Xi Jinping og Trump får EU’s ledere til at kigge hinanden ekstra dybt i øjnene.

Danmarks statsminister vil på mødet også her blive presset af vores forbehold, og ligesom en videreudvikling af eurokonstruktionen ikke må kompromittere fremtidens EU-samarbejde og funktionen af EU’s indre marked, gælder det også for migrations-, sikkerheds- og forsvarssamarbejdet, at det skal forblive åbent for alle 27 medlemslande.

Fremtidens velstand - fokus på det digitale

Den teknologiske transformation er en central dagsorden for det estiske EU-formandskab, og på topmødet skal det diskuteres, hvordan EU kan stå bedre rustet til en digital fremtid. I første omgang skal der arbejdes for, at ambitionen om at skabe et reelt digitalt indre marked inden udgangen af 2018 bliver en realitet.

Set fra dansk erhvervslivs forpost i Bruxelles er det på høje tid, at EU's indre marked bliver tilpasset digitale muligheder, og at EU’s ledere har fokus på at fjerne barrierer, så nationale markeder i EU kan omdannes til et egentlig indre marked. EU-Kommissionen vurderer, at det vil kunne bidrage med 415 mia. euro om året til europæisk økonomi og skabe hundredtusindvis af nye job.

Der er altså tale om et område, hvor EU kan og skal levere helt konkrete fremskridt for borgere og virksomheder. Hurtigst muligt.

Alle 28 stats- og regeringschefer er vist enige om, at EU skal udvikle sig. Intet har godt af at stå stille i politik. Men hvordan bliver den politisk kurs? Det vil middagen i Tallinn gøre os en lille smule klogere på.